Det er den 22. december i dag. Det er to dage efter, at vi fik juleferie, og det er fem dage før min fødselsdag. For at sige det med andre ord: Jeg holder min fødselsdagsfest i dag, og Seb lovede at komme og hjælpe med at pynte op, men han er her ikke. Jeg sukker skuffet og går hen til Alex, som er ved at stille alkohol frem. Jeg hviler min pande mod hans bryst.
"Han er altid forsinket," beklager jeg mig. Han skulle have været her for en time siden. Måske valgte han bare ikke at hjælpe med at pynte op, men så kommer han til selve festen? Festen som starter om en halv time. Han kunne i det mindste have skrevet, at han ville komme senere.
"Hvis han ikke kommer, så har du lov til at kalde ham verdens største idiot," svarer Alex og lægger sine arme om mig. Jeg griner kort.
"Hvad hvis der er noget galt?" Spørger jeg og ser op på Alex' ansigt, som stadig er ved at hele fra hans seneste slåskamp.
"Du gør det der hver gang," sukker Alex tungt. Jeg rynker på næsen.
"Hvad snakker du om?"
"Han skuffer dig ved at være forsinket eller slet ikke møde op, og i starten har du den rigtige indstilling og en god vrede, men pludselig tilgiver du ham helt ud af det blå, fordi du bliver bekymret. Vær nu bare vred på ham," beder Alex og ryster mine skuldre. Jeg kniber øjnene sammen. Jeg har lyst til at sige ham imod og fortælle ham, at han tager meget fejl, men det gør han ikke. Fandens. Problemet er bare, at Alex ikke ved alt det, som jeg ved. Hvad nu hvis hans far er mødt op igen? Hvad nu hvis Jeremy har mistet forældremyndigheden? Der kan være sket så mange slemme ting, og det bekymrer mig. Jeg hader bekymringen. Det her er min fødselsdag, og ligesom to andre gange, så møder han ikke op. Vær vred. Vær vred. Vær vred.
"Jeg er vred," siger jeg til Alex. Han løfter et øjenbryn og griner højt.
"Yeah right," klukker han. "Du ligner en trist hundehvalp som hungrer efter sit kødben."
"Ti stille."
"Aha," Alex smiler bredt og vender tilbage til sit arbejde.
"Ser jeg okay ud?" Spørger jeg og ser på min mørkeblå kjole. Den går mig til lidt over knæene, og overdelen af den er fyldt med mørkeblå glimmer.
"Spørg Shea."
"Hun er ved at pynte op. Jeg kan ikke forstyrre hende," forsvarer jeg mig selv. Alex sukker tungt og kigger op. Han giver mig et elevatorblik. Ikke på en gramsende måde, men på en bedsteven måde. Fra mine mørkeblå stiletter til min kjole og min makeup, som matcher mit tøj.
"Du ser fantastisk ud. Synd for Fintry," Alex trækker på skuldrene og stikker hovedet ind i vores alkoholskab igen. Jeg smiler bredt og krammer ham besværligt, før jeg lunter ind i stuen til Shea, så jeg kan fortsætte med at pynte op.
"Hvis han ikke møder op, så dropper vi ham," siger Shea bestemt og sætter kopper frem på et bord.
"Vi?" Spørger jeg. Bax stikker hovedet op bagfra dj-pulten. Vi har en dj, men han kunne ikke selv komme og sætte det op, så det gør Bax for os.
"Jeg vil gerne være med i det 'vi' og droppe hans forsinkede røv," byder han ind. Jeg himler med øjnene.
"Der er intet 'vi'," sukker jeg. Bax skyder underlæben ud.
"Lyseslukker," og så forsvinder han igen.
"Hvis han leger med min bedsteveninde og sårer hende, så får han problemer med mig. Vi hænger sammen," informerer Shea og spreder bordpynt på bordet, hvor hun har stillet kopperne.
"Der var så meget galt med den sætning," griner jeg og rykker rundt på nogle møbler. "For det første leger han ikke med mig."
"Ukorrekt," råber Bax.
आप पढ़ रहे हैं
The benefits of snow | ✓
किशोर उपन्यासPå en helt normal fredag aften finder April West sig pludselig stående i en ubehagelig situation. Fordi hvem kan egentlig lide at være fanget en hel weekend i en iskold ishockeyhal placeret midt i Toronto, Canada? Alene, eller det troede hun. Lige i...
