felicia & fulde nætter

648 10 5
                                    

Tidsperiode:
Levi er 18, Felicia er 17 år
-
Det føles som om, at en del af mit hjerte altid hørte til Levi Pacheco Huntzberger. Fra da jeg mødte ham første gang, til nu. Drengen som mistede begge sine forældre, inden han overhovedet lærte dem at kende. Drengen som fik to af de bedste mænd i verden som fædre. Drengen som var min totale modsætning. Jeg dansede ballet, han spillede ishockey. Jeg smilte til alle, han så ned. Jeg donerede penge, han gemte alle sine. Jeg var frivillig ved dyrekenneler og steder for hjemløse. Han undgik mennesker, så han ikke ville lukke for mange ind og miste dem igen. Levi havde altid fascineret mig. Første gang jeg mødte ham, havde han helt mørkt tøj på, store lyseblå grå agtige øjne og en lysebrun hud, som fik øjnene til at stå endnu mere frem. Han satte ild til græsset. Jeg slukkede det. Vi blev ældre og ældre, og vi blev bedste venner. Han ville altid være der for mig. Hans frygt for at være alene, fik ham til at holde øje med, at jeg var okay hvert sekund. Vi har altid boet så tæt på hinanden, at det kun tager 5 minutter at gå hen til mig fra hans hus og omvendt. Han ville kravle ind af mit vindue hver aften, fra vi var 10 til nu. Efter onkel Alex' slemme skade, var Levi endnu mere forsigtig omkring at holde af mennesker og endnu mere beskyttende overfor dem, som han allerede havde i sit liv. Især mig. Han ville lande på mit gulv, lægge sig ved siden af mig og spørge mig om min dag. Jeg ville fortælle ham om den. Lod ham tale i alt den tid, som han ville, fordi han havde altid så meget at fortælle. Så ville han kysse min pande og kramme mig. Igennem årene var det ret sjovt, hvordan han udviklede sig. Han gik fra at lugte af dreng og have hudafskrabninger, til at lugte af deo og teenager, til at lugte af alkohol, røg og andre piger. Jeg havde altid vidst, at han ville blive en af de mest smukke mennesker, når han blev ældre. Og det gjorde han. Men selvfølgelig var jeg ikke den eneste, som lagde mærke til det. Det gjorde alle. Især pigerne. Han blev populær, kom på ishockeyholdet, og han festede konstant. Jeg tror, at festerne gav ham en undskyldning for at glemme sin angst i nogle timer. Men imens han var den her populære, lækre atlet, så var han også født med et stort hjerte. Han elskede sin familie mere end noget andet i verden, og selv i en alder af 18 år, ville han komme ind af mit vindue. Han passede altid på mig, og det betryggede mig. Men i nat var en af de nætter. En af de nætter, hvor han var fuld og ville lande på mit gulv på røven. Og så var det min tur til at passe på ham.

"Lee," hilser jeg og rejser mig op. Han lander på ryggen og lukker sukkende øjnene. "Du burde tage hjem, når du har det sådan her i stedet for at møde op ved mig," fortæller jeg ham lavt og lægger mig ved siden af ham på gulvet.

"Hvis jeg ikke kom her, ville du blive bekymret," er hans undskyldning. Og han har så meget ret. "Jeg havde sex med tre piger på samme tid i aften." Jeg tager en dyb indånding og skubber jalousien væk. Han løfter fire fingre og vifter med dem.

"Skal jeg hjælpe dig hjem?" Tilbyder jeg. Levi ryster på hovedet og tager fat om min arm.

"Mareridt er tilbage." Pokkers. Jeg lægger mit hoved på hans bryst og ser op i mit loft sammen med ham. Der hænger selvlysende stjerner overalt. De har hængt der, siden jeg var 5. De er over hele loftet.

"Hvor fuld er du?" Hvisker jeg. Levi lægger armen om mine skuldre og trækker mig tættere på. 

"Fuld." Super.

"Lad os komme op i sengen," jeg hjælper ham op på sengen og lægger mig ved siden af ham igen. Hans hånd placerer sig på mit lår denne gang. "Du skal til at drikke mindre, bad boy," jeg kysser hans stikkende kind. Han har glemt at barbere sig.

"Okay, mor." Han gaber. Jeg mærker mit hjerte vride sig.

"Levi... Er du okay?" Jeg tager hans hånd og giver den et klem.

"Min mor er død," han snøfter.

"Hun har været død længe," minder jeg ham om.

"Men jeg savner hende." Han må være vildt fuld, fordi han kendte knap nok sin mor. Hun var narkoman, og hun døde, før han overhovedet lærte hende ordentligt at kende. Han ved alt det her i forvejen.

You've reached the end of published parts.

⏰ Last updated: Aug 29, 2021 ⏰

Add this story to your Library to get notified about new parts!

The benefits of snow | ✓Where stories live. Discover now