Kapitel 38

48 3 0
                                    

Abbigale's synsvinkel

Jeg har ikke set Calum hele dagen i morges da jeg vågnet var ham og Justin væk, og en seddel hvor der stod af jeg skulle komme hen til det sted de skulle spille koncert om 2 dage. Og jeg skulle tage noget fint tøj på. Da det blev tid til og skulle gøre mig klar til i aften tog jeg det her på

 Da det blev tid til og skulle gøre mig klar til i aften tog jeg det her på

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Og lavet nogle lette krøller i mit hår. Da jeg kom udenfor stod Harry foran en limousine i smoking. "Hvad sker der" spørg jeg nervøs. Han siger ikke noget men tar min hånd og føre mig ind i limousinen. Vi kom til stedet de skulle spille i og gik ud. Vi gik ind i gangen og Harry førte mig ned af en rød løber der havde rosenblade ud over den. Vi gik ind af døren og der stod Liam. Harry slipper min arm og stiller sig ved siden af Liam. Jeg er så forvirret lige nu hvad sker der. I midten af rummet står der en stol, og der er en skærm agtig ting foran. Liam går over mod mig og tar min hånd og føre mig mod stolen. Jeg sætter mig på den og han går væk igen. Skærmen lyser op og den viser et biled af mig, Justin og Calum fra den dag jeg fødte. Den viser mange billeder af mig og Calum og der er os nogen hvor jeg står med pigerne eller drengene der os nogen med mig og min familie. Jeg er helt blank det ikke min fødselsdag eller noget så hvorfor gør de det her. Da filmen slutter har jeg tåre i øjne. Jeg vender mig om og der står Harry, Liam, Luke og Niall på den ene side og Ashton, Louis med Justin på armen, Michael og Zayn. Jeg begynder og få flere tåre i øjne og jeg ved ikke hvorfor. De gik hen og gav mig blomster indtil jeg havde en stor bukket med alle mine ynglings blomster. Dørene gik op og ind kom Calum. "Abbigale lige siden første gang jeg så dig har jeg vidst det skulle være os to. Du er en støtte når hate den bliver for meget, du kommer altid med et smil selv i den mørkeste tid er du der. Selv om du har en dårlig dag, kan du altid smile. Du en af de sjælene personer der er så helt igennem fantastisk. Jeg elsker dig du en af de mest fantastiske, dejligste, smukkeste, elskværdige og følsomme personer i verden. Du den jeg vil tilbringe resten af mit liv med og vis du vil så ha nogle flere børn. Så derfor spørg jeg dig Abbigale Foster vil du gifte dig med mig" siger/ spørg Calum og går ned på knæ. Jeg står og stor tuder nu. Jeg nikker helt vildt "ja Calum ja" siger jeg og han rejser sig op og krammer mig de andre klapper. Jeg træk mig lidt ud og kysset hans læber i lang tid indtil vi skulle ha luft "jeg elsker dig" siger jeg "jeg elsker os dig" siger han og kysser mig igen. Vi trak os efter lidt tid og jeg tog Justin op i min arme.

My maybe crazy life Where stories live. Discover now