My maybe crazy life

Kapitel 29

Abbigale's synsvinkel

I dag skal vi ud og cykle Yes, NOT. Jeg kan ikke cykle, og det værste er af jeg skal ydmyges foran hans forældre. Vi står der hvor vi skulle mødes, og der står de djævlens værk. Cykler. Okay måske overragergere jeg men jeg ender med og blive ydmyget altså jeg kan stå med en cykel mellem bene. Skal ikke misforstås. Og det men jeg kan ikke cykle. Sidste gang jeg prøvet faldt jeg og Fuck det går ondt. Lidt efter kom hans forældre og Mali og de fik deres cykler Calum, Mali og David kørt om kap lige nu og mig og Joy stod og så på. "Skal vi tage en tur" spørg hun jeg nikker og blir mere nervøs end før hun starter og køre lidt frem. Jeg tog en dyb ind ånding og skulle til og kør nej jeg kan ikke jeg gik hurtigt af cyklen og den faldt til jorden. Joy kørte over til mig "er der noget galt" spørg hun og virker oprigtigt bekymrende "jeg har aldrig lært det" siger jeg lavt for det er lidt pinligt og være 19 snart 20 og ikke kan cykle. "Har du ikke hvad med dine forældre" spørg hun og stiger af sin cykel. "Jeg så min far for første gang i 14 år for nogle måneder siden og min mor for første gang i 9 år for nogle måneder siden" siger jeg sætter mig ned på en bænk "det gør mig ondt" siger hun og sætter sig ned ved min side og tar en arm om mig vi sider i lidt stilhed indtil hun udbryder "kom så skal jeg lære dig det" siger hun og rejser sig og gir mig en hånd. "Sikker" spørg jeg "ja da jeg har lært Calum og Mali det, jeg kan os godt lære dig det" siger hun jeg nikker og vi går over til cyklen. "Okay sæt dig op og prøv og hold balancen" siger hun og jeg går som hun siger efter lidt tid er jeg ved og falde af. Men Joy nået og gribbe. Lidt efter kom de andre. "Okay prøv og kør" siger Joy jeg køre lidt frem. Jeg er ved og falde og springer af. "Jeg gir op" siger jeg og sætter mig ned på jorden. Joy går over og sætter sig ned ved siden af mig "du skal nok lære det" siger hun optimistisk. "Hva er det" spørg Calum. "Abbigale kan ikke cykle" svare Joy "hvad hvorfor kan du det ikke det" spørg han "hvem skulle ha lært mig det" spørg jeg og kigger op på ham "når ja" siger han og trækker mig op "pas nu på ikke vi har stadig den lille og tænke på vis der er noget der inde" hvisker han ind i midt øre. Jeg nikker og rejser min cykel op "sæt dig op så hjælper jeg dig" siger Calum jeg sætter mig op og træder i pedalerne og Calum skubber. Det går meget godt og jeg ligger ikke mærke til af Calum slipper. Jeg ligger først mærke til det da de andre begynder og klappe. Jeg køre der hen og stopper "tak" siger jeg og krammer Calum og efter ham Joy. Vi går ind og køber en is og bagefter tog vi hjem og pakket og gik i seng.