Kapitel 22

70 2 0
                                    

3 dage efter

Abbigale's synsvinkel

Der jeg vågnet i morges havde jeg store smerter i under livet og der var ikke nogen morgenkvalme. Så jeg ringet til lægen og aftalte en tid. Men jeg ville ha en med i tilfælde af der var noget galt. Så jeg ringet til en "hallo" siger stemmen. "Hej jeg har brug for hjælp" siger jeg "med hvad" spørg stemmen "vil du tage med mig til lægen" spørg jeg "ja kan du hente mig så køre vi der op" siger stemmen jeg siger et tak og vi ligger på. Jeg køre der hen for og samle personen op. "Hej" siger min mor. Ja du læste rigtigt jeg ringet til hende. "Hej" siger jeg hun sætter sig ind i bilen og jeg køre mod hospitalet. "Abbigale Foster" bliver der råbt "du beholdt Foster" spørg/siger hun "ja" svare jeg vi går ind til min læge Dr. Cox og efter lidt tid kom Carla min sædvanlige sygeplejerske ind "beklager barnet er dødt" siger hun og gir mig et kram. Jeg begynder og græde og min mor tar mig ind i et stort kram "beklager" siger hun og kysser mig mig i håret. Vi går mod bilen og hun køre hjem til mig. Vi gik op i min lejlighed og drak noget kaffe sammen "jeg havde sådan glædet mig til og være mor" siger jeg og græder igen "og hvad skal jeg sige til min kæreste" spørg jeg "sig sandheden" svare hun vi snakket lidt videre og hun blev hændet og jeg ringet til Calum lidt efter var han her og vi sad i stuen "jeg har mistet barnet" siger jeg og græder igen han græder os selv. Han blev og sov og vi besluttet at vi stadig skulle flytte sammen. "Jeg elsker dig" siger han "jeg elsker os dig" siger jeg og falder i søvn

My maybe crazy life Where stories live. Discover now