My maybe crazy life

Kapitel 18

2 måneder efter

Abbigale's synsvinkel

Det kan ikke være sandt det må være en fejl, tænker jeg. Jeg tar en ny test og venter lidt, okay den viser kun en streg. Jeg beslutter mig for og ringe til Kaja og spørge om hun vil med til doktoren. "Hey hva så" siger hun "vil du tage med mig til doktoren" spørg jeg og bider i min negl "hvorfor skal du til doktoren" spørg hun. "Jeg tror jeg er gravid men er ik sikker" siger jeg "ja selvfølgelig, hvornår" spørg hun. "Idag om en halv time" siger jeg "selvfølgelig jeg henter dig" siger hun. 20 minutter efter kommer hun og henter mig. Vi siger ik noget under turen og hælder ik i vente værelset. "Abbigale foster" bliver der kaldt "Hej" siger en sygeplejerske. Vi smiler og siger Hej. "Tillykke du er gravid" siger min læge Dr. Cox der har været min læge i 8 år. "Er jeg" spørg jeg "ja" siger han og smiler. Jeg er gravid men jeg er 19 år tænker jeg. Jeg smiler og mig og Kaja går ud i bilen. "Du gravid" siger hun og bliver helt følelsesladen. "Jeg er gravid" siger jeg. "Vil du fortælle Calum det" spørg hun. "Jeg ved det ik, jeg kan ikke være mor, jeg er for helvedet kun 19" siger jeg "så du får en abort" spørg hun "jeg vil ikke dræbe barnet eller fostret det har ik gjordt mig nået" siger jeg og nuser min mave. "Så du beholder det" spørg hun "ja" siger jeg "og Calum" spørg hun igen. "Jeg er lidt bange for hvordan han vil ragergere" siger jeg. Vi snakket lidt videre om det og kom frem til at jeg snart siger det. "Jeg ringer til ham" siger jeg. "Hey Calum, kan du komme til min lejlighed vi skal snakke. Ring så snart du kan" siger jeg til telefonsvareren efter som han ik tog den. "Vi ses" siger jeg "ses held og lykke" siger hun og køre jeg går op i lejligheden og der inde sider Calum. "Hey jeg kom så snart jeg hørte min telefonsvare. Hvad vil du snak om" spørg han "det vidst bedst vis du sætter dig ned" siger jeg. Han sætter sig ned i min sofa. "Du slår ik op vel" spørg han "nej det ik det. Men måske gør du det" siger jeg og sætter mig ned ved siden af ham og tar hans hånd. "Jeg var til lægen idag" starter jeg og kigger op på ham med tåre i øjne. "Og jeg er gravid" siger jeg. Hans ansigt ændre sig til et stort smil "er du" spørg han glad. "Ja du ik sur" spørg jeg. "Nej hvorfor skulle jeg dog være det det jo fantastisk" siger han og kysser mine læber "Calum du helt igennem fantastisk" siger jeg "det er du os Abbigale" siger han. Han blev og sov den nat og vi snakket om hvordan barnet mon ville se ud og navne. Men alligevel kom vi ikke ind på snakken om og flytte sammen. Jeg faldt i søvn på Calum's bryst.