Bad boy's secret

Brokkeri

"JEG GIDER IKKE DET HER LORT LÆNGERE!" Hører jeg Troy skrige, fanden den dreng kan sgu skrige højere end mig. "Du kan altid skride," jeg kigger bag mig, mens han bare står med et ansigt der siger:" helt ærligt". 

"Stop med at brokke jer, I har alligevel ikke noget bedre at tage jer til." Siger Adrian, mens mig og Troy står med åbne munde. "Det var ondt mate!" Jeg kigger bare dumt på Troy. 

"Sig mig, havde du andre planer end at tage en tilfældig pige med hjem?" Jeg står med et kæmpe smil, og venter på hans comeback, men jeg ved det ikke kommer, for han har intet. 

"Adrianna hvor er din lille veninde?" Jeg kigger op på Troy med et mistænkeligt blik. Jeg ved ikke o. jeg burde sige det, men hun kommer jo tilbage, og han vil sikkert ligge an på hende når hun kommer tilbage fra toilettet. 

"Hun er taget på det lille hus." Jeg begynder med at feje videre, ligeglad om at de stadig står der og glor. Mens jeg er fuld igang, åbner kantinens døre, og ind kommer min bedste veninde. 

Hun kommer meget genert hen til os, nogle gange ved jeg ikke hvordan vi blev venner, især så gode venner, men jeg er da glad for det skete. "Hey smukke, jeg har savnet dig." Natalia kigger skræmt på mig, og jeg ser det som et råb på hjælp. 

"Fjern dine klamme hænder fra min pige!" Jeg kigger strengt på ham, og han bakker stille væk fra hende. "Damn Adrianna jeg vidste ikke du var til piger?" Griner Adrian. "Spar mig Adrian, jeg ville gerne se hvordan du ville overleve uden piger omkring dig." 

Jeg kigger ikke engang på ham, jeg fejer bare videre for jeg vil så gerne hjem og slappe af, jeg har masser af tid derhjemme, nok fordi jeg ikke laver lektier, kun når jeg er hjemme ved Natalia, så jeg kan kigge efter. 

"Er man lidt jaloux? Tro mig hvis du ikke skræmte alle drengene på skolen, ville de omklamre dig, som pigerne gør ved mig." Jeg kigger klamt på ham, og har kun et svar tilbage:" føj." 

"Kom igang, jeg vil gerne hjem i dag." Siger jeg, og bliver ved med at feje, bare længere væk fra dem. "Det er vist hendes tid på måneden." Hører jeg Troy sige, sikkert til Adrian. Jeg kæmper imod lysten til at slå ham med kosten. "Nah, hun opfører sig altid som om det er den tid." Svarer Adrian. 

Hell nah, det sagde han bare ikke. Jeg mister forstanden og går over til dem med kosten i hånden, den første jeg slår er Troy, fordi han startede, og jeg er retfærdig, for det meste. "AV FORHELEVDE!" Adrian griner bare, men han ved ikke at det snart er hans tur. 

"Du skulle nødig grine Adrian!" Så slår jeg ham lige på hans ømme punkt, så han falder ned på gulvet af smerte. "Var der mere I ville sige?" De ryster bare med hovederne, og jeg nikker tilfreds og arbejder videre. 

"Hun er sgu syg i hovedet." Hvisker Troy, og Adrian stopper ham med at sige mere:" hold kæft, eller vil du have mere tæsk af en pige?" Mere hører jeg ikke af de to idioter. Natalia derimod, kan ikke stoppe med at grine. 

1 time efter

"ENDELIG FÆRDIGE! Adrian du skylder mig virkelig for det her!" Råber Troy til Adrian som er helt hende i den anden ende af kantinen. "Hvad fanden har du lavet Troy? Altså bortset fra at brokke dig selvfølgelig." 

"Hvis jeg ikke var her, ville du kede dig ihjel med damerne!" Jeg ignore ham bare, for jeg er ærligt virkelig udmattet. "Jeg tror faktisk at det ville have været interessant hvis det bare var mig og Adrianna." 

Jeg kigger på ham, med et blik der siger:" Jeg orker dig ikke" og heldigvis forstår han det, og stopper. "Kom Adrianna, vi skal nå bussen." Jeg kigger hen på Natalia og sukker, og trasker hen til mit skab, og henter mine ting, og mødes med hende foran skolens store døre. 

Lige da vi er på vej hen til bus stop stedet, kører bussen væk lige foran os. "FUCK!" Jeg kigger på Natalia, og hun kan føle hvor udmattet jeg, så hun tager mig ind i hendes dejlige varme knus. 

Mens vi bare står der, kører der en bil i en hurtig fart og stopper direkte foran os. "Kom ind!" Jeg kigger ind af bilens vindue, og rækker fingeren til Adrian. "Adrianna det er ikke tid til at spille fucking kostbar lige nu!" Jeg sukker og orker ikke svare ham igen. 

"Du har bare med at bestå den køreprøve i næste måned!" Hører jeg Natalia sige, inden jeg sætter mig ind på bagsædet med hende hælende. 

Det er stille. Det jo også altid mig, der fyrer tingene op og gør det hele mere interesant. "Adrianna? Hvad fejler du? Er du syg?" Jeg kigge væk fra vinduet, og hen på førersædet hvor Adrian Kører og kigger på vejen, men samtidig hen på mig med hjælp af spejlet.

"Hold kæft og kør."