SAFE HAVEN - Citybois fanfiction

Kapitel 52: Endelig

Jeg sidder nu i flyet på vej til Frankrig, hvor drengene skal holde to koncerter. Jeg glæder mig som en sindssyg, til jeg ser Thor igen. Det føles som om, det er evigheder, siden jeg sidst så ham. Gennem hele turen har jeg ikke tænkt på andet end Thor. Jeg bliver helt lille-pige-agtig, når jeg tænker på ham.

Kaptajnen på flyet taler over højtalerne. Vi bliver bedt om at spænde vores seler. Jeg gør som der bliver sagt, og bider mig i læben i nervøsitet over at skulle se Thor igen.

*

Jeg er nu stået af flyet og har fået min bagage. Tiden går ufatteligt langsom, og det føles som om, jeg går i slowmotion mod ankomsten. Mine svedige hænder holder godt fast om kufferten, og jeg kan mærke mit hjerte banke kraftigt.

Jeg går ud af en dør og ind i et nyt rum, da jeg ser en masse mennesker vente på deres familier med franske flag. Jeg går langsomt, mens mit blik farer rundt i rummet for at få øje på Thor og Anthon. Blandt den store gruppe mennesker er det umuligt for mig, at få øje på et bekendt ansigt.

Jeg stopper op og hiver min mobil op ad lommen, så jeg kan skrive til Thor. Jeg begynder at skrive, og skal lige til at trykke send, da jeg kigger op.

20 meter længere fremme ser jeg en fyr med flot, langt brunt hår. Det er Thor. Hele min krop fryser, og jeg står lidt og betragter Thor med en løs kæbe. Han står sammen med Anthon og deres manager. Deres blikke kigger søgende ud i rummet. Thor står i hans flotte, velkendte tøj med en buket blomster i hånden. Jeg kan næsten ikke forstå, at det virkelig er ham.

Da jeg kommer til mig selv, løber jeg mod Thor. Det er som om, de kører på autopilot. Jeg kan ikke styre dem. De løber bare hurtigere og hurtigere. Kort før jeg når hen til Thor, får han også øje på mig. Jeg bemærker ham lyse op i et stort smil.

Da jeg når hen til Thor, kaster jeg mig op i hans arme og knuger mig ind til ham. Thor sætter sig ned, mens jeg stadig har mine ben om ham. Jeg kan næsten ikke tro det. Det er for godt til at være sandt. Mens jeg kan mærke, at Thor trækker mig tættere på sig, suger jeg hans dejlige duft til mig. Jeg kan mærke en tåre trille ned ad min kind.

Selvom jeg ikke har lyst til at give slip på Thor, trækker jeg mig lidt væk fra Thor, så jeg kan se ham i øjnene. Han øjne er blanke og et par tåre er faldet ned på hans kinder. Jeg fjerner dem langsomt med min tommelfinger, mens jeg griner kort.

Thor trækker mig ind i et langt, inderligt kys. Hvis der er noget, jeg har savnet, så er det virkelig det. Thors bløde læber passer til mine, som hvis de var skabt til hinanden.

Midt i vores kys hører Thor og jeg en hosten. Vi kigger op og møder Anthons ventende blik. Jeg kigger tilbage til Thor med et grin, hvorefter jeg rejser mig op. Med det samme giver jeg Anthon et kram. Ham har jeg virkelig også savnet.

_________________________
Efter meget lang ventetid kom et nyt kapitel op. Jeg håber, at I nyder sommeren. HUSK AT STEMME FOR NYT KAPITEL!