SAFE HAVEN - Citybois fanfiction

Kapitel 22: Så er det hjem

Klokken er 12, så vi har allerede spist morgenmad. Jeg står lige nu på værelset og pakker det sidste. Vi tager afsted om en halvtime. Jeg lægger min toilettaske i kufferten, hvorefter jeg begynder at folde mit tøj sammen. Mens jeg pakker det sidste i min kuffert, står jeg og danser lidt til min playliste på Spotify. Lige nu er Karl William på. Jeg synger højt med, da jeg pludselig mærker nogle hænder på mine hofter. Det er Thor. Han trækker mig tættere på ham, mens han kommer om mig. Han begynder så at kysse mig blidt ned ad halsen. Jeg vender mig om og kigger i Thors flotte øjne. Han bider sig i læben. Jeg kysser ham hurtigt på munden, hvor efter jeg vender mig om og pakker videre. Thor sætter sig i sengen og venter på, at jeg bliver færdig. Han blev selvfølgelig færdig for lang tid siden. Jeg smiler til ham. "Det bliver så underligt ikke, at være sammen med dig hver dag," siger jeg, mens jeg lægger min Balenciaga i kufferten. "Jeg var ellers først lige begyndt at nyde det." joker jeg. Thor svarer mig ikke. Efter lidt tid siger han: "Jeg kommer virkelig til at savne det." "Det gør jeg også." svarer jeg trist.

Da vi alle er færdige med at pakke, går vi ud til bilerne. Anthon siger farvel og kører som den første. "Skal jeg køre dig hjem?" spørger Thor. Jeg kigger kort over på Anna. Hun smiler bare. "Det må du da gerne så." siger jeg glad. Thor smiler og bærer min taske i bilen. Imens går jeg over til Anna, Teo og Lauge. "Jeg kommer sådan til at savne jer." siger jeg til dem. "Lad vær med at sig sådan noget skat! Du kommer til at se så meget til os!" siger Anna. "Jeg er så glad for, at vi kan være sammen som i gamle dage." svarer jeg hende. Jeg giver hende en krammer. "Det var dejligt at møde dig. Så fik jeg bekræftet alle de søde ting, Anna har sagt til dig." siger Lauge med et smil. Jeg smiler stort og giver ham et kram. Han er virkelig en sød dreng. Så går turen til Teo. Jeg kaster mig i hans arme. Wow jeg kommer til at savne ham. Jeg indånder hans duft, så jeg kan huske den. Det dufter af familie. "Vi må virkelig få familien samlet igen." hvisker Teodor til mig. Jeg nikker mod hans skulder. Jeg trækker mig væk og sender ham et lille smil. Thor står henne ved bilen og venter på mig. Jeg går mod ham og kigger tilbage på de andre. "Vi ses snart." siger jeg til dem og vinker. Jeg smiler til Thor, da jeg når hen til ham. Han åbner døren for mig, hvorefter vi kører afsted.