Kapitel 18: Fundet

1.2K 23 5
                                    

Jeg vågner i Thors arme, hvilket får mig til at smile. Jeg vender mig om og putter mig ind til hans veltrænede bryst. "Godmorgen smukke." siger Thor og kysser mit hår. "Godmorgen." siger jeg glad og smiler op til ham. "Skal vi gå tilbage?" spørger han. Jeg nikker og så går vi mod sommerhuset, efter vi har pakket vores ting sammen. Thor tager min hånd og smiler. Vi siger ikke noget, men nyder bare stilheden. Vi når hoveddøren og går ind. Anna og Lauge sidder på sofaen sammen. De andre tog hjem i går aftes inden maden. Anna og Lauge sidder med et smørret smil. "Hyggede I jer i går?" griner Lauge. "Det gjorde vi i hvert fald." svarer Thor og smiler over til mig. Jeg smiler og ryster på hovedet.

Der er nu gået nogle timer, har vi fået aftensmad og sidder i sofaen og hygger med en film og noget slik, Thor og jeg blandede på tanken. Jeg ligger sammen med Thor og Anna med Lauge. Vi hygger rigtig meget og jeg får lyst til, at tage et billede af det til Instagram. Jeg kan ikke finde den. Den er nok i Thors bil. "Må jeg låne din bilnøgler? Jeg tror, jeg har glemt min telefon." spørger jeg Thor. Han smiler og giver mig nøglen. "Tag en paraply med ud, så du ikke bliver våd! Det pisser jo ned." kommer det fra Anna. Det lyner og tordner, men jeg magter ikke at tage den med for så lidt. "Ej, det går nok!" svarer jeg med et lille smil.

Jeg går ud af døren og trykker på knappen for at låse bilen op. Mærkeligt. Den var allerede åben. Thor havde nok glemt at låse. Jeg sætter mig ind i på passagersædet, mens jeg leder, så jeg ikke bliver for våd. Jeg får øje på min iPhone 8(det er år 2017 hehe), der ligger i kopholderen. Jeg rækker min hånd efter telefonen, da pludselig mærker en maskulin hånd for min mund. Jeg hviner af forskrækkelse. Min hjerte banker hurtigt. Jeg prøver at kæmpe mig ud af hans greb, men han er for stærk. "Shh søde.. Det hjælper ikke at kæmpe i mod." hører jeg en velkendt stemme sige. Det er Thomas. Min ekskæreste. Shit. Jeg skriger så højt, jeg kan. Jeg kan høre ham grine. "Årh! Tror du, at de kan høre dig? Sødt."

SAFE HAVEN - Citybois fanfictionWhere stories live. Discover now