Kapitel 5: Solnedgang

1.3K 23 0
                                    

Der er ikke langt fra sommerhuset til vandet. Man kan faktisk se stranden fra stuevinduet. Da vi når frem, finder vi en bænk, som vi sætter os på. I lidt tid sidder vi i tavshed. Han virker anerledes. Er der mon noget han vil sige? Jeg håber virkelig ikke, at Anna talte over sig, da de var alene. "Er der noget galt Thor?" spørger du ham. Han kigger på dig og smiler. "Nej nej, bare rolig søde! Jeg ville bare gerne have dig lidt alene" siger han stille. "Vil du snakke om noget?" spørger du undrende. Han nikker. "Jeg snakkede med Anna lige før.." Årh nej nu kommer den. Hun har sikkert talt over sig, og nu vil han fortælle mig, at vi bare skal være venner og intet andet. Han fortsætter: "Hun fortalte mig om din eks. Jeg ville bare lige sikre mig, at du er okay." Jeg giver ham et lille, falsk smil og kigger væk. "Vil du snakke om det?" spørger han blidt.

Vi sidder i stilhed i lidt tid, men da jeg får samlet mig sammen, fortæller jeg ham det hele. Jeg fortæller ham om humørsvingningerne, hvor Thomas det ene øjeblik kunne være det sødeste og det andet det største svin. Jeg fortæller ham om den grove vold, hvor efter Thomas trøstede mig og fortalte at det hele nok skulle blive okay. Han sørgede altid for, at de mange blå mærker ikke var nogle synlige steder, så mine forældre ville opdage det. Jeg fortæller ham om de mange trusler, når jeg har forsøgt at forlade ham. "Jeg er så bange for, at han finder mig" fortsætter jeg. "Var det derfor du flyttede?" spørger han forsigtigt. Jeg nikker stille og kan mærke en tåre trille ned af min kind. Han tørrer den væk med sin tommelfinger og tager min hånd. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og kigger på solnedgangen. Vi begynder at snakke om alt muligt andet, hvilket løfter mit humør. Han er virkelig en god fyr.

SAFE HAVEN - Citybois fanfictionWhere stories live. Discover now