Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XXXIII

EKSKLUSIVT LANGT KAPITEL!:

Hun nikkede, og vi gik sammen ud for at finde Victoria, hvilket jeg havde ventet hele dagen på.

Victorias synsvinkel:
Det var anden gang jeg skulle til Oslo med Marcus og Martinus. Selvfølgelig var jeg glad for at komme til Oslo, jeg elskede Oslo, men det bragte dårlige minder frem. Fra den gang min mor var i live, og fra den gang jeg stadig så min far. Faktisk havde jeg helt glemt alt om ham. Jeg havde helt glemt at jeg faktisk havde et liv før jeg kom til Trofors. Ikke et godt et, men jeg havde i det mindste et.

At tage til Trofors var nok den bedste ting jeg nogensinde havde gjordt i mit liv. Tænk hvis jeg var blevet i Oslo, så ville mit liv stadig være et mareridt. Hvis det ikke havde været for Martinus, kunne jeg være død, eller ihvertfald ikke være lykkelig på den måde jeg var sammen med ham.

"Glæder du dig til at se Mikala, Marcus? Så kan i rigtig kysse mysse!" Grinte Martinus, og lod som om han kyssede med luften. Og ligepludselig blev deres samtale lidt mere interesant, så jeg begyndte at lytte med.

Marcus drejede sig om mod os, og sendte Martinus et surt blik. "Du skal vist ikke sige noget!" Jamrede han, og hentydede til mig.

Jeg grinte, og rødmede, men ikke lige så meget som Martinus gjorde. Han lænede sig tilbage i sit sæde, og stirrede akavet ud af vinduet et øjeblik.

Jeg lænede mig blot op af ham, og lukkede mine øjne i. Efter et stykke tid, kunne jeg mærke hans arm snige sig rundt om mig, og holde mig tæt ind til sig. Han kyssede mig blidt på hovedet, og satte min hage på mit hoved. Sådan lå vi resten af køreturen.

***

Vi ankom til hotellet, og alt var som det plejede at være. Bortset fra at fansene ude foran hotellet faktisk var sure på Marcus på grund af at han havde fået en kæreste. Hvordan i alverden vidste de om Mikala og ham?

Marcus sukkede højlydt, smed sig på sengen, og begravede sit ansigt dybt i puden.

"Hvordan ved de det?" Jamrede han, og slog sin hånd hårdt ned i sengen.

"Jeg ved det ikke." Sukkede jeg, og aede hans ryg blidt.

"Hvis de ikke kan respektere at du har fået en kæreste, så er de ikke ordenlige fans." Pointerede jeg.

"Men, ugh!" Han sukkede og vendte sig om på ryggen. " Hvad skal jeg gøre?"

"Ikke noget. Ignorer det indtil de forstår det." Jeg smilte og blinkede. Han smilte tilbage og slappede lidt af igen.

Martinus' synsvinkel:
Musikvideoer tog altså for evigt at indspille. Især når ens bror overhovedet ikke kunne koncentere sig om andet end sin kæreste, så det tog mindst dobbelt så lang tid. Vi blev nødt til at holde pauser hele tiden, så i det mindste kunne jeg snakke med Victoria der. Marcus og Mikala var helt uadskillelige. Sikkert fordi de ikke kunne se hinanden så tit, så måtte de jo udnytte tiden de havde sammen.

Jeg var så utrolig glad for at Victoria boede i Trorfors, og ikke i Oslo. Tænk hvis vi også skulle have et langdistance forhold.

"Har du egentlig tænkt over at besøge din far?" Spurgte jeg lige ud i den blå luft, uden helt at tænke over mit spørgsmål. Tænk nu hvis hun blev ked af det ved at tænke på ham.