IX

783 31 4
                                    

"Så." Sagde hun og kiggede over på mig. Jeg smilte.
"Skal vi gå ned? " Spurgte jeg, og pegede hen mod døren.

Victorias synsvinkel:
Vi havde lige spist tacos, og de var vildt gode! De bedste jeg nogensinde havde fået!
Gerd-Anne havde lige ryddet af bordet, og havde stillet en computer klar på bordet. Jeg havde tilbudt hende min hjælp med oprydningen, men hun sagde hun ikke havde brug for det.
"Tusind tak for dejlig mad, Gerd-Anne. Det smagte himmelsk! " Nærmest råbte jeg, og svang med mine arme.
"Det var godt du kunne lide dem." Svarede hun med et kæmpe smil på læben, og satte sig ned.
Jeg smilte tilbage til hende.
Der var en kort stilhed, før Kjell-Erik sagde: "Skal vi så finde den plejefamilie?" Jeg kiggede over på ham.
"Jo." Sagde jeg tøvende.
Gerd-Anne startede computeren op, og gik ind på google. I søgefeltet skrev hun: "Plejefamilier, Trorfors, Norge"
Jeg tog en dyb indånding, og kiggede spændt på skærmen.
Der kom omkring 3 links op. Ikke særlig mange. Gerd-Anne trykkede ind på den første.
"Er der noget specielt du vil have? " Spurgte hun mig, og kiggede mig direkte i øjnene. Hun havde de samme flotte brune øjne som Martinus og Marcus. Jeg elskede dem.
"Nja, bare nogle der gerne vil tage sig af mig."
Hun smilte. "Okay, så, hvad med disse? " Gerd-Anne trykkede på det første forslag der kom frem.
Der var et billede af en lille familie. En mor, en far, og deres lille datter.
"De ser da søde ud? " Sagde jeg og kiggede over på Martinus som nikkede.
"Vent lad mig lige se, går hende pigen ikke på skolen, Martinus? I 1 klasse? " Sagde Marcus og kiggede undrende på skærmen.
Martinus kiggede nærmere og nikkede.
"Jo hun gør, og hun er såå irriterende. Jeg hjalp hende med Norsk i sidste uge." Svarede Martinus. "Ikke dem."
"Okay så, vi kigger videre." Sukkede Gerd-Anne, og rullede længere ned af siden.
Hun trykkede ind på et lidt ældre par end de andre, omkring 45. De havde ingen børn.
"Hvad med disse? " Hun skubbede computeren mere over til mig så jeg bedre kunne se.
Jeg begyndte at læse nedeunder billedet.

"Hej, jeg hedder Lisa og det her er min mand, Henning. Vi er 45, og 47 og har aldrig kunne få børn, derfor vil vi gerne adoptere/være plejefamilie for en. Allerhelst en pige, mellem 10 og 16 år, da vi ikke har tid til babyer. Hvis du kender en eller selv har brug for en plejefamilie, så kontakt os gerne på e-mailen nedenunder."

Det var jo helt perfekt. Det var ligesom om de ledte lige præcis efter mig.
"De.. de perfekte." Sagde jeg og skubbede computeren over til Gerd-Anne igen.
Hun læste hurtigt teksten og forstod hvad jeg mente.
"Skal jeg skrive en e-mail til dem? " Spurgte hun venligt. Hun var så sød mod mig.
"Det må du gerne, men jeg kan da også godt selv skrive en." Svarede jeg og lagde mit hoved lidt på skrå.
"Nej, det behøves ikke, jeg vil gerne gøre det for dig." Hun smilte stort.
"Tusind tak." Mumlede jeg, og gav hende et kæmpe kram.

Martinus' synsvinkel:
Vi sad oppe på mit værelse. Mor havde lige fundet en plejefamilie til Victoria. Det lød som om hun rigtig godt kunne lide dem, hun kunne ihvertfald ikke lade hver med at smile. Jeg sad på min skrivebordsstol, og skrev nogle sang-ideer ned. Victoria lå i min seng og kastede med en skumgummibold jeg havde. Det så sjovt ud når hun kastede den op i loftet og den så kom ned, og hun fik den lige i hovedet. Jeg kunne ikke lade hver med at grine hver gang.
"Lad vær med at mobbe! " Råbte hun med en barnlig stemme, og lade sine arme overkors for at ligne en baby.
"HAHAHA, undskyld."Svarede jeg og prøvede at lyde uskyldig, med en barnestemme.
Vi grinte begge to højlydt.
"Hvad laver du? " Spurgte hun, og rejste sig for at gå hen mod mig.
"Jeg skriver ideer til sange." Jeg kiggede op på hende. Det var ikke rart at kigge op på hende når jeg var meget højere, så jeg fjernede hurtigt mit blik igen.
"Må jeg hjælpe? " Spurgte hun og trak min anden stol hen til bordet. Jeg havde en ekstra stol som jeg brugte når jeg skulle spille fifa med nogle venner.
"Ja da." Svarede jeg, og gjorde plads til hende stol.
Vi sad og kom på ideer i cirka en halv time, men derefter brød vi bare ud i snak. Vi snakkede om alt. Jeg følte at jeg kunne dele alle mine hemmeligheder, følelser(ikke dem jeg havde for hende), problemer, osv. med hende. Hun var ligesom den ven jeg manglede. En jeg kunne dele alt med.
Hun fortalte mig om hendes skolegang, og hendes "venner". Hun havde aldrig været god i skolen. Der var ingen til at hjælpe hende når hun havde problemer med lektierne, og hendes lærerne gad hende heller ikke. Hendes gennemsnits karakter var 00. (Jeg ved ikke om det fungere på samme måde i Norge som det gør i Danmark, men jeg kunne ikke finde noget omkring det på google så jeg skriver det som om det var det danske system - fortatter)
Det var ikke særlig meget. Min lå på omkring 10-12 hvilket var rigtig godt. Marcus og jeg fik også meget hjælp af far, fordi han var udannet lærer.
Hun fortalte mig at hun engang havde en god veninde der hed Sofie, men som flyttede og blev nødt til at også skifte skole. Sofie var Victorias eneste rigtige veninde, og Victoria blev helt kunst da hun flyttede.
Jeg fortalte Victoria om Marcus og jeg, om alle vores koncerter, om hvordan vi blev opdaget og om dengang vi vandt vores spellemanspris.
"Marcus og jeg gør alt sammen, og alt vi har lært, har vi lært sammen." Afsluttede jeg med.
Victoria sad og stirrede på mig, og smilte.
"Wow, i har været igennem meget sammen." Sagde hun og gabte.
"Jaer, han er ikke bare min bror, han er også min bedste ven." Jeg kløede mig i nakken.
"Nurgh, sødt." Hun sukkede.
"Jeg ville ønske jeg også havde en bedste ven." Hun kiggede ned i jorden.
Jeg tøvede lidt, men tog så fat i hendes hage og løftede hendes hoved op så jeg kunne kigge hende direkte i øjnene. Jeg elskede virkelig at kigge ind i hendes smukke grønne øjnene. De klædte hende virkelig.
"Du har da mig? " Hviskede jeg og smilte stille.
"Ja, nu har jeg." Svarede hun og fjernede sit blik. Øv.
"Jeg er træt, skal vi ikke gå i seng? " Spurgte hun og gabte stort.
"Hvad er klokken da? " Jeg tjekkede min mobil. 01.45. Det var rimelig sent.
"Joo, det er ret sent." Sagde jeg og rejste mig for at gå ud og børste tænder.
Vi stod og lavede ansigter til hinanden i spejlet mens vi børstede tænder. Det var sjovt og hyggeligt. Jeg havde lyst til at lægge min arm om hende og give hende et langt og varmt kram.
Klokken 02.04 lå vi i hver vores seng og kiggede på hinanden.
"Er du sikker på at du ikke vil sove i din egen seng? " Spurgte hun. Jeg lukkede mine øjne og forstilte mig at jeg lå oppe i sengen ved siden af hende. Jeg havde mine arme rundt om hendes krop mens hun sov. Jeg kunne ikke lade hver med at smile overdrevent.
"Hallo? Jorden kalder Martinus." Jeg åbnede mine øjne igen og kiggede op på Victoria.
"Undskyld, og ja, jeg er sikker. Du må godt låne den. Indtil vi finder en plejefamilie." Svarede jeg og lagde mig om på ryggen.
"Okay, tak." Svarede hun. Hun rakte sin hånd ud mod lampen på mit natbord, og slukkede den.
"Godnat." Hviskede hun og drejede sig om på den anden side. Den væk fra mig.
"Godnat, Victoria." Svarede jeg og lagde mig godt tilrette. Jeg skulle drømme om hende...
__________________________

Jeg besluttede mig for at poste hver dag alligevel HAHA. Tusind tak for over 600 reads! Det betyder rigtig meget i gider læse med. Stem og kommentere, det ville være rigtig dejligt!

Et lys i mørket - Martinus GunnarsenWhere stories live. Discover now