Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XXI

Jeg gik med hurtige og lange skridt videre, og prøvede at holde humøret oppe, selvom det var svært når personen man var forelsket i, ikke havde det på samme måde, overhovedet.

Martinus' synsvinkel:
"Hvad tænker du på? " Spurgte Victoria, og lænede sig op af mig. Jeg sendte hende et lille smil.

"Ikke så meget." Svarede jeg, og nussede hendes hovedbund. Det var efterhånden blevet en vane.

Vi sad i bilen, igen på vej til lufthavnen. Denne gang skulle vi bare til Stockholm, istedet for Oslo. Jeg glædede mig rigtig meget, men var også nervøs. Vi havde aftalt at jeg skulle fortælle intervieweren om mig og Victoria, men interviewsene var før koncerten, og jeg var bange for fansenes reaktioner. Bare de for guds skyld ikke gjorde hende noget ondt.

Victorias synsvinkel:
Jeg lå og sov tungt på Martinus skulder, da min telefon pludselig brummede. Jeg havde glemt at slå den på lydløs.

Snapchat fra Alexander

Jeg gned mig i øjnene, og kiggede undrende op på Martinus. Han lod som ingenting. Han havde nok ikke læst beskeden.
"Alexander har sendt mig en snap, skal jeg åbne den? " Spurgte jeg.

"Ja, jeg vil se hvad han skriver!" Udbrød Martinus, en smule rasende. Jeg låste min telefon op, og åbnede hans snap.

"Hey smukke, hvad laver du? "

Martinus sukkede, og himlede med øjnene. Jeg grinte af ham. Han var vist lidt jaloux, selvom han udmærket vidste at det var ham jeg kunne lide, ikke Alexander.

"Lad vær med at svare." Sagde Martinus koldt, og stirrede ud af vinduet.
"Årh Martinus, vi er jo bare venner?" Opmuntrede jeg ham, men det gjorde ham vist bare mere sur.

"Han skal ikke kalde min kæreste 'smukke' det er mig der skal det!" Jamrede han og plantede sit blik på mig.

"Du så nuttet, og overbeskyttende på samme tid." Grinte jeg, og lænende mig tættere op af ham. Derefter tog jeg et billede af mig og Martinus som svar på Alexanders snap. Martinus kyssede mig på hovedet på billedet, bare for at gøre det mere tydeligt for Alexander at vi var sammen.
"Det går fint, vi er lidt trætte." Skrev jeg.

Han svarede hurtigt. "Nårh okay, hav en dejlig tur til Stockholm!"
Venlig var han da.

***

Så snart vi ankom på hotellet, smed jeg mig på sengen. Selvom alt vi havde lavet var at sidde i en bil og i et fly, var jeg overdrevet træt. Sikkert fordi vi skulle op klokken 6.

"Er du træt? " Grinte Martinus, som stod i døren. Han gik ind i værelset og satte sig på sengekanten.

"Mega, men stadig vildt spændt, hvad skal vi mere i dag? " Udbrød jeg, og satte mig lidt mere op, men lå stadig ned. Han trak på skuldrende. "Ikke så meget, vi skal vel bare ud og spise. Men i morgen skal vi lave interviews, og så spille koncert." Svarede han, og begyndte at nusse mine ben, med blide strøg hen over dem. Det gav et sus i min mave.

"Jeg glæder mig til deres reaktioner." Smilte jeg, selvom jeg var bange får at få hate af deres fans.

"Også mig, jeg håber bare de er positive." Han stoppede med at nusse mine ben, og bevægede sig op ved siden af mig i stedet. Da han sad godt tilrette, tog han min hånd, og flettede hans fingre ind i mine. Hans fingre var dejlig varme, og gav mig en beroligende følelse i kroppen.

Jeg smilte, lænende mig op af ham, og lukkede stille mine øjnene. Sådan kunne jeg sove et par timer.

Martinus' synsvinkel:

"Hvad synes i om maden? Var den udemærket? " Spurgte far i bilen på vej hjem fra resturanten. Vi havde fået indisk, hvilket var ret lækkert.
"Det var virkelig lækkert! " Udbrød Victoria og fægtede med armene. Hun elskede virkelig indisk mad.

Far smilte til hende via bakspejlet, og fokuserede på vejen igen. Efter det var der stille i bilen resten af vejen hjem.

***

"Hvad tid skal vi egentlig op i morgen? " Spurgte Victoria, som sad i sengen, med sin telefon.
"Klokken 6-6.30." Svarede jeg. "Jeg skal nok sætte en alarm."

"Okay." Hun løftede blikket op fra telefonen, og over på mig. Jeg smilte.

Victorias synsvinkel:
Jeg vågnede af Martinus' alarm ringe. Han sov stadig, men han vågnede hurtigt. Det var tydeligt at han var vant til at stå tideligt op, han var ihvertfald hurtigt ude af sengen, og havde slået alarmen fra.

"Har du sovet godt? " Spurgte han, imens han trak en sort t-shirt over hovedet. Hans hår var rodet, og lignede noget rigtig morgenhår.

"Ja da." Svarede jeg, og satte mig op i sengen.
"Dejligt." Svarede han, og forlod rummet.

Jeg rejste mig fra sengen, og tog tøj på. Ikke noget specielt, da jeg jo ikke havde noget specielt. Derefter gik jeg ud på toilettet, hvor Martinus stod og børstede sine tænder. Han smilte da jeg kom gående. Jeg sagde ikke noget, stillede mig bare ved siden af ham, og studerede os i spejlet.

Han spyttede tanpastaen ud og kiggede på mig med et smørret smil.
"Hvad? " Spurgte jeg undrende, og satte hænderne til hoften.

Han smilte igen smørret, og lagde sine arme om mig. De gled langsomt længere ned at min ryk og placerede sig på mig hofte. Jeg lagde mine arme omkring hans hals, og kiggede ind i hans dejlige brune øjne.

"Du bare så smuk." Sagde han, og smilte stort. Jeg rødmede, og kiggede væk.
"Jamen i lige måde." Fremstammede jeg. Han lænede sig frem mod mig og kyssede mine læber.

***

"Hvordan går det så drenge? Sker der noget spændende i jeres liv? " Spurgte intervieweren, og kiggede nysgerrigt på drengene. Mit hjerte begyndte at pumpe hurtige og hurtige, og jeg kunne mærke Martinus snart ville nævne mig.

Martinus tøvede og rødmede. Marcus grinte smørret og sagde: "Det kan man godt sige." Han kiggede over på mig med et smil på læben, og vrikkende bryn. Jeg grinte, og himlede med øjnene.

"Hvad skal det betyde? " Spurgte intervieweren igen, og kiggede denne gang direkte på Martinus. Hans øjne mødte mine, og jeg gjorde tegn til han skulle sige noget.

"Åltså, der er bare den her pige.." Startede han, men blev afbrudt af Marcus.
"Som han er helt vildt forelsket i! " Udbrød han, og puffede til Martinus. Han smilte bare akavet til intervieweren.

"Fortæl os om denne her pige! Hvordan er hun, og hvordan ser hun ud? " Intervieweren var også spændt nu, ligesom jeg var. Hvad ville han sige om mig?

"Hun er fantastisk, virkelig." Mumlede han, og rødmede som en tomat. Jeg kunne se han synes det var akavet at fortælle om mig.

"Hvordan ser hun ud? " Hvinede intervieweren, og blev endnu mere spændt, selvom hun allerede var meget spændt.

"Hun er overdrevet smuk, sød, sjov." Martinus smilte til hende.
"Og hvad hedder hun så? "
"Hun hedder Victoria." Svarede Martinus, og lænede sig selvsikkert tilbage i sædet. Han drejede sit hoved over mod mig, og sendte mig et sukkersødt smil, der gjorde mig blød i knæene.

____________________________
Kommenter og stem gerne!