Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

II

Togets endestation var en by der hed "Trofors". Jeg havde aldrig hørt om den. Jeg boede selv i Olso, så det var rigtig langt væk.
Der var ingen tilbage på toget da der blev sagt over højtalerne: "Trofors station - Endestation" Det var nu jeg skulle af.

Martinus' synsvinkel:
Jeg stod nede ved stationen med Marcus og nogle venner fra skolen, da jeg så den smukkeste pige komme ud af toget. Jeg kunne ikke fjerne mine øjne fra hende. Hun var så smuk. Hun havde langt tykt blondt hår, de smukkeste grønne øjne, flot tynd krop, og de flotteste store læber.
"Hvad kigger du på Martinus? Er det hende pigen? Hun er godt nok lækker." Spurgte Marcus og plantede sit blik på pigen.
Jeg rødmede og svarede: "Øhh, jaer.."
"Gå dog hen til hende!" Udbrød en af drengene, jeg kunne ikke rigtig høre hvem.
"Nja.. Er det ikke akavet? " Spurgte jeg, og drejede mig om mod drengene.
"Ikke hvis du gerne vil vide hvem hun er." Sagde Marcus og puffede til mig.
"Skynd dig inden hun er væk! " Sagde en anden af drengene.
"Ok.. Okay." mumlede jeg og bevægede mig langsomt over mod pigen.

Victorias synsvinkel:

Jeg var lige stået ud af toget, og var igang med at finde ud af hvilken vej jeg skulle gå, da en høj, veltrænet og meget flot dreng kom gående langsomt hen mod mig. Jeg stoppede op, og kiggede undrende på ham.
"Hej." Sagde han, men jeg kunne kun svagt høre det på grund af mine høretelefoner.
Jeg slukkede for min ipod, tog hurtigt mine høretelefoner ud, og sagde: "Hejsa." I mens jeg sendte ham nogle undrende blikke.
"Jeg så dig komme ud af toget, og tænkte at jeg ville gå hen og snakke med dig." Sagde han i mens han kiggede ned i jorden, og rødmede.
"Nårr, hej. Jeg hedder Victoria." Sagde jeg og rakte min hånd frem mod ham.
"Martinus." Svarede han, og vi gav hånd.
Der opstod hurtigt en akavet stilhed.
"Såå, hvad laver du her i Trorfors? Jeg mener det er en ret lille by. Der kommer næsten aldrig nye mennesker hertil? " Spurgte han og brød stilheden.
Jeg stod og stirrede på ham i et kort øjeblik, i mens jeg overvejede om jeg skulle fortælle ham om mig selv.
"Altså min mor døde for mange år siden da hun var i Afrika og hjælpe folk i nød, min far drikker sig i hegnet hver dag, jeg bor alene i Oslo, så efter min sidste skoledag, som var i dag, besluttede jeg mig for at tage toget til endestationen, og ja, det var så her." Svarede jeg hurtigt, og prøvede at virke selvsikker i mine ord, selvom det var svært for mig.
Han stod helt målløs og stirrede på mig. Det var nok en stor mundfuld for ham.
"Undskyld hvis det var for meget, jeg skal nok gå nu." Sagde jeg og svang min taske over skulderen, og gik.

Martinus' synsvinkel:
"Nej vent!" Råbte jeg efter hende. Jeg var helt målløs over det hun lige havde fortalt mig, men jeg måtte tale mere med hende.
Hun vendte stille om, og gik tilbage mod mig.
"Har du fundet på noget at sige?" Spurgte hun skarpt, og lagde hoved på skrå.
"Jaer." Svarede jeg, selvom jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige.
"Hvad? "
"Har.. Har du slet ikke nogle venner eller familie i Oslo? Jeg mener, Trofors er lang væk derfra." Jeg var stadig helt i chok. Hvordan kunne en så smuk pige, ikke have nogle venner?
"Nej, min klasse synes jeg er en "særling" fordi min mor er død og sådan." Sagde hun og tog sig til hovedet.
"Hvor har du så tænkt dig at sove i nat? Det bliver snart mørkt? " Spurgte jeg.
"På en bænk, i guess? " Hun kiggede på mig som om det var helt normalt.
"Nej. Det skal du ikke." Udbrød jeg bestemt.
"Skal jeg ikke det? Hvor så? " Spurgte hun og kiggede undrende på mig.
"Kom med mig." Jeg strakte min arm ud, og tog fat i hendes hånd. Det føltes helt perfekt.
"Hvor fører du mig hen?"
"Bare følg med." Svarede jeg hurtigt og træk hende med hen til drengene.

____________________________

Jeg har besluttet mig for at udgive et kapitel hver dag indtil på tirsdag, og derfra vil jeg begynde at poste hver tirsdag og lørdag. Bare for lige at komme i gang. Husk at kommentere og stemme, det betyder rigtig meget for mig!