Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XXVII

"Fedt! Meeen, må jeg lige lægge noget makeup på dig først, bare så vi matcher lidt mere?" Spurgte hun, og unden jeg overhovedet fik svaret, var hun allerede igang med at lægge en foundation på mig.

Martinus' synsvinkel:
Hvor fanden var Victoria henne? Det var mere end 4 timer siden jeg havde hørt noget fra hende, og jeg var begyndt at blive bekymret. Klokken nærmede sig 23.00, så hun burde være hjemme. Og desuden plejede hun altid at svare mig med der samme. Hun besvarede heller ikke mine opkald.

Jeg sad i min seng, og ventede desparat på at hun ville svare mig. Egentlig burde jeg have sovet, men jeg var for bekymret til overhovedet at prøve.

Victorias synsvinkel:
Jeg vågnede i en fremmed seng, og havde den største hovedpine nogensinde. Jeg kunne ingenting huske overhovedet, ikke andet end at Hilde og jeg var til en fest hos hendes ven, og at jeg fik aalt for meget at drikke. Alt andet var sløret for mig men jeg huskede en....

"Godmorgen." Sagde en ukendt stemme, og af brød mine tanker.

Jeg kiggede forvirret til siden, og så, Hildes ven, Kristian ved siden af mig. Han var kun iført underbukser, og ingen dyne.

Jeg skreg, og skyndte mig at rejse mig, men uheldigvis havde jeg også kun undertøj på. Hvor var mit tøj?

"Hvad er der sket!" Hylede jeg, og trak dynen rundt om mig så hurtigt som muligt. Hvor var Martinus når man havde brug for ham? Og hvor var min telefon?

"Rolig, der er ikke sket noget, jeg joker bare med dig." Grinte han, og rejste sig for at tage tøj på.

"Hvorfor har vi så sovet sammen!" Jamrede jeg.

"Du var stangstiv og ville bolle med mig, men jeg sagde nej, da jeg ved du har en kæreste. Derefter insisterede du på at sove her, og jeg gav dig lov. Der skete ikke mere end det Victoria." Han rystede svagt på hovedet af mig, og trak en sort t-shirt over hovedet.

Jeg ånede lettet ud, og satte mig ned på sengen igen.

"Tak. Og undskyld. Ej, hvor det slemt." Jeg grinte, og tog en hånd til hovedet. Det gjorde vold ondt, og jeg havde det overdrevet dårligt.

"Det okay. Det var trods alt en fest."

Jeg nikkede. "Hvor er mit tøj og min telefon egentlig?" Spurgte jeg, og trak dynen højrere op over min bh.

"I stuen, jeg henter det." Svarede han, og var hurtigt ude af værelset. 2 minutter efter var han tilbage på værelset. Først der gik det op for mig at det var tirsdag, og jeg burde være i skole. Klokken var lidt over 1 om eftermiddagen.

Ubesvaret opkald fra Martinus (56)
Udbesvaret opkald fra Lisa (5)
Udesvaret opkald fra Henning (4)
Ubesvaret opkald fra Marcus (2)
Ubesvaret opkald fra Hilde (8)

Jeg ringede til Martinus først, selvfølgelig.

Martinus' synsvinkel:

Victoria ringer...

Jeg sad midt i matematik, hvor vi havde prøve men jeg var fuldtkommen ligeglad. Hele dagen havde jeg spekuleret over hvor hun var, og hvorfor hun ikke havde kontaktet mig. Jeg havde overhovedet ikke kunne koncentrere mig om noget, kun tænke på Victoria.

Jeg greb min telefon, og spurtede ud på gangen. Bag mig kunne jeg høre min læres stemme råbe efter mig, men jeg blev bare ved med at løbe, imens jeg trykkede den grønne knap i bund.