Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XI

Hun trak sig stille tilbage og sagde: "Virkelig, lige siden jeg så dig for første gang." Hun smilte stille.
Jeg trak mig tilbage og lænende mig op af væggen. Jeg lukkede mine øjne og smilte.
"Wow.."

Victorias synsvinkel:
Det var nu en uge siden Martinus havde indrømmet at han havde følelser for mig, og kyssede mig. Hver gang jeg tænkte på det, blev jeg helt varm indeni og fik en fantastisk følelse af lykke.
Vi sad i bilen, på vej til lufthavnen. Drengene skulle holde en koncert i Oslo den næste dag. Martinus lå og sov op af mig, Marcus sad og stirrede ud af vinduet, og jeg hørte musik. Eller Martinus og jeg hørte musik sammen, han var bare faldet i søvn op af mig. Vi havde endnu ikke fortalt Marcus, Emma, Gerd-Anne, eller Kjeld-Erik om os endnu. Faktisk vidste jeg ikke om vi var dissideret kærester, han havde jo ikke spurgt om vi skulle være kærester endnu, han havde bare sagt han godt kunne lide mig.
"Vi er der snart. Victoria, gider du ikke lige vække Martinus? " Sagde Kjeld-Erik og kiggede på mig fra bakspejlet.
"Jo selvfølgelig." Svarede jeg og ruskede i Martinus. Han åbnende stille sine øjne, og kiggede direkte op i mine. Jeg havde virkelig lyst til at presse mine læber mod hans, men jeg lod vær.
Han gned sig i øjnene, smilte og spurgte: "Hvad er der? "
Jeg lænede mig tilbage i midtersædet, og svarede: "Vi er der snart."
Han satte sig rigtig op i sit sæde, og strakte sig. Bagefter lænende han sig tilbage.
Emma, som sad omme bag os,(stor bil) sagde: "Moor, jeg skal tisse." Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt. Hun var så sød.
Jeg vendte mit hoved om mod hende.
"Emma, vi er der lige om lidt, du skal bare holde dig lidt endnu." Jeg smilte sødt til hende.
"Okay så." Sukkede hun og satte sig tilbage i sit sæde med armene over kors.
Jeg rystede på hovedet med et grin, og drejede mit hoved over til Martinus i stedet.
Han sad med sin telefon. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, som sædvanligt. "Hvad laver du?" Spurgte jeg sukkersødt.
"Jeg sidder på insta." Svarede han og klappede mig blidt på hoved.
Jeg smilte bare og kiggede videre på hans skærm.

Martinus' synsvinkel:
Vi var lige ankommet på vores hotel og endelig var jeg alene med Victoria. Så snart vi kom ind på vores værelse, skyndte jeg mig hen for at kysse hende. Jeg tog fat i hendes hage for at dreje hendes ansigt om mod mit. Derefter pressede jeg mine læber mod hendes. Hendes læber var silkebløde. De smeltede perfekt sammen med mine. Efter 5 sekunder, trak hun sig væk og grinte.
"Hvad? Jeg har ventet 5 timer på at kunne gøre det! " Udbrød jeg og kiggede skuffet på hende.
"Kan du da ikke lide når jeg kysser dig? " Spurgte jeg og prøvede at lyde såret, men jeg kunne ikke lade vær med at smile. Ikke når jeg var sammen med hende.
Hun drejede omkring og gik hen mod mig igen. Hun stoppede da hun stod lige foran mig, og kiggede direkte ind i mine øjne, og jeg kiggede ind i hendes. Derefter lænede hun sig frem, og kyssede mig blidt.
"Jeg elsker det." Sagde hun, lagde sit hoved på skrå, og smilte.
Jeg smilte igen.
Pludselig kom Marcus ind af døren. Han skulle også bo på vores værelse. Det var hyggeligt nok, men jeg ville hellere være alene med Victoria.

Victorias synsvinkel:
Jeg vågnede af en rusken. Jeg missede med øjnene, men kunne se det var Martinus. Jeg smilte til ham.
"Godmorgen." Sagde han og aede blidt mine ben. Han havde en stor løs t-shirt på og et par shorts. Jeg havde sovet inde på værelset og drengene havde sovet i det første rum, "stuen". De var to senge.
"Godmorgen." Svarede jeg og gned mig i øjnene.
"Har du sovet godt? " Spurgte han bagefter, og tog min hånd. Så romantisk han var.
"Ja, jeg har drømt om dig." Svarede jeg og prøvede at virke romantisk, men det lød nu bare mere stalker agtigt.
"Jeg har også drømt om dig, HAHA." Sagde han og rejste sig fra sengen. Han gik rundt om den og satte sig ved siden af mig. Derefter lagde han sin arm omkring mig, og lagde mig ind til ham. Det var en rar følelse.
"Hvad tid er det nu koncerten starter? " Spurgte jeg og lukkede mine øjne et øjeblik.
"Klokken 19.30-21, men bagefter skal vi have meet and greet, så vi er nok først færdige klokken 23." Han begyndte at nusse mit hår.
"Hvad skal vi så laver indtil da? Klokken er jo kun 9? " Spurgte jeg og nød han nussede mit hår.
"Det ved jeg ikke. Slappe af i guess? "
Jeg sad et par sekunder og overvejede hvad vi var. Skulle jeg spørge ham?
"Martinus? " Spurgte jeg og trak vejret dybt.
"Jaer? " Svarede han og smilte til mig.
"Er vi så kærester nu? Jeg mener vi kan jo begge to godt lide hinanden? " Spurgte jeg.
"Kun hvis du gerne vil være min kæreste? " Sagde han og sendte mig et drillende blik.
"Mere end noget andet." Svarede jeg og lagde mig endnu mere indtil ham.
"Jamen så er vi kærester." Han kyssede mig blidt på panden. Jeg smilte.
"Jeg må hellere gå ud til Marcus igen, før han kommer herind." Han rejste sig op, og strakte sin krop.
"Neej, ikke gå." Snøftede jeg og prøvede at lyde helt ked af det.
Han smilte og sagde: "Jeg kommer tilbage."
"Kan vi ikke bare sige det til Marcus? Så kan du blive liggende her hos mig." Spurgte jeg og prøvede at lave hundeøjne.
Han stoppede op og vendte jeg om mod mig.
"Vil du gerne have at han ved det? " Spurgte han med store øjne.
"Jeg vil gerne have at alle ved det. Jeg vil gerne have dig for mig selv." Mumlede jeg og rødmede.
Han smilte og gik hen til mig igen, og satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede ind i hans store brune øjne.
"Jeg fortæller ham det med det samme." Svarede han og rejste sig igen, men havde denne gang et kæmpe smil på læben.

Marcus' synsvinkel:
Martinus kom ud fra Victorias værelse med et kæmpe smil på læben. Han så helt, ja lykkelig ud.
"Hvad så? " Spurgte jeg ham.
"Vi må snakke." Sagde han og satte sig ned på hans seng. Han lignede en der var inde i hans egen lille drømme verden.
"Om hvad? " Spurgte jeg prøvede at ligne
et spørgsmålstegn, selvom jeg egentlig inderst inde godt vidste hvad han snakkede om. Det var Victoria.
"Vi er kærester. Mig og Victoria." Sagde han, og smilte helt vildt.
"Seriøst? " Jeg prøvede at lyde overasket selvom det var tydeligt. Jeg lagde mærke til det tideligere på ugen.
"Ja, jeg er seriøs."
"Jamen tilykke." Jeg rejste mig og gav ham et kram. Han tog i mod det.
"Tak tak." Svarede han, smilte og begyndte at se mere normal ud.
"Har du tænkt dig at fortælle det til mor og far? " Spurgte jeg og tog min telefon frem.
"Ja, lige nu faktisk, så hej hej." Svarede han, og med et var han væk.
____________________________

Stem og kommenter gerne!