I skjul

Jeg forstår

Aiden:

Jeg tror endelig, at jeg forstå det. 

Det hele faktisk. 

Jeg forstår endelig definitionerne på en familie.  For hvis man spørger i den østlige verden vil de forklare en familie, som en gruppe af mennesket med harmoni. Men hvis man spørger i den vestlige verden, vil vi sige, at det er en gruppe på en far, mor og børn. Og i virkeligheden er det begge dele. Vi lever i små grupper, familier, og vi lever i harmoni med hinanden. Det kan godt være, at man ikke altid enes, at den ene er en idiot, men i sidste ende er det hele jo fantastisk. Ihvertfald hvis det er rigtigt. 

Jeg forstår endelig hvad og hvem jeg er. Jeg er Aiden. Jeg er 16 år, snart 17. Jeg er min mors søn. Jeg er en varulv. Og jeg er mage med en fantastisk ridder, der går under navnet Sebastian. Sammen, når vi er klar, overtager vi flokken efter Sebastians forældre og bliver de nye alfaer. Nå ja.. Jeg går også på gymnasiet. Første år.

Men nok allervigtigst så forstår jeg, hvad kærlighed er. Det er ikke en lyserød sky man flyver rundt på, og der kommer ikke hjerter ud af ens øjne, som man ser på nettet. Kærlighed er så meget dybere. Det er lige som om man drukner. Man kan ikke trække vejret, og man falder bare dybere og dybere, men sjovt nok gør det ikke noget. For man falder for en enkel person, med en person. De er hele ens univers. Man føler sig nervøs som første gang, når man skal se dem, men når man er sammen med dem, føler man sig hjemme og stærk. Sebastian er min. Han er min bedsteven, elsker og dybe kærlighed alle i en person. Han er min, og jeg elsker ham. 

Hejsa! Tak, tak, tak! til alle jeg fantastiske mennesker, som har gidet at læse min mærkelige bog. Jeg kan på ingen måde beskrive hvor taknemmelig jeg er. Men specielt tak til: kris793k, InsaneFlame, Rikkemus2001, KIS2002 og Rikkepigen :) Det er især jer, der har fået mig til at bliv ved, selvom jeg har været ved at give op talrige gange. Og undskyld jeg har været så langsom til at opdatere her på det sidste.... <3 Men tusind tak!