I skjul

Spørgsmålet

Sebastian
Jeg vågner og opdager forvirret, at jeg ligger på gulvet. Dynen ligger over mit hoved, hvilket forvirrer mig endnu mere, da alarmen ringer. Jeg rejser mig forsigtigt, imens mine knogler og led brokker sig højlydt. Hvordan kom jeg ned på gulvet? Og hvordan endte dynen oven på mig? Svaret til mine spørgsmål kommer det øjeblik, jeg får kæmpet mig helt op og stå. David ligger krøllet sammen ude ved kanten af min seng i min side! Han krammer min pude indtil sig, imens han snorker lavt. Den lille møgunge! Han har garanteret skubbet mig ned i søvne. Jeg slukker irriteret det hylende vækkeur, før jeg vender mig rundt og bevæger mig ud på badeværelset. Her smider jeg tøjet og går ind under bruseren. Det varme vand løsner mine ømme muskler, og jeg drejer tilfreds nakken rundt, så vandstrålerne rammer mig i ansigtet. Der går ikke lang tid, før mit lille badeværelse er fugtigt, og spejlet er dugget til, men jeg bliver stående. Et par minutter efter kommer en zombie af David ind og stiller sig foran toilettet. Det går ikke lang tid, før han er færdig og banker på badeværelsesdøren. Jeg smiler ondt, før jeg skruer vandet ned på det koldeste og går ud. Imens jeg tørrer mig af, hopper David ind, og lige idet vandet begynder at løbe, lyder et højt set skrig.
"Sebastian for h*lvede!" Skriger han. Jeg bryder sammen i latter, før jeg flygter ud af badeværelset. Så meget hævn for at skubbe mig ned af sengen! Jeg hopper hurtigt i tøjet og flugter nedenunder, idet David kommer ud af badeværelset med et håndklæde om livet. Jeg kan høre ham råbe efter mig, da jeg løber ned ad trappen.
"Godmorgen," siger min far, idet jeg kommer ind i køkkenet. Han står foran komfuret og laver æg. Det er faktisk et rimelig komisk syn, at se min over to meter bjerg af en far står med et blomstret forklæde og lave mad. Jeg sætter mig ved spisebordet, før jeg svarer.
"Godmorgen far, hvor er mor?"
"Hun sover..." Jeg nikker og ser længselsfuldt på maden. Min far griner lavt og ryster på hovedet.
"Godmorgen," siger David lavt, idet han kommer ind og sætter sig ved siden af mig.
"Godmorgen David," svarer min far. Kort efter sætter min far to tallerkenerne på bordet, og David og jeg begynder at skovle ind med det samme. Da viber ca halvvejs igenne morgenmaden, rømmer min far sig og siger:
"Din mor og jeg skal ud til nogle af de omkringliggende flokke... Vi er nok væk i et par dage."
"Hvornår?" spørger jeg med munden fuld af mad.
"Vi tager afsted, når I er kørt i skole, og kommer hjem når vi er færdige," siger min far, "vi har fået Karen til at tjekke op på jer engang imellem, men ellers står i for alt selv, okay?" Afsluttet han med et lille smil. Både David og jeg nikker.
"Er der noget, vi skal gøre?" Spørger David. Min fars pande rynker sig, idet han tænker, før den glattes igen.
"Ja... Der lægger nogle bunker odrer, der skal sorteres og aktiveres. Det må i godt have klarer i den her uge... Ellers ved jeg det ikke, men jeg skal nok ringe, hvis der kommer noget... Men pas nu jeres skole, lad vær med at brænde huset ned, og Sebastian får dog inviteret din mage ud på en date din kylling."

Jeg sidder alene i anden time, biologi, og keder røven ud af bukserne. David forsvandt med et ondt og ubekvemt smil på læben lige efter matematiktimen, som jeg brugte tiden på at flirte med en rødmende Aiden. Men drengen forsvandt og efterlod mig helt alene i biologi. Læreren plaprer løs om musklernes opbygning, hvilket er et emne, jeg allerede har haft om derhjemme. Alle ulve kan det udenad, inden de forvandler sig første gang, når de er mellem 10 og 15. Der er ikke noget bestemt tidspunkt. Man forvandler sig, når man er klar og ikke før eller efter. Man kan ikke presse en ulv frem af sit skjul. De fleste forvandler sig dog, når de er 12 eller 13 år. Men for eksempel mig selv, jeg forvandlede mig, da jeg var 10, hvorimod David først forvandlede sig, da han var 15. Han har altid været lidt bagefter med alting. Jeg vender min opmærksomhed ud på gården, der er mellem de forskellige bygninger. Der går David... Hvad laver han? Hvorfor bliver han ikke straffet, når jeg gør? Jeg sender ham et langt dræberblik. Som om han kan fornemme mig, vender han sig mod vinduet og lyser op i et smil, før han vinker med store fagter. Okay... Hvad har han planlagt? Jeg hæver det ene øjenbryn af ham, før jeg lader som om, jeg lytter efter læreren igen, men i virkeligheden holder jeg øje med ham ud af øjenkrogen. Han står bare i midten af gården og venter.