27. Afrejse

90 1 0
                                    

Emmas POV
Harry tog afsted den anden dag, og nu er det også på tide, at vi drager mod Irland. Med vi mener jeg selfølgelig Niall og jeg. Han har været meget opsat, de sidste par dage, på at vi skulle afsted. Nu er dagen kommet, og jeg har blandede følelser. Det har virkelig været fantastisk at bo hos Dylan, og han har været så gæstfri. Bortset fra Harry tror jeg aldrig, at jeg er blevet så hurtigt venner med en person før.

Niall har været underlig hele tiden, og har været meget forsigtig omkring mig. Dette irriterer mig lidt, da jeg ikke er lavet af porcelæn, og jeg kan klare det meste. Hvis der er noget som trykker ham, kan han jo bare sige det.

Jeg går ned i tv-stuen og finder Dylan.
"Hey, jeg tror snart vi smutter. Bilen kommer vidst om 5 min. Tid"
Dylan kigger på mig med store triste hundeøjne. Jeg sender ham et lille smil. Jeg er også trist over vores adskillelse.

"Jeg har det som om, at jeg har set dig før. Har du boet i området?" Spørger han mig, og jeg kigger meget forbavset på ham. Jeg havde jo tænkt det samme.
"Nej, jeg har boet mange steder i mit liv, men aldrig i Amerika" røg det ud af munden på mig.
"Hvad mener du med at bo mange steder i dit liv?"
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal svarer. Jeg nævner næsten aldrig min barndom og de forskellige plejefamilier jeg har boet hos. Det gør mig ubehageligt til mode og bliver for privat på en måde.
Stoler jeg nok på Dylan til at sige det til ham?

Niall's POV
Jeg lyner den sidste taske og kigger tilfreds på alle vores kufferter og tasker. Emma har 1 taske og 0 kufferter. Hun får virkelig pakket alle sine sager godt ned. Jeg har 3 kufferter og 2 tasker. Det er måske også lige i overkanten. To af kufferterne er selvfølgelig også kun halvt pakket ned. Måske skulle jeg samle det hele i 2 kufferter og 1 taske. Narhhh, nu var jeg endelig færdig. Jeg må omrokere mine ting i Irland.
Det knirker nedenunder, og jeg lister mig ned af trappen for at se hvem det er.
Emma står med ryggen til mig, og Dylan sidder henne i sofaen. Emma står ukomfortabelt, og piller ved kanten på hendes t-shirt. T-shirten falder om hendes figur perfekt.
"Hvad mener du med at bo mange steder i dit liv?" Spørger Dylan hende. Emma skifter ben, og ryster let. Fra mit skjulested kan jeg se, at Emma ikke har det godt med samtalen. Jeg har lyst til at afbryde, men jeg vil også gerne vide hvad de snakker om. Emma får afbrudt min undren ved at svare.

"Jeg har ingen familie"

---------------------------------------------
Så kom det endelig! Hahaha, håber at der stadig er nogle som læser med :)))

One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)Waar verhalen tot leven komen. Ontdek het nu