One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)

11. Harry?

Harry's P.O.V
Jeg hørte Emma åbne døren indtil hendes værelse og vendte mig om for hurtigt at kigge. Hun stod i døren, forundret over alt det hun så. Jeg smilte til hende, også selvom at hun havde ryggen til, og gik så ind til de andre drenge.
"Hva, hvor er Emma?" Spurgte Louis.
"Hun er ved at pakke ud. Det var det helt rigtige værelse til hende," svarede jeg.
"Har i set Niall?", spurgte jeg dem. "Ja, han hilste også gik han ind på sit værelse."
Altid træt efter flyveture. Jeg begyndte at havde ondt af ham.

Emmas P.O.V
Mit værelse. Hold da op. Jeg stod i døren og kiggede ind i det, lige meget hvad jeg gjorde, ville mine fødder ikke flytte sig. Wow.
Hele værelset lignede noget fra et rokoko slot i 1800-tallet. Da vi kørte til hotellet så det ekslusivt ud, men jeg vidste ikke, at man kunne special designe værelserne. Hvad hvis de andre værelser også var denne stil, blev jeg ved med at fortælle mig selv, men jeg kunne ikke forestille mig nogle af drengenes værelser med denne prinsessestil.
Jeg gik ind i værelset og tog det hele ind. Sengen var stor. Ihvertfald dobbeltseng, måske mere. Der hang store gardin lignende slør ned fra loftet, som man kunne se sengen igennem. I den ene ende af rummet stod et gammelt bord, som var malet hvidt og udsmykket med rosenguld. En sart babylyserød farvet forklæde dækkede indgangen til et andet rum længere henne i værelset. Jeg gik selvfølgelig hen og undersøgte det nemmere. På vejen gled jeg min hånd over sengetæppet. Det silke lignende stof var så blødt og smukt, at jeg ikke et øjeblik, var i tvivl om, at det var silke.
Jeg nåede hen til rummet med forklædet for, ig gik ind. Det var et walk-in closet, med et rustikt spejl der dækkede hele væggen foran mig. Til begge sider stod der perlehvide kommoder, som jeg kunne have mit tøj i. Så meget tøj har jeg slet ikke, tænkte jeg og begyndte pludselig at grine, for det hele var for uvirkeligt. Det er ikke her, jeg skal bo. Det kan det ikke være. Hvem betaler for alt dette, for rosenguldet, den store seng og silkebetrækket. Mine tanker svømmede rundt i hovedet på mig, for selvfølgelig vidste jeg godt, hvem der betalte. Det gjorde One Direction. De betalte for mig. Mig.
Et stik af dårlig samvittighed ramte mig, da jeg kom til at tænke på Niall. Jeg havde virket så ufølsom, da jeg sagde til ham at det ikke gik, men det var jo bare for at skåne ham og mig. Pludselig væltede tårene op i mine øjne og jeg hulkede. Mine hænder holdte om min mund, så drengene ikke hørte det, for det sidste jeg ville havde dem til, var at bekymre sig om pigen, der ikke kunne stoppe med, at være en byrde. Efter noget tid gled jeg ned på gulvtæppet inde i skabet. Jetlaggen ramte mig og jeg gik ud som et lys.

Harry's P.O.V
Efter noget tid gik jeg tilbage til Emma for at kigge efter hende. Da jeg gik ind på hendes værelse, var hun ingen steder at se. Jeg gik så småt i panik. Hvorfor var hun hele tiden væk. Jeg åbnede døren til hendes badeværelse, men der var hun ikke. Måske havde vi skræmt hende væk med alle tingene på værelset, men vi ville jo bare sikre os, at hun faldt godt til. Sophia (Liam's kæreste) sagde jo også at dette værelse var enhver piges drøm. Emma er selvfølgelig ikke enhver pige.
En let mumlen forstyrrede mig i mine tanker og jeg skubbede forsigtigt forklædet til hendes walk-in closet op. Der lå hun på gulvet, med hendes krøllede hår spredt ud over gulvet. Jeg sukkede og der kom et lille fnis ud, da jeg prøvede at holde min latter tilbage. Jeg gik hen og løftede hende op. Hun vejede jo ingenting. Jeg gik hen til sengen og lagde hende ned. Hun sov tungt. Da jeg og drengene havde overvejet at tage hende med på Touren, havde mit stærkeste argument været, at hun måske kunne få hverdagen til at virke lidt mere normal. Det lyder underligt, men når at man hele tiden er på farten, er det dejligt at have en person med sig, der er helt nede på jorden. På en underlig måde følte jeg mig også forbundet med Emma. Der var et eller andet ved hende, som mindede mig om noget.
Emma mumlede igen, men jeg kunne ikke finde hoved og hale i hvad hun sagde. Noglegange var det en helt sætning, andre gange halvfærdige ord.
Jeg gabte og satte mig i kanten af sengen. Indenlænge faldt mit hoved ned på puden og jeg faldt i en dyb søvn.

-------------------------------------------------------
Håber at i kunne lide dette kapitel. Husk at stem!!! Det motivere mig til at opdatere hurtigere :D og skriv endelig en kommentar :)

Da Zayn jo er gået ud af One Direction, er jeg ved at tage en beslutning med ham. Jeg vil gerne holde historien så virkelig som muligt, men samtidig elsker jeg også at have Zayn med, også selvom han er en karakter, der ikke siger så meget.
Men hvad syntes i, skal han blive i bandet, eller gå ud af det, som det er sket i virkeligheden?
Husk* stem og kommenter, så opdatere jeg hurtigt. Nu er der jo også sommerferie, så har jeg mere tid til at skrive i :D