23. Luksus

228 8 0
                                    

"Her kan jeg da ikke bo," udbryder jeg, da jeg ser det store værelse. Det er alt for meget. Hvordan skal jeg nogensinde, give alt det her tilbage? Værelset i lejeligheden var også luksuriøs, men det her er overdrevet. Værelset er på størrelse med to kæmpe stuer. Gulvet er i flot mahognitræ, og alt er belagt med rosenguld. Der står en gigantisk seng henne i det ene hjørne, og der er tre forskellige døre, som jeg formoder går ind til toilet, skab og noget tredje.
Harry står bare spændt og kigger på mig. Hvordan i alverden skal jeg få sagt det her, på en sød måde!

"Harry, det er virkelig fantastisk, men jeg kan ikke tage imod det. Det er alt for meget," siger jeg undskyldende. Som jeg selvfølgelig havde regnet med, vil Harry ikke høre tale om, at jeg skal flytte værelse. Men jeg insistere. Tilsidst pruster han ud, og siger til mig, at jeg kan kigge ind i alle værelserne og tage det jeg bedst kan lide. Bortset fra værelset på øverste etage, der bor Harry selv.

Jeg går ned til entréen, men der er kun stuer, køkkener, fitnesscenter, pool, biograf, slik-kiosk, tv stue, hygge stue og en butik + 4 andre rum, som jeg opgave at kigge i.
Jeg sukker og går op til den aller øverste etage i en anden del af huset, en den Harry bor i. Her finder jeg et lille bitte værelse, med en seng og en kommode. Det må være her, tjenestepiger boede i gamle dage. Det er perfekt, for mere plads behøver jeg ikke. Jeg stiller min kuffert, og går ned til Harry.

Dagene går hurtigt, og Harry er virkelig fantastisk. Det ene øjeblik står vi i køkkenet og laver pandekager, det næste ruller vi på rulleskøjter ned ad gaden. Jeg tænker stadigvæk på Niall, men jeg er glad for at være sammen med Harry.
Harry fortrækker også at det er et sikret område, så paparazzi kan ikke tage billeder af os. Dette gør mig mere tryg.

Det er dag 3 i det luksuriøse hus, da det ringer på døren. Harry og jeg sidder i stuen og er ved at se "the hunger games" som Harry påstår er den ultimative tøsefilm. Jeg er ikke enig.
"Jeg kommer," råber Harry og skynder sig ud til fordøren.

"Hey, Dylan. Jeg vidste ikke at du kom hjem i denne uge. Jamen som du ved, er Emma på besøg," siger han til fyren, som hedder Dylan. Det må være ham, der ejer huset. Jeg bliver nervøs, for hvad hvis han gerne vil have huset for sig selv. Stemmerne i entréen kommer tættere på, og tilsidst kan jeg høre dem lige udenfor stuen. Jeg går ud for at hilse.

"Hey, jeg hedder Emma," siger jeg og rækker hånden ud. Dylan vender sig om, og jeg måber. Det er Dylan O'brian, ham fra "The Maze runner".
"Hey Emma, jeg har hørt så meget om dig. Jeg hedder Dylan," siger han og sender mig det største smil.
Bagefter undskylder jeg for, at vi optager hans hus, men han vil ikke høre det.
"Det er helt okay, Emma," griner han, "Harry må bruge det hele året rundt, hvis det er det han føler for. Og besøgende er da bare hyggeligt," siger han og blinker til mig.
Jeg rødmer, og undskylder mig selv, hvorefter jeg går ud i køkkenet.

Der tager jeg et glas vand. Gud, hvor er han sød, og hans øjne! Argh...jeg er nødt til at tænke klart nu. Jeg tager et glas vand, og en dyb indånding, nu må jeg ikke være akavet. Selvom Dylan er ret så sød, så kender jeg ham jo ikke, og vil jeg virkelig risikere mit forhold med Niall for Dylan? Måske? Nej, det kan jeg ikke!
"Hey, jeg går lige en tur, hvis det er okay med jer," siger jeg til Harry og Dylan som ikke er nået længere end til stuen. De virker til at være gode venner.

Da jeg kommer udenfor, skriver jeg en SMS til Niall:

Hey Niall
Jeg savner dig, men det er ret hyggeligt her i L.A :)
Håber også at du har det godt?
Lots of love Emma

Det er dejligt endeligt at skrive med Niall. Jeg har ventet et par dage med at gøre det for at give ham plads, derfor venter jeg også lige nu spændt på svar. Hvad hvis det er for tidligt? Måske skal han bruge mere tid.
Heldigvis ringer min telefon 2 minutter efter at jeg har sendt SMS'en og jeg ånder lettet ud. Jeg tager den selvfølgelig og kan se på skærmen, at det er Niall der ringer.

"Hey Emma, hvordan går det i L.A?" Spørger han glad.

"Det går helt fint, mig og Harry har det ret hyggeligt sammen, han er ligesom en bror. Dylan, ejeren af huset, er også kommet tilbage i dag."

"Vent, er det Dylan O'brian? Han er godt nok gode venner med Harry, men jeg har aldrig været særlig vild med ham. Jeg ved ikke, hvad det er, men han er bare én af de typer. Hold dig fra ham, Emma. Han er ikke så rar, som han ser ud."

Efter Niall's lange tale om Dylan, snakker vi i cirka 10 minutter mere, før Harry kalder på mig, og jeg må sige farvel. Gud hvor jeg savner Niall!

________________________________
Der skete ikke så meget i dette kapitel, men jeg kan love, at det næste bliver vildere ;) regner med at opdatere hurtigt igen :D hvad syntes i om de hurtige opdates? Jeg er personligt ret vild med dem:P

One Direction World Tour ( Danish 1D fanfic)Where stories live. Discover now