Always broken hearted

Caught again

*Isabelles synsvinkel*
"Ja, ja Harry jeg ved godt at vi skal til den psykolog... Ja, det ved jeg godt...Jesus!" Jeg lagde på. Mand den dreng kunne være irriterende. Jeg gik ind og tog noget tøj på, sorte skinny jeans, en sort croptop hvor der stod:" Music is life" og selfølgelig undertøj og strømper. Det var temmelig lunt så jeg ville bare tage min læderjakke på udover, jeg satte mit hår op i en høj hestehale og krøllede det nederste. Nu tænker i nok "hvorfor høre så meget ud af det når du bare skal til psykolog?" Men altså jeg skal faktisk mødes med Louis... Bagefter selfølgelig. Han skal også have en forklaring på hvad der sker for altså Harry og Milla har forklaret det meste til drengene bare ikke det med at det er pågrund af Louis, Niall og Justin at jeg har gået den vej jeg nu er gået. Og i vil nok også tænke "hvorfor gå så vidt bare fordi der er nogle fantastiske drenge der godt kan lide dig?!" Men det er mere kompliceret end det. Da jeg var yngre brugte drengene jeg kendte min svagheder mod mig, jeg lod dem komme tæt på og så slog de til. Det har ændret mig de oplevelser og når man er vandt til at fyre gør sådan noget, kan det være svært at finde ud af hvordan man skal håndtere drenge. Så jaja mit triste liv bla bla.
Jeg tog mine elskede kinahæle sneakers på og begyndte at gå hen til bygning hvor at jeg skulle mødes med psykologen.
Efter jeg havde været hos psykologen gik jeg hen mod den caf'e mig og Louis skulle mødes ved. Da jeg så ham kunne jeg slet ikke styre mig selv, jeg begyndte at løbe og stoppede først da hans arme var om mig. "Har du savnet mig?" Grinte han og som svar krammede jeg ham bare endnu hårdere. "Hvorfor har du så ikke ringet eller noget siden den dag?" Spurgte han og trak sig lige akurat nok til at han kunne se mig ind i øjnene. Jeg kiggede væk med et suk, "jeg har bare..." Jeg blev afbrudt "haft travlt med at sulte dig selv?!" Jeg kiggede forskrækket op på ham "er det pågrund af mig?! Pågrund af kysset?!" Spurgte han jeg kunne mærke at jeg fik tåre i øjnene af at se ham så såret. Den første tåre faldt. "M-måske er det b-bedst hvis vi ikke har den her snak her" sagde jeg lavt og kiggede rundt på alle pigerne der stod med deres telefoner og enten filmede eller tog billeder af os. Han nikkede, tog en hånd på min lænd og begyndte at gå. Han låste os ind i hans lejlighed og gik ind i et andet rum. "TE?" Råbte/ spurgte han "JA TAK" råbte jeg tilbage og fortsatte med at beundre hans lejlighed. Han kom ind med to krus og satte dem på sofabordet, vi satte os begge to i sofaen. "Så.. Hvor kom vi fra?"
Sagde Louis efter lidt stilhed. Tja shit.
Hvad f*ck skulle jeg gøre altså jeg havde ikke engang talt med Justin, siden den dag på stranden og Niall... Ja...
Louis kiggede afventende på mig "det er bare..." Jeg afbrød mig selv. "Du ved jo at jeg har en fortid.." Prøvede jeg han kiggede på mig som om at han ikke helt vidste hvad han skulle tro, "kan du huske hvad jeg sagde til Justin nede på stranden?" Fortsatte jeg "øhm det med at du var færdig med kærester?" Svarede han, jeg nikkede. "Det er bare svært for mig at åbne sådan op igen... Og det gør det ikke ligefrem nemmere at Justin også er her nu og at Niall.." Det sidste mumlede jeg meget lavt. "Så... Du ved ikke hvem du skal vælge?" Spurgte han "d-det kan man godt sige... Men ikke helt.." Sukkede jeg "tro mig jeg er ligeså forvirret som dig" tilføjede jeg og lagde mit hovede i mine hænder. "Du virkede ikke forvirret forleden dag eller da du løb mig i møde" sagde han halv grinene med et flirtende smil. "Louis tomlinson sidder du og forfører mig?!" Spurgte jeg falsk chokeret. Vi grinte og jeg lagde mit hovede på hans brystkasse. Lige jer og nu var jeg ikke i tvivl men jeg ville ikke miste Justin og Niall... Men vigtigst af alt kunne jeg ikke miste Louis på grund af en løgn. Jeg satte mig op "Louis der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig" sagde jeg trist og kiggede ind i hans dejlige øjne. "Da jeg løb efter Niall... Den dag... Der øhm" "jeg vidste at der skete noget" mumlede han og tog hans hovede i hans hænder. "Louis... Nej bare.. Lyt" bad jeg "han var bare kærlig og jeg lod mig måske rive lidt med af stemningen for det regnede jo og han nussede mig på en måde og kyssede mig på kinden og så gik jeg" sagde jeg hurtigt med bare e'n vejrtrækning. "Men jeg vil kun have dig!" Tilføjede jeg og kiggede ind i hans øjne da han løftede hovedet. Han blev tydeligvis overrasket og glad. "Da du sagde sammen med?" Sagde med det' der smil "Louis altså din naugthy boy" sagde jeg med et lille grin. Han kyssede mig lystigt og jeg ventede ikke et sekund med at gengælde. Jeg tog alt mit hår til den ene side og derefter kørte mine hænder rundt i hans hår da vores tunger smeltede sammen. Han løftede mig via mine hofter og gik mod trappen uden at stoppe med at kysse mig. Helt seriøst han kendte godt nok sin lejlighed godt!
"hey bud så jeg tænkte at- HOLY CRAP!" Louis tabte mig på gulvet med et bump og jeg ordnede mit hår og tøj mens jeg stadig sad på gulvet. Liam stod bare der med open mund. "Hey så skal vi- hvorfor har i begge to bolle hår?" Afbrød Zayn sig selv med et grin. "Øhm jeg faldt bare ned af trappen" sagde jeg mens jeg kørte mine hænder igennem mit hår og rejste mig op. "Right right" sagde Zayn med det der drengerøvesmil. Liam stod stadig på samme måde. Jeg gik hen og klappede lige foran Liam så han "vågnede". "Det gjorde i ikke?!!" Sagde han med store øjne, "nej det har du ret i for som jeg sagde faldt jeg ned af trappen" sagde jeg roligt "ses drenge" tilføjede jeg da jeg hurtigt havde fået sko på og min læderjakke inden at jeg gik ud på gaden.
A/N
Uhada så skete der da noget😉😏
Syntes selv at liams reaktion er guld værd!😂 billede af hans reaktion👈
See ya❤️
-belsbels😱💘