Always broken hearted

Best Freinds...?

Jeg blev ved med at løbe, jeg kunne høre at han løb efter mig så jeg prøvede at sætte farten op. men selfølgelig svigtede min gamle knæsygdom. jeg satte mig ned på jorden med hagen liggende på mine knæ mens tårene stille trillede. "hey... hvad sker der" spurgte han med en sød stemme, da han nåde hen till mig. jeg kiggede lige hurtigt op på ham og så på gaden igen, han satte sig ved siden af mig og tog sin arm rundt om mine skuldre og trak mig ind til ham. vi sad sådan i lidt tid indtil jeg brød stilheden, "hvorfor bliver du ved med at følge efter mig?" han kiggede lidt overrasket på mig og blev så seriøs, "fordi at jeg bekymre mig om dig og jeg kan ikke lide at se dig ked af det" svarede han "hvorfor" spurgte jeg forvirret og han kiggede mindst ligeså forvirret på mig, "hvorfor skulle jeg ikke" jeg kiggede på ham og svarede "du kender mig ikke" "det kunne jeg komme til" svarede han med et smil og klemte min skulder. jeg lagde mit hovede på hans skulder og sådan sad vi lidt, "når hvad blev det så til med den mad spurgte jeg med et smil mens vi kiggede hinanden i øjnene.

******************************************************************

Jeg var på vej hen til Niall, vi havde været sammen næsten hver dag den uge. men det ændre ikke på at jeg ikke dater for vi er bare venner! jeg må indrømme at tanken har strejfet mig men nej jeg vil kun være venner. "hvor skal du hen" spurgte Milla da hun så at jeg var ved at tage støvler på "over til Nialler" sagde jeg med et smil. Hun kiggede ned "hey hvad er der galt" spurgte jeg bekymret "det er bare... du er hele tiden sammen med Niall og jeg ser der aldrig mere" sagde hun med et par snøft " hey søde jeg trode altid at du blev så glad når jeg skulle være sammen med ham" "ja, i starten fordi jeg trode at i to ville begynde at date men... så ville i jo kun være venner" "han vil aldrig kunne afstatte dig Mill, du er jo min bedste veninde" sagde jeg og gav hende et langt tøzze knus.

Da jeg kom over til Niall den dag havde vi det virkeligt sjot, som altid. Vi sad og så en masse film da vi gik i gang med at se The Fault In Our Stars begyndte han at opføre sig lidt underligt, jeg sad op ad ham og han skiftede imellem at holde min hånd, stryge min arm og kærtegne mit hår, men alarmen begyndte for alvor at ringe da lændte helt ind til mig og hans læber kun var få cm fra mine. jeg trak hovedet væk og han kiggede forvirret på mig, jeg rejste mig og skyndte mig at tage mine ting lige i det gik døren gik op og drengene kom ind mens jeg skyndte mig ud jeg fik et glimt af dem, de så chokkeret, overrasket og en smule kede af det ud.

******************************************************************************

der var gået 3 dage siden Niall prøvede at kysse mig og både ham og alle drengene havede ringet til mig tusinde gange, yay nu har resten af drengene også mit numme, mærk sarkasmen. jeg kunne høre min ringetone, skinny love, spille og af en eller anden grund tog jeg teefonen. "hvad?!" råbte jeg næsten "Isabelle..." jeg kunne høre at stemmen på den anden linje var nervøs og ret trist. "hvem snakker jeg med" sukkede jeg "det er mig... Louis" mit hjerte gik i stå jeg sad bare der "e-er du der" avbrød han mine ikke eksisterende tanker "ja-ja jeg er her stadig" mumlede jeg "hør Isabelle jeg..." "nej Louis det er fint, jeg vil bare helst ikke snakke om det" afbrød jeg ham "men... hvad så med at gå en tur?" spurgte han med håb i stemmen "... o-okay" svarede jeg og slog mig selv mentalt, jeg kunne høre en stemme i baggrunden " hey mate hvad laver du" "jeg bliver nød til at smutte" sagde Louis hurtigt og lagde på. kort efter kom der en sms der sagde " mød mig i parken om en halv time<3 -Louis " jeg skrev hurtigt tilbage og begyndte at gøre mig klar.

************************************************************************

hey tøzzer<3

har i et shipname klar?<3<3<3