Always broken hearted

The past & present

*Millas synsvinkel*

Det var 5 dage siden det med drengene. Isabelle gik aldrig ud af lejligheden mere, og ingen måtte komme ind. Hun var tilbage i det stadie. Da vi var yngre ødelagde, drengene vi kendte, hende nærmest, de kaldte hende grimme ting og kom derefter og sagde ting som at de elskede hende, bare så de kunne ødelægge hende endnu mere næste gang. Pikhoveder. Ja sorry mit sprog men det er det der sker når man ligger sig ud med mig og mine veninder. Men altså hun begyndte at sulte sig selv for at få det bedre fordi at hun blev kaldt tyk og fat ass og alle sådan nogle ting. Hun bruger det at sulte sig selv som... Hvad ved jeg, et "drug" en måde at straffe sig selv? Jeg ved det ikke. Jeg tog min telefon og kiggede igennem mine kontakter, i skolen havde nogle af os piger lavet en "gruppe" der skulle sørge for at Bells ikke ville sulte sig selv. Jeg fandt kontakten jeg ledte efter (hende blondinen😜😘) og ringede op.
"Hey, i bliver altså nød til at komme over! Hun er begyndt på det igen, vi må stoppe hende." Sagde jeg lige så snart telefonen blev taget.
"Milla? Hvad sker der?! HVAD GØR HUN!!!??!?" Jeg kiggede skræmt på telefonen, SHIT HARRY! Jeg skyndte mig at lægge på og gik forfærdet rundt i lejligheden. Min telefon ringede igen. Harry.
M: den samtale skete ikke!
H: HVAD HAR HUN GJORT?!
M: ikke noget!!!! Det var en fejl jeg skulle ikke ringe til dig
H: I LØJ GJORDE I IKKE?!!! HUN SKADEDE SIG SELV GJORDE HUN IKKE!?!?!?!"
M: Harry.. Det er lang tid siden...
H: SÅDAN LØD DET IKKE I DEN SAMTALE FØR!
Bare fortæl mig hvad hun har gjort og hvor længe
M: undskyld Harry men hun ville aldrig tilgive mig...
*Harrys synsvinkel*
"FORHELVET!" Råbte jeg og smed min telefon over i sofaen. Louis kom løbende ud, "hvad sker der?!" Spurgte han forskrækket. Jeg kørte en hånd i gennem mit hår, shit. "Ikke noget..." Sagde jeg lavt og sukkede. Jeg gik hen. Tog min jakke, forlod lejligheden og satte kurs mod Milla og Isabelles bygning.

*Bells synsvinkel*
Jeg blev bare ved med at skrive i min bog. Alting skulle bare ud, det skulle stå i min dagbog. Jeg havde skrevet nærmest uafbrudt siden den dag. Jeg har haft depration før... At sulte mig selv er heller ikke ligefrem noget nyt for mig.
Mit skriveri blev afbrudt af en høj banken på døren. "SÅ LUK DOG OP FORFANDEN!" Var der en der råbte, jeg gik stille hen til døren, "H-Harry er det dig?" Spurgte jeg med en lille stemme, "ja luk op!!!" Sagde han "D-det passer ikke så godt Harry..." Startede jeg "FORHELVEDE ISABELLE LUK SÅ OP!". Jeg skyndte mig at låse op og løb så hen og gemte mig bag sofaen. Harry brasede ind og kiggede rundt indtil han så mit hovede titte ud ved sofaen, han gik hen til mig og hans øjne blev store da han så mig. Jeg havde ingen anelse om jeg havde tabt mig meget eller hvordan jeg i det hele taget må have set ud. "Hvor er Milla" hviskede han nærmest og satte sig på hug ved siden af mig "hun er ude at købe ind" sagde jeg og opdagede at min stemme var helt ødelagt, han nikkede og løftede mig op på brude manerer,"kom her så kan du ligge og slappe af mens jeg laver en kop te" sagde han med så meget omsorg. Jeg puttede mig ind til ham inden at jeg blev lagt ned i min seng, lidt efter kom han tilbage med noget te og nogle muffins, Jeg takkede og tog imod koppen. "Hvad er der sket?" Spurgte han frustreret jeg kiggede ned i koppen "ikke noget" mumlede jeg, "FORHELVEDE ISABELLE JEG KAN JO IKKE HJÆLPE DIG HVIS DU IKKE SIGER HVAD DER SKER!!!" Udbrød han "MEN MÅSKE VIL JEG IKKE HAVE HJÆLP" råbte jeg tilbage. Han sukkede "jeg er så forvirret" sagde jeg så lavt at jeg ikke troede at han kunne høre mig, han kiggede overrasket på mig og jeg kiggede ned. "Hvad skete der da du løb efter Niall?!" Spurgte Harry og jeg sukkede og fortalte hvad der skete bortset fra alle mine tanker. "Så... Du er vild med..." Startede Harry "STOP!" Skreg jeg og kastede mit hovede ned i hovedpuden. "Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre" sagde jeg frustreret stadig med hovedet nede i puden, "lige meget hvad hjælper det altså ikke at skade sig selv" sagde han. Jeg sukkede igen det var ikke meningen at han skulle finde ud af det, "var det Milla?" Spurgte jeg, han nikkede."Men det var et uheld plus hun fortalte mig ikke hvad du havde gjort bare at du var begyndt på det igen" sagde han hurtigt, jeg nikkede stille. "Spis noget kage" sagde han, jeg rystede på hovedet. "Kom nu det smager godt!" Sagde han med barnestemme "NEJ MAN BLIVER FED AF DET!" Halv råbte jeg, "siger pigen som plejer at spise en ben & jerrys til dessert mindst en gang om ugen?" Sagde han og løftede det ene øjenbryn "gjorde..." Sagde jeg stille. "Hvornår startede du på det her?" Spurgte han stille "altså... Første gang?" Spurgte jeg usikkert og han løftede hovedet, han var tydeligvis ikke glad for at det var sket før.
"6 klasse" sagde jeg og han lagde sig sådan at vi lå i ske, "der var bare så mange der var så lede.." Fortsatte jeg og han strammede grebet "fat ass, fed, grim, luder... Det var nogle af de ting jeg blev kaldt da jeg var lille." Sagde jeg stille "VENT! Da du var lille?!! Hvor lille?!" Udbrød han "øhm altså det værst da jeg var 10-13 år?" Sagde jeg "og så... Forandrede jeg mig for at blive aksepteret og så kom drengene" sukkede jeg og han strammede grebet endnu engang inden han gav slip og gik hurtigt ud af lejligheden og lod mig ligge der, grædende.
*Louis synsvinkel*
Harry kom brasende ind i lejligheden igen. "Harry hvad sker der?!?!" Spurgte jeg og gik hen til ham "Isabelle!" Sagde han og gik ind i et andet rum. Hvad var der sket med Isabelle? Oh shit! Hvad hvis der var sket hende noget. Jeg gik rastløs rundt indtil jeg fik en SMS:
"Du fortjener hende ikke!"
Det var det eneste der stod. Lidt efter fik jeg en anden besked fra et andet nummer.
"Hun fortjener dig ikke! Du kender ikke hende og alle hendes problemer!"
Jeg stod bare der. WTF. Hvad skal det her betyde.
**************
Hvad tror i de mener?
Og hvem sender beskederne?
I må meget gerne skrive til mig på kik: Isa200bach
Love ya
-mizzen💘
PS billede af Isabelles bog