*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Jeg trådte ind af døren og rystede sneen af mig, Nathan kom gående ind bag mig. Jeg tog mine sko på og hang min jakke op på knagen. Jeg smilede til Nathan og begyndte at gå ovenpå. Jeg lukkede døren til mit værelse bag mig, og fandt nogle bukser frem. De bukser jeg havde på, var blevet helt våde på grund af sneen udenfor. Mig og Nathan havde været ude og gå en tur. Rigtigt havde vi været inde under træerne igen. Jeg havde givet ham endnu en vasker og han havde lagt mit hoved ned i sneen.
Jeg tog nogle bukser på og gik nedenunder. Jeg gik ind i køkkenet og fandt mælken frem. Jeg hældte det op i en kop og satte det ind i mikro ovnen. Jeg fandt kakaopulveren frem. Mikro ovnen bippede, og jeg tog mælken ud. Jeg rørte kakaopulveren i og tog en tår. Jeg tog min varme kakao i hånden og gik ind i stuen til Nathan og alle de andre, som var igang med at se nogen på tv'et. Jeg satte mig ned ved siden af ham og tog en tår af min kakao. Han sad igen og skrev i hans bog. Jeg stillede min kop ned på bordet og lænede mig tilbage i sofaen. fire dage til juleaften, jeg kan ikke vente på at Nathan skal åbne min gave.
Jeg kiggede ud af vinduet, det sneede stadig meget. Det sendte kuldegysninger ned af min ryg, så jeg tog et tæppe og rullede mig ind i det. Jeg tog min kakao fra bordet, og varmede mine hænder på den. Jeg hørte Nathan lukke bogen og rejse sig op. Mit blik fulgte ham hele vejen op af trappen, indtil at man ikke kunne se ham mere.
Jeg stillede koppen igen, rejste mig op, og lagde tæppet om mig igen. Jeg gik op af trappen og ind på Nathans værelse. Jeg lukkede døren, og mig og lagde mig ned på sengen ved siden af ham. Han smilede, og lagde hans arme rundt om mig. Jeg lukkede mine øjne, og nød varmen fra hans krop.
"Jeg kommer lige om lidt" Nathan rejste sig op og gik ud af værelse. Jeg satte mig op og kiggede rundt. Mit blik landede på hans bog, som lå i vindueskarmen. Jeg tog den op i min hånd, og kiggede på den. Lige da jeg havde taget den op kom Nathan gående ind igen. Jeg kiggede over på ham, og hans satte sig ned ved siden af mig. Han så ned på bogen og tog den ud af hånden på mig.
"Må jeg ikke godt læse i den?" han rystede på hoved.
"Kom nu" han så ned på bogen igen og sukkede.
"Okay" han rakte mig bogen, og jeg slog op på den første side.
1/1/2017
Hvordan snakker man med folk? Hvordan snakker man med folk, som alle hader dig? Hvad gør man når ingen snakker til dig og Hvad gør man når de andre ikke snakker om andet end dig? Ikke gode ting, men rygter som alle tror på. Nemlig, der er ikke noget som man kan gøre. Der er ikke noget at gøre, når rygtet først er noget hele skolen rundt.
1/20/2017
Alle de øjne. Der er øjne som ruller om bag i hoved. Så er der dem der ser med kærlighed, og så er der dem som glor af afsky. De øjne som kan borer sig in di ryggen på dig, indtil at de rammer dit hjerte og borer lige igennem det. De rammer hjertet med de klamme blikke. Selvom at man ikke vil have at det gør ondt, gør det det alligevel.
2/4/2017
Min fødselsdag, den værste dag på året. Jeg hader den dag af alle andre. alt den opmærksomhed man får er det værste. De sjældne gange hvor nogen faktisk siger tillykke til mig, hader jeg. Det er blevet så normalt for mig at alle ignorere mig, at når nogen snakker til mig vil jeg hellere have at de lader hver.
Jeg bladrede frem i bogen, hen til de uger før vi tog afsted.
15/11/2020
Jeg hader internettet mere end noget andet. Man kan ikke bruge det til andet, end at få at vide hvor ligegyldig du er, og hvordan ingen kan lide dig. Internettet er noget som ingen havde brug for til at starte med, og jeg har heller ikke brug for det nu. Ikke fordi at jeg ikke viste det i forvejen, men det er anderledes at få det at vide. Nogen gange har jeg lyst til at kaste min telefon i en spand med benzin, og sætte ild til det.
22/11/2020
Mennesker, fremmede mennesker som ikke kender mig, er dem som dømmer mig mest. De dømmer mig før de overhovedet har set mig. De dømmer mig ud fra de ting som andre siger om mig. Det er det værste ved et, at ingen prøver på at lærer mig at kende, de lukker mig ude med det samme. Alt sammen på grund at de skide rygter, som nogle har startet fordi de ikke kunne lide mig. Skulle de rygter gå ud over resten af mit liv.
Jeg så op fra bogen, og op på Nathan. han kiggede d i luften, og så ikke tilbage på mig. Jeg lagde en hånd på hans kind og drejede hans hoved hen imod mig. "Er det sådan du har haft de i flere år" Han så mig i øjnene og nikkede. Jeg kyssede hans kind, og lænede mig op af ham. Han lænede sig tilbage og vi lagde os ned på sengen. Jeg lagde bogen ned ved siden af ham og kiggede ham i øjnene.
"Tak" han nikkede og lagde en hånd på min nakke. Han trak mig hen imod ham og kyssede mig. Jeg smilede. Hvorfor ville nogen nogensinde være sådan imod ham, det er noget jeg aldrig kommer til at forstå.
Oops! Ang larawang ito ay hindi sumusunod sa aming mga alituntunin sa nilalaman. Upang magpatuloy sa pag-publish, subukan itong alisin o mag-upload ng bago.
