*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Jeg åbnede mine øjne og lå igen i Nathans arme. Efter igår havde jeg sovet helt roligt og uden nogle mareridt. Nathan havde hans arme rundt om mig og jeg havde mit hoved på hans bryst. Jeg kiggede op på ham, hans lyse hår skinnede i solen, som ramte hans ansigt. Han åbnede stille hans øjne og kiggede ned på mig, han smilede til og pressede mig tættere ind imod ham. Jeg lukkede mine øjne og smilede for mig selv. Solen varmede os, og der lå vi o noget tid. Han rykkede sig og jeg kiggede op på ham.
"Vi bliver nok nødt til at stå op nu, så at det ikke ender som sidste gang" han smilede og satte sig op, eller han prøvede på. Han kunne ikke fordi at jeg holdt ham nede.
"Du bliver nødt til at give slip" grinede han.
"Fint, men" jeg gav slip på ham, og satte mig op også. Jeg kiggede på ham, lagde en hånd på hans kind og kyssede ham. Jeg rejste mig op og gik ind på mit værelse.
_________
Jeg klikkede mine ski i og begyndte at køre efter de andre ud på bakken. Mig og Nathan havde besluttet os for at køre selv igen i dag. Vi vinkede farvel til de andre og køre ned imod liften. Vi stillede os i kø og kom hurtigt med en. Det seede igen i dag og sneen på bakkerne var blevet tykkere. Vi kom op på toppen og hoppede af lifte. Vi kørte ud til siden og stoppede op.
"Skal vi prøve at tage den der, vi har ikke prøvet den før" jeg pegede hen imod den bakke, som lå længest væk.
"Ja" sagde Nathan og begyndte at køre hen imod den.
Jeg fulgte efter ham, da han begyndte at køre ned af den. Der var skov på begge sider og vi kørte ind på flere af de små stier. Nathan drejede til siden og ind på en af de mindre af dem. Jeg fulgte efter ham og vi kom længere og længere ind i skoven. Stien var ikke kørt så meget på, og snart kunne man ikke længere se skibakken. Til sidst var vi så langt inde at man ikke kunne høre andre. Jeg stoppede op og tog mine briller af. Træerne dækkede for sneen.
"Nathan?" råbte jeg efter ham. Han stoppede op og kiggede på mig. Han stod længere nede, så jeg kørte ned til ham.
"Hvad?" han tog også hans skibriller af.
"Er vi ikke meget langt inde nu?" han kiggede rundt.
"Jo nok lidt, men vi skal nok bar lidt længere ned" han smilede og begyndte at køre stille videre.
Vi fortsatte i noget tid, men vi kom ikke tættere på skibakken. Jeg begyndte at fryse og kuldegysninger kravlede igennem min krop. Jeg stoppede op og det samme gjorde Nathan. "Jeg tror altså at vi bliver nødt til, at prøve på at køre den vej igennem" jeg pegede ind imellem træerne, den vej som bakken lå.
"Ja" han spændte sig snowboard op, tog det under armen og begyndte at gå igennem træerne. Jeg gjorde det samme, jeg tog mine ski af og fulgte efter ham. Vi gik i noget tid og mine tænder var begyndt at klapre en lillesmule. Jeg kneb mine øjne sammen, og kiggede ind imellem træerne.
"Jeg kan se bakken" Jeg begyndte at gå hurtigere. Jeg gik så hurtigt, at jeg til sidst mistede balancen i mine skistøvler, og faldt ned i sneen med hoved først. Jeg vendte mig om, til Nathan som grinede af mig. Jeg sukkede og rejste mig op. "Kom nu, jeg er ved at fryse til is" han grinede videre, men fulgte efter mig ud til bakken. Lettet tog jeg mine ski på, og ventede på Nathan. Han spændte hans snowboard. Vi kørte ned af bakken og ned til liften igen.
Vi stillede os i kø, kom med en lift og Nathan tog sin telefon frem, for at ringe til hans mor.
"Hej mor" sagde han.
"Vi tager hjem i hytten nu" han nikkede, "ja vi ses" han lagde på og kiggede over på mig.
_________
Jeg satte mig ned på gulvet foran pejsen, med et tykt tæppe rundt om mig. Nathan satte sig ned ved siden af mig, og jeg lænede mit hoved op af hans skulder. Vores forældre var stadig ude at stå på ski. Pejsen varmede min frosne krop og gjorde mine kinder røde. Jeg rettede mit hoved op, og kiggede hen på Nathan. Han vendte sit hoved, og hans øjne kiggede ind i mine. Vi lænede os begge frem indtil vores pander mødtes, og vores læber få centimeter fra hinanden. Jeg lænede mig frem, og mine læber lagde sig på hans. Jeg kunne mærke ham smile.
"Der er noget jeg gerne vil sige" Sagde han og lænede vores pander imod hinanden igen.
"Ja?" jeg kiggede ham i øjnene.
"Jeg har ikke rigtigt prøvet før, at nogen har snakket så meget med mig som du har" jeg begyndte at smile, "og det er første gang at nogen i flere år, faktisk gider mig." Jeg nikkede og fortsatte med at se ham i øjnene. "Da jeg først fik at vide at vi skulle afsted sammen, var jeg lige ved at stille mig ud i regnen uden strømper, bare for at blive syg" han trak sig væk fra mig og kiggede ind i ilden. "Jeg var bange for at du bare ville være endnu en af dem, som kun tænker på de rygter" Jeg rystede på hoved.
"Selvfølgelig tror jeg ikke på dem" han smilede kort og fortalte videre.
"Da du satte dig ned ved siden af mig i den lille bus, og prøvede på at snakke til mig, viste jeg at du var anderledes" han tog en dyb indånding, og så mig igen i øjnene. "Harper?"
"Ja?" jeg smilede til ham og han tog endnu en indånding.
"Jeg vil gerne have dig" han kiggede nervøst på mig.
"Hvad?"
"Jeg vil gerne have dig til at være min" han kiggede mig i øjnene.
"Jeg...jeg vil også gerne være din" jeg kastede mig på ham og lagde mine læber på hans. Jeg kunne høre ham sukke lettet inden han kyssede mig igen."Hvad med din far?" han trak sig væk, "Jeg er ligeglad, han må lærer at han ikke kan kontrollere mig mere" han smilede og kyssede mig igen.
اوووه! هذه الصورة لا تتبع إرشادات المحتوى الخاصة بنا. لمتابعة النشر، يرجى إزالتها أو تحميل صورة أخرى.
