*virkelig ringe* please hellere læs min anden bog. Jeg har ikke noget at rette den her.
Harpers familie har valgt at tilbringe hele julen sammen med hendes mors bedste veninde Eva og hendes familie. Nathan Amandas søn skal også med, og han er ikke d...
Så de brownies fra i går, er blevet smidt ud. Jeg tror at de var så dårlige at selv skraldespanden var ved at kaste op. Alt den opvask for hvad, brownies som katte mad smager bedre end, men Eva og min mor lavede vafler til dessert i stedet for det klamme katte mad. I dag skal vi ud på ski igen, men vi har aftalt at vi skal ned i en af de små hytter for enden af bakkerne, hvor at de sælger kakao og kage. Det kan være at man kan får en brownie der, som faktisk smager godt.
Jeg klikkede mine ski i og kørte over ved siden af Nathan som var igang med at spænde hans snowboard. Vores forældre kom ud til os og begyndte at tage deres ski på. Da alle var klar, kørte vi ud på bakken og ned til liften. Vi stillede os i kø, men i dagvar der flere end der plejede, så vi stod i kø i lidt tid. Endelig kom vi forrets og kom med en af lifterne. Den her gang sad jeg i den helt anden side end Nathan.
Jeg lænede mig tilbage og prøvede på at få Nathans opmærksomhed. Han vendte han hoved en smule og hans blik landede på mig. Jeg tog mine skibriller af og kiggede rundt på sæderne. Jeg samlede alt den sne jeg kunne og prøvede så godt jeg kunne, på at lave en snebold. Det blev til en meget lille en, men den var der. Jeg lænede mig tilbage igen og kastede snebolden hen på Nathan. Han kiggede surt over på mig, og jeg grinede af ham. Da vi kom af liften kørte vi ud til siden for at aftale hvor vi skulle mødes.
"Når vi er kørt ned af den bakke vi tage nu, så mødes vi nede ved den lille cafe" sagde min mor.
"Ja, så hvis at i kommer først derned, går i bare ind og sætter jer" Eva kiggede hen på mig og Nathan som nikkede.
"I må gerne køre" sagde min mor. Jeg nikkede og fulgte efter Nathan som allerede var kørt.
Jeg kom op på siden af ham, og sådan kørte vi i noget tid, indtil at Nathan drejede ud til siden og kørte ud i skoven. Jeg nåede lige at dreje, og køre efter ham derind. Jeg svingede frem og tilbage, for ikke at køre ind i træerne ligsom sidste gang. Nathan var allerede ud fra stien og jeg kunne se slutningen på den. Åh shit, endnu et flyvehop, ikke igen. Jeg prøvede på at bremse, men jeg kunne ikke nå det. Jeg fløj ud over og landede på jorden. Jeg rullede om på ryggen og kiggede op på Nathan som næsten ikke kunne få vejret, fordi han grinede så meget.
"Det er ikke sjovt, kom her og hjælp mig" sagde jeg og satte mig op. Nathan kom hoppende og grinende hen imod mig. Han rakte hans hånd og hjalp mig op og stå.
"Måske du ikke skal tage flyvehoppende næste gang" Han lavede en af de irriterende stemmer som alle lærer har, når at de vil lyde som om at de hat ondt af en, men rigtigt er de sure fordi at man gjorde noget som de sagde man ikke skulle.
Jeg kastede sne på ham og kørte videre.
________
Vi kørte ned af bakken og stoppede op ude foran den lille cafe. Jeg tog mine ski af, og Nathan tog hans snowboard af. Vi bankede sneen af vores støvler inden at vi gik indenfor. Cafeen var ikke særlig stor, men der var alligevel plads. Den var lavet af træ og havde små lysekroner, som hang fra loftet. Vi fandt et bord kun til to, fordi at vi vidste jo ikke hvornår at vores forældre ville komme og vi kan jo ikke bare tage et bord til seks for andre. Vi satte os ned og tog vores jakker af. Nathan havde sat sig overfor mig. Lidt efter kom en tjener hen til os. Anna stod der på et skilt, som hang på hendes trøje.
"Hej er der noget som jeg kan hjælpe med?" spurgte Anna og smilede.
"Ja jeg kunne godt tænke mig en varm kakao" hun nikkede og skrev det ned på hendes blok.
"og dig?" hun kiggede over på Nathan.
"Også bare en varm kakao" Anna nikkede og gik.
Døren til cafeen åbnede og den lille guld klokke, som hang over døren ringede. Vores forældre trådte ind og kiggede rundt. Deres blikke landede på os og de gik hen imod os. "Skal vi et andet bord, hvor at vi alle kan være?" spurgte jeg og skulle til at rejse mig, da min mor afbryd mig. "Nej det er fint, i sidder bare her, så finder vi et andet sted" de gik hen til et ledigt bord i den anden ende.
"Værsgo" sagde Anna, som lige havde stildet min kakao foran mig.
"Tak" hun stillede Nathans kakao og gik igen.
Jeg tog en tår af den og jeg kunne mærke varmen i min krop. Jeg kiggede over på Nathan som også lige havde taget en tår. Jeg tog endnu en tår, men den blev nok lidt for stor. Fordi at jeg brændte min tunge. Jeg tog en tår af den isvand som stod på bordet. Jeg kunne høre Nathan grine af mig. "Griner du fordi at jeg har brændt min tunge af" spurgte jeg surt. "Nej" sagde han og grinede færdig.
"Hvad griner du så af?" han rejste sig og gik over til mig.
"Du her noget der" han tog hans finger og fjernede det flødeskum som sad rundt om min mund.
Jeg kiggede over imod det bord som vores forældre sad ved, og man kunne ikke se os derfra hvor at de sad. Så jeg tog min kakao, dyppede mine læber i flødeskummen og kyssede Nathan. Han læber blev helt hvide. Jeg grinede og tog endnu en tår af min kakao. Han grinede og slikkede sine læber. Han satte sig end og kiggede mig i øjnene.
Ups! Ten obraz nie jest zgodny z naszymi wytycznymi. Aby kontynuować, spróbuj go usunąć lub użyć innego.
