Nora har været et halvt år i LA, da hun har været til et event på grund af hendes succes på Snapchat. Hun har forandres sig meget over bare et enkelt år, og da hun kommer hjem igen og skal se Marcus, bliver det meget akavet!
Hvad sker der når de nu...
Jeg vågner af den pisse irriterende sol som skinner mig lige ind i hovedet! Jeg vælger at stå op da jeg ikke kan falde i søvnen igen. Jeg finder min mobil frem og ser på klokken, den er 7:34 og jeg skal være i skole kl 8. Jeg finder hurtigt mit tøj og lægger noget makeup, altså selvom jeg har travet kan jeg da godt se godt ud ik?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Nora's outfit
Jeg spiser hurtigt noget morgen mad og smutter ud af døren. Mine forældre er allerede taget på arbejde, så jeg kan ikke rigtig sige farvel til dem.
Da jeg står ude foran skolen, overvejer jeg kraftigt at vende mig om og løbe. Hvad nu hvis de ikke kan huske mig? Eller det tror jeg godt at de kan, man glemmer ikke mig så nemt! Wow det lød godt nok selvisk, Ahah!
Der er ingen ude foran eller på gangen da jeg kommer ind, de har nok allerede time! Jeg finder mit klasse værelse, og det står der som det plejer. Det er godt nok mærkeligt at være her igen! Jeg tager en dyb indånding, og hiver ned i håndtaget til klasseværelset. Da jeg åbner døren kigger alle over på mig, det er sygt akavet. "Hej hvem er du?" Siger Leif. Hvad kan ingen gang Leif genkende mig! "Hej, kan du ikke huske mig, jeg er Nora!" Siger jeg, det er sygt akavet aller ser på mig. "Ej undskyld Nora, jeg kunne ikke genkende dig med det tøj på!" Siger han. "Det er okay" siger jeg, jeg kunne også høre nogle af drengene pifte af mig nede bagved, ahah det kunne jeg godt vende mig til. "Du kan sætte dig ved siden af Selma" siger han og peger over på Selma! Når ja der er så lige en jeg ikke har savnet, Selma! Og WOW hun har også forandret sig meget. Da jeg går ned til Selma får jeg øjenkontakt med Lena, og hun smiler og jeg smiler tilbage. Da jeg sætter mig ved siden af hende får jeg de sygeste dræber øjne fra hende, men jeg lader som ingen ting. Leif begynder at snakke igen og jeg ser rundt i klassen, og for så øje på Marcus som sider ved siden af Seb. Han har ændret sin tøj stil, og han er også blevet lidt mere lækker. Men han har nok glemt alt som os, suk.. jeg finder så også Martinus i flokken, som også anderledes ud! Jeg er vist gået glib af meget hva?
Klokken ringer ud og folk rejser sig op, jeg når kun lige op at stå inden jeg bliver overfaldet af Lena. *BUM* så ligger vi på gulvet og krammer! Nej hvor har jeg savnet hende. "F*ck hvor er jeg glad for at se dig" siger hun og vi rejser os op. "IlM søde" siger jeg og krammer hende en sidste gang, inden vi går ned til kantinen.
Da vi havde fåret fri fra skole, sagde jeg farvel til Lena og gik hjem ad. Jeg fandt mine høretelefoner og satte noget musik på. Imens jeg følte den rigtig til en sang, kunne jeg høre nogle bag mig. Jeg vente mig om og så Martinus gå og viske noget til Marcus imens han så på mig, men da jeg vente mig rundt gik han væk fra Marcus som om han ikke havde gjordt noget. Det så lidt sjovt ud. "Hej Nora!" Sagde Martinus og løb op og krammede mig. "Hej Martinus, du ser anderledes ud" sagde jeg og smilede. "Er det nu en dårlig ting" grinte han, og jeg skubbede til ham og han skubbede tilbage. Jeg så tilbage på Marcus og han smilede sådan et meget akavet smil til mig, og jeg lavede kom-her-op tegnet til ham, og løb han op til os. "Når skal jeg ikke have et kram?" spurgte jeg ham "Jo" sagde han og krammede mig, det var lidt akavet imellem os. "Når er der sket noget imens jeg har været væk?" Spurgte jeg da ingen sagde noget. "Nej ikke rigtigt" sagde Martinus og kørte en hånd igennem håret. "Ej passer nu det" sagde Marcus og skubbede til ham med hoften. "Martinus har flirtet meget med Lena" sagde Marcus og grinte lidt. "Nej hvor sødt" sagde jeg og grinte med Marcus. "Nu skal i få!" Sagde Martinus og løb efter os...
___________________________ Hvis i har noget ideer til historien så bare skriv dem<3
