Snap-Mac 2 ~ M.G

Kap.1 ~ Flashback ~

Hej lige nu er jeg lige landet fra mint livs bedste år, eller mere halve år. Og nu tænker i nok, landet? Jer, jeg blev tilbudt en stor chance over i LA, for i halvt år siden. Jeg blev kontaktet af arrangørerne bag, som sagde at der var et stort event for Snapchatter og influencer. Der ville komme folk som mig fra hele verden, og det ville jeg ikke gå glip af! Så for et halv år siden tog mig og min familie (Min mor far og jeg) til LA. Og jeg må sige at det har været en oplevelse for sig selv!

Men nu står jeg altså her, her i Oslo lufthavnen igen. Det hele er som det plejer, ikke nogle forandring ved stedet. Og selfølgelig har jeg savnet her hjemme. Sneen, kulden, landskabet og den friske natur. Nu glæder jeg glæder mig bare til at komme til Trofors igen! Og nu spøger i nok hvad med dig og Marcus? Jer jeg ved det ikke helt. Han var der for at sige farvel og det var også meget svært. Men efter nogle dage over i LA, stoppede vi med at skrive sammen, men jeg ved ikke hvorfor. Nu er jeg jo også blevet ældre og ser meget, ja hvad skal je sige, anderledes ud, hvis jeg selv skal sige det. Mine forældre siger også at jeg har forandret mig, men det har de nok også rat i. Jeg var til mange fester i LA, og tænkte lidt mere på drenge og den slags. Så jeg er lidt bange for at møde Marcus igen!

Jeg sætter mig ind i taxaen, og smækker døren i. Min far fortæller manden bag rattet at vi skal til Trofors og han nikker, og begynder at køre. Jeg finder min mobil frem, og min appelhøretelefoner, og sætter dem i ørene. Jeg høre lidt musik på en eller anden playliste som ikke er min. Lige pludselig kommer der en sang som vist hedder "Dance with you" stemmerne i sangen lyder som to drenge, den ene lidt anderledes en den anden, så det kan kun være to personer. Jeg nyder bare sangen til den er færdig. Bagefter kommer der en sang der hedder "Frist kiss" og man kan med det samme høre det er de samme stemme som før. Jeg låser min mobil op for at se hvem det er, som syger så godt! Og der står Marcus og Martinus! Wow de har forandret sig meget, så det er ikke kun mig hehe. Jeg kan se at de har udgivet mange nye sange, så jeg lytter til en mere som hedder "Like it like it" den er også helt fantastisk.

Vi ankommer til Trofors klokken lort om aften, nok omkring 23:47. Da jeg åbner døren ind til huset, følger jeg mig hjemme igen. Jeg løber op på mit værelse og smider mig i min seng. Jeg ligger og ser op i loftet, og tænker på alt det jeg har oplevet på det halve år, og hvad jeg MÅSKE har mistet!

Da jeg ligger og ser op i loftet hænger der at billede af Marcus og jeg, som ligger i denne seng. Jeg for ligepludselig et flashback.

Flashback:
Marcus: "Skal du ikke snart have noget godt at kigge på?" Smiler han.
Mig: "Men det har jeg jo?"
Marcus: "Men du kan jo ikke se på mig heletiden" griner han med det sødeste grin!
Mig: "Det var jo heler ikke dig jeg mente din kegle" jeg smider hen pude i hovedet på ham, og han griner.
Han ligger sig ved siden af mig, og finder sin mobil frem. Han tager et billede af os som ligger der, og går så over til min printer.
Marcus: "Her, hver gang du ser det her billede, vil du tænke på mig" siger han og hænger det op i loftet over min seng Flashback slut:

Nej hvor jeg savner den dreng! Og hans bror. Martinus kan altid få mig til at grine, eller smile. Og Lena min bedste veninde. Hende som altid har været der for mig, lige meget om det var mig der var dum, så var hun der!. Nej hvor jeg savner dem alle

____________________________
Hvad syndes i, skal den forsætte?