Alex fucking Johnson

38 - Fremlæggelser og andet godt

"Godmorgen, godmorgen til hele bondegården," sang min mor lavt.

Da jeg - efter fem minutter - tog mig sammen tin at kigge udmattet på klokken, fik jeg store øjne.

"Hvorfor skal jeg op klokken tre minutter over seks på en ganske normal tirsdag?" spurgte jeg højt.

Min mor tyssede heftigt på mig.

"Jason har fødselsdag," svarede hun hviskende.

"Nååårh."

Pludselig fik jeg enorm dårlig samvittighed, fordi jeg ikke havde købt en gave til ham. Hvorfor kunne han ikke være en normal 8-årig dreng - rettelse 9-årig dreng - der plaprede om, at han snart havde fødselsdag allerede to måneder før? Så havde jeg da sandsynligvis husket det. Men næh nej, han havde ikke sagt et ord om det.

"Øh mor..."

Hun nikkede.

"Jeg har altså ikke fået købt en gave til ham," sagde jeg.

"Det tænkte far og jeg nok, så vi har købt en gave for dig," smilede hun.

Jeg åndede lettet op. "Årh tak mor! Elsker dig!"

Hun kyssede mig på panden.

"Elsker også dig. Men nu skal vi altså vække Jason, så I kan nå i skole, og far og jeg kan nå på arbejde."

"Og jeg skal nok betale tilbage."

"Det behøver du ikke, skat. Det går nok."

//////////

Historietimen sneglede sig afsted. Det var som om, tiden pludselig var begyndt at gå langsommere; 1 sekund svarede til 1 minut.

Det var i dag vi skulle fremlægge, og fordi Jack og jeg var de sidste, der skulle fremlægge, var vi tvunget til at sidde og se på kedelige fremlæggelser om det samme emne i mere end en time - hvilket i den nye tidslængde svarede til 3600 minutter; 60 timer.

Og tror I, jeg syntes, at det var sjovt eller spændende?

Nej, det gjorde jeg så ikke ligefrem.

Jeg ville hellere se to flodheste danse tango. Vent, det var et dårligt eksempel, for det ville jeg faktisk gerne i modsætning til disse fremlæggelser.

Okay, jeg ville hellere se en gyserfilm end at sidde her. Og det havde jeg altså ikke spor meget lyst til.

"Så er det Alex og Julia," oplyste Anette.

Jeg kiggede ikke til siden, men jeg kunne høre Alex rejse sig fra sin plads ved siden af mig.

"Øhhh, Julia er syg - igen - så... jeg har ikke øvet mig på hendes del," sagde Alex med et koldt udtryk.

"Du begynder bare," sagde Anette med et nik.

Jeg lyttede ikke til det, han sagde, for det var som sagt ret så kedeligt at høre på elleve fremlæggelser om det samme emne, men jeg lagde mærke til, at hans jeg-er-ligeglad-med-alt-attitude var væk, og at han var god til at gøre det interessant. Selv det, der var Julias del.

En ting, jeg misundede ham for. Når jeg fremlagde, kludrede jeg altid i ordene - og det var lige meget, om jeg havde øvet mig fem eller tyve gange - og mit blik flakkede altid rundt, uden rigtig at vide, hvor det skulle være. For jeg kunne ikke holde øjenkontakt med nogen i mere end fem sekunder, med mindre det drejede sig om Ella, Alice eller Jose.

Alle brød ud i klap, så jeg gik ud fra, at Alex var færdig og klappede med.

Men jeg stoppede hurtigt med at klappe, da jeg kom i tanke om, at det var meningen, at jeg skulle hade ham.

"Puha, du var dårlig, Johnson," hviskede jeg, da han satte sig ned.

"Hold din kæft, Powers. Du lukker alligevel ikke andet end lort ud," hviske-vrissede han tilbage.

"Godt gået, Johnson," sagde Anette. Man kunne se, at hun ikke var vild med at indrømme, at hun var imponeret. En ting vi havde tilfælles: Vi hadede begge to Alex. Jeg hadede ham bare på en anden måde. "Og så går vi videre til næste gruppe. Zoe og Jack, kom herop, tak."

Jeg rejste mig op og gik sammen med Jack op til tavlen. Jeg begyndte at blive nervøs, og det så Jack vist, for han tog min hånd og gav den et klem. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og startede med at tale.

Da vi var færdige, og folk klappede, holdt vi stadig i hånd, og da jeg kiggede ud over klassen og fik øje på Alex, smilede han ikke; han kiggede skiftevis på Jack og vores flettede fingre, og han så alt andet end glad ud.

Jeg slap Jacks hånd, da jeg satte mig ned ved siden af Alex.

"Behøver I absolut have nærkontakt midt i timen, hvor jeg skal se på det? Jeg brækker mig snart."

"Ja, det gør vi, og du skal ikke klage. Jeg er tit tvunget til at høre på en vis person og en stakkels pige have samleje, fordi jeg bor ved siden af en idiot," vrissede jeg.

"Det må være ham, den gamle mand med den nyligt afdøde kone, på den anden side af dit hus, der er idioten. Det med sex kan jeg vist godt tage skylden for," grinede han kækt med et smørret smil.

"Klaptorsk," mumlede jeg og skulede gnavent til ham.

-----

"Hey Zoe!"

Jeg vendte mig om og sendte Jack et stort smil. Jeg var i gang med at gå hjem fra skole.

"Hey Jackie," grinede jeg.

"Vi har snakket om det. Ikke kald mig Jackie. Det er for tøset," sukkede han med et smil. "Nå, men jeg kom egentlig for at spørge dig, om du kommer og ser mig og de andre gutter spille fodboldkamp på lørdag."

Jeg løftede et øjenbryn. "Øh... jeg vidste ikke, at skolen havde et fodboldhold, men klart. Hvis du lige siger, hvornår og hvor det er, så finder jeg lige ud af, om jeg kan."

"Det er ikke skolens fodboldhold, det er bare et hold, rigtig mange fra gymnasiet går på," forklarede han. "Og det er på lørdag, klokken 15.00, på banerne ved skolen. Det er landsfinalen for u18, så vi bliver enten landsmestre, og ellers vinder vi sølv."

"Okay, tak, så ses vi," smilede jeg.

Han kyssede mig hurtigt på munden og vendte så om for at gå hjemad. Og det samme gjorde jeg.

~
Halløj!

999 ord eksklusiv A/N. Godt ramt, hva'?

Jeg håber, I nød at læse dette kapitel, og hvis I gjorde det, så ville jeg blive enormt glad, hvis I gad at trykke på den lille stjerne nede i venstre hjørne.

Nogle af kapitlerne har over 50 stemmer. Det er ret sindssygt, for jeg havde ikke regnet med, at SÅ mange ville følge med! Altså ikke nok med de sygt mange stemmer, er der også over 600, der har læst de fleste kapitler.

I er skønne
Helene <3 :-*