Alex fucking Johnson

33 - Had

Velkommen til endnu et kapitel, der har været akavet at skrive. Håber I kan lide det :) enjoy reading!

Da jeg, tirsdag morgen, kom i skole og smilende satte mig ned på min plads og hilste på Alex, fik jeg ikke et venligt "godmorgen" tilbage.

Jeg kiggede til siden og opdagede, at han sad og skrev med en. Nysgerrigheden vandt over fornuften, så jeg strakte min hals et par centimeter for at finde ud af, at han skrev med en pige.

Jeg mærkede et lille stik i hjertet, så jeg beroligede mig selv ved at tænke:

Rolig Zoe. Han skriver bare med en pige. Du skriver jo også med drenge, og desuden er I ikke kærester.

Jeg strakte min hals yderligere ti centimeter og smuglæste med.

Lily <3: Skal vi sige klokken 19 hjemme hos mig? Jeg er alene hjemme <3

Alex: Lyder fristende

Lily <3: Vil du have en forsmag? :-*

Alex: Ja tak

Pludseligt tikkede et meget... anderledes billede ind på hans telefon fra pigen, Lily - yeah, næsten et nøgenbillede - med teksten "resten kan du se i aften".

Frastødt satte jeg mig tilbage på min plads.

"Det er da nogle fine billeder, du får dig der, hva'?" konstaterede jeg sarkastisk.

"Ja, det er det faktisk," svarede han spydigt. "Men Powers, har du aldrig lært, at man ikke læser andres beskeder?"

Jeg løftede et øjenbryn. "Det er lidt svært at undgå at lægge mærke til det billede, når man kaster et enkelt blik på din skærm for at se, hvad du laver. Hendes bryster er jo kraftedme større end badebolde!"

"Du er bare misundelig på hende," begyndte han med et selvfedt udtryk, "fordi hun rent faktisk har større bryster end fugleklatter."

"Det er da dig, der er misundelig på, at hun har kønsdele, der er større end fugleklatter - hvilket jeg også har."

Mit tonefald var efterhånden blevet isende koldt, og mit ansigtsudtryk var mindst ligeså hadefuldt.

"Det har jeg sgu da også."

"Det tror jeg ikke på. Hvorfor har du ellers kun sex med piger én gang, før du skifter? Det må da være grunden."

"Det er mig, der afviser pigerne - ikke omvendt - fordi jeg ikke finder dem attraktive nok," sagde han ligeså koldt, som mit tonefald var. "Men du, Zoe, du er anderledes. Dig finder jeg ikke engang attraktiv nok til et enkelt forsøg."

Av, den gjorde ondt.

Jeg gad ikke engang svare; jeg vendte mig bare om, for at han ikke skulle se tårerne, der truede med at trille.

Han skulle ikke tro, at han havde såret mig.

Han skulle ikke vide, at jeg kunne lide ham, for det ville give ham enormt meget magt over mig, og den magt skulle han ikke have.

Imens jeg sad der og så sur ud, sagde jeg alle mulige grimme ting til Alex - i mit hoved selvfølgelig.

Jeg fucking hadede ham!

Jeg hadede ham mere end nogensinde.

-

"Årh, kom her lille putteløjs."

Jeg gik hen til Ella, der stod med armene åbne - klar til at kramme - og svang armene om hende, imens jeg gav mig selv lov til at tude.

"Hvad sker der?" spurgte hun og strøg sin hånd gennem mit hår.

"Det..." snøftede jeg. "Ikke noget... Bare en dårlig dag."

"Jeg kan jo se, at det er noget. Du er helt vildt nedtrykt."

Jeg gav slip på hende og tværede min hånd hen over mine øjne, for at fjerne tårerne.

Heldigt, at jeg ikke havde mascara på.

"Kom, følg med mig," sagde hun og tog min hånd og trak mig lige så stille afsted.

Til at starte med strittede jeg lidt imod, men så kom jeg i tanke om, at vi jo faktisk havde fri, så jeg kunne godt tillade mig at gå med hende, uden det var pjækkeri.

-

Da hun stoppede igen, stod vi foran en bænk og en legeplads med gynger og legestativ.

"Så skal vi snakke," erklærede Ella og gik mod gyngerne.

Der var stille et øjeblik, indtil jeg brød den.

"Jeg er forelsket i Alex," afslørede jeg pludselig. Da jeg så hendes ansigt, talte jeg videre i et undskyldende tonefald. "Jeg ved godt, at det er mærkeligt, og at jeg ikke burde være det, men... jeg ved ikke helt hvorfor eller noget, jeg ved bare, at jeg er vild med ham."

Hun sendte mig et blændende smil. "Jeg vidste, det ville ske! Endelig! Fuck, I kommer bare til at være så mega-herre-fucking-sygt cuuuuute sammen!"

Jeg sendte hende et sørgmodigt smil.

"Men hvorfor er du så nedtrykt? Det er da godt, at du endelig har indrømmet dine følelser, er det ikke?"

Jeg trak på skuldrene og rystede på hovedet.

"Han skriver med en anden pige."

"Du skriver da også med drenge, gør du ikke? Du har da drengevenner. Du har for eksempel en bror. Det kan jo være, at det er hans kusine," foreslog hun.

"Yeah, det er det helt sikkert," sagde jeg sarkastisk. "Hans kusine, der sender billeder, hvor hun er let beklædt og spørger, om de skal mødes senere, så han kan se resten."

"Oh."

Det var, som om det lukkede munden på hende, for hun satte sig bare hen til mig og lagde armene om mig. Sådan sad vi i lang tid, indtil det begyndte at blive mørkt - det var jo snart vinter - og hun sagde, at vi kunne tage hjem til hende.

------
Hihi, det var specielt at skrive, men jeg håber, I kunne lide det alligevel! Der kommer snart endnu et kapitel fra Alex' P.O.V.! :) ses <3