Da vi var kommet hjem til Ella, havde vi bestilt pizza, fordi hendes forældre ikke var hjemme, og så havde vi smidt os i hendes seng og startet en film.
Mig før dig, hed den.
Den handlede om en kvinde, Louisa, der fik tilbudt jobbet som handicaphjælper for en mand, Will.
Mere siger jeg ikke, for I skal selv se den - den er fucking god, og I vil takke mig senere!
Jeg sad hulkende med et lommetørklæde hånden og tørrede de mange tårer, der trillede ned ad mine kinder, væk, da Ella pludselig sagde:
"Jeg er lesbisk."
Jeg vendte hovedet og så hende pause filmen.
"Hvad?" spurgte jeg.
"Jeg er lesbisk," gentog hun med rystende stemme.
"Er det derfor, du ikke ville sige, hvem din kæreste er?"
Hun nikkede.
"Du var bange for vores reaktion."
Hun nikkede igen og kiggede kort ned på sine hænder, og da hun kiggede op igen, sad jeg med et gigantisk smil på læberne.
"Det skulle du ikke havde været! Jeg synes, det er herre sejt!" smilede jeg.
"Synes du?"
"Ja da! Jeg har faktisk aldrig mødt en lesbisk før, og jeg beundrer dig virkelig for det! Jeg synes, det er så sejt, at du tør indrømme, at du ikke er, som, folk synes, er normalt. Jeg synes, du er så sej!"
Hun smilede skævt. "Tak."
"Har du fortalt det til dine forældre?"
Hun rystede på hovedet.
"Er du også bange for deres reaktion?"
"Ja."
"Jeg har en idé; vi siger det sammen, når de kommer hjem," foreslog jeg.
"Okay. Og så kan du også overnatte her bagefter og trøste mig hele natten, hvis de ikke vil acceptere mig, som jeg er."
Jeg nikkede smilende og gav hende et kram.
\-/-/-/-/-/-/-\
Da vi hørte døren gå op og dermed vidste, at Ellas forældre var hjemme, rejste vi os op og gik ud til dem. Jeg tog Ellas hånd og gav den et klem.
"Mor og far."
Det var tydeligt, at hun var nervøs. Hendes stemme dirrede og truede med at knække over når som helst.
"Ja, Ella," smilede hendes mor. "Hvad er der?"
"Jeg er lesbisk."
"Lesbisk?" kom det forvirret fra hendes far. "Som i lebbe-lesbisk?"
"Ja. Lesbisk som i lebbe-lesbisk."
Hendes forældre sendte hinanden et undrende blik, men så brød hendes mor ud i gråd.
"Undskyld jeg græder, skat," snøftede hun. "Jeg... jeg synes bare, det er godt, at du har fundet ud af, hvem du er, og så..."
Hun blev afbrudt af Ella, der gav hende et kram og Ellas far, der joinede krammet.
"Og så ville jeg ønske, at I havde sagt det noget før."
Jeg løftede et øjenbryn. "Vi?"
"Ja," svarede hun.
"Er I ikke kærester?" spurgte Ellas far.
"Øhm nej," svarede jeg. Hvorfor troede alle, at jeg var kærester med alle? Eller det var så kun sket en anden gang før: "daten" med "idioten".
"Zoe hjalp mig bare med at få det sagt," grinede Ella, tydeligvis lettet over sine forældres reaktion. "Vi er ikke kærester. Men jeg har en kæreste."
"Hende vil vi gerne møde snart," smilede hendes far.
"Jeg skal se, hvad jeg kan gøre."
-------
Det sidste, jeg sagde, før vi lagde os til at sove, var:
"Hvem er egentlig din kæreste?"
Og det sidste, Ella sagde, var:
"En, der hedder Lily."
/////////
Oh my god.
Oh my fucking god!
Det er jo helt surrealistisk!
Fucking 1000 stemmer! Og 16k visninger! Og en mange kommentarer!
Tusind tak! I er så fantastiske og skønne og alt sådan noget!
Elsker jer,
Helene <333333
YOU ARE READING
Alex fucking Johnson
Teen Fiction» "Du får hævn, Powers." "Jeg glæder mig allerede, Johnson." « ~ Zoe Powers er en af de få piger, der stolt ville kunne skrive under på, at hun ville svare nej, hvis Alex Johnson spurgte, om de skulle komme sammen. Had har altid været den eneste føl...
