Alex fucking Johnson

15 - Date

Mine forældre kom hjem ved 12-tiden næste dag. Lige i tide til at jeg kunne spørge dem om penge til frokosten.

"Hey fantastiske mor," smilede jeg sukkersødt, da jeg stod lænet op ad reolen, vi havde i stuen.

"Hej søde Zoe," sagde hun undrende. "Hvad vil du?"

"Øhm, altså jeg skal spise frokost med Alex, og vi har aftalt, at jeg betaler, så jeg ville -..."

"Ej, jeg vidste, at I ville blive kærester!" afbrød mor i en høj toneart. "Jeg giver dig lige penge til det, for du skal selvfølgelig ikke helt selv betale for daten."

"Daten?" spurgte jeg. "Nej nej, vi..."

Jeg stoppede med at tale, fordi det nok var smartest. Ellers ville jeg ikke få pengene. Så kunne jeg jo bare fortælle hende, at vi altså ikke var kærester - og aldrig ville blive det - bagefter.

"Tak," sagde jeg istedet og forsvandt op på mit værelse.

Det undrede mig faktisk, at hun så meget som overvejede, at jeg skulle på date med Alex - jeg mener; hvordan kunne hun tro sådan noget om sin egen datter?

<><><><><><>

Et kvarter efter kom jeg neden under igen, fordi det var tid til at tage afsted på daten. Jeg synes stadig, at det var komisk, at min mor troede, at Alex og jeg var et par.

"Zoe." Min mors blik var limet fast til mig, da jeg gik forbi køkkenet. "Du kan ikke have det der tøj på."

Jeg kiggede ned ad mig selv. Jeg var iført et par denimblå shorts og en hvid t-shirt med Mickey Mouse.

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg. "Jeg kan godt lide Mickey Mouse."

"Det der tager man ikke på på en date," sagde hun bestemt. Åh ja daten. Den havde jeg næsten glemt.

"Vi har aftalt, at vi bare skal have afslappet tøj på," prøvede jeg, men indså hurtigt, at min mors beslutning ikke var til at rokke. "Okay, jeg går op og skifter," sukkede jeg.

Da jeg kom ned igen, var jeg iført en hvidsommerkjole med blomster på, men jeg nød bestemt ikke at have det på. Jeg hadede kjoler, og den eneste grund, til at jeg havde en på, var, at mor troede, at jeg skulle på date med Alex, og derfor ville have, at jeg skulle være pænt beklædt.

Klokken var kvart over 12, så jeg måtte hellere skynde mig udenfor, hvor Alex sandsynligvis stod og ventede.

Som jeg havde forudset, stod Alex lænet op ad sit hus med et smørret smil placeret på læberne.

"Kjole? Hvad er der sket med dig, Zoe? Eller er du ikke Zoe længere? Har du endelig besluttet dig for at skifte personlighed?"

Jeg rakte tunge ad ham og gik bare forbi ham. Vi boede ikke så langt fra byen, så vi kunne bare gå. Han fulgte efter mig og var hurtigt på siden af mig. Jeg havde ikke i sinde at fortælle ham, at min mor troede, at vi skulle på date. Holy shit, det ville være sygt akavet, og jeg ville blive mobbet med det resten af mit liv. Jeg turde ikke engang tænke på det.

"Jeg mener det. Sidste gang, jeg så dig i kjole, var..." sagde han. "Jeg har faktisk aldrig set dig i kjole. Men det klæder dig da."

"Drop det."

Han trak på skuldrene og sagde, "Jeg prøvede bare at være sød, men okay."

<><><><><><>

Da jeg trådte ind ad døren derhjemme, stod mor der, smilende og klar til at tage imod mig.

"Nej nej, hent du bare Alex. Vi har inviteret ham og hans familie til middag for at fejre, at I er kærester. Hans familie er her allerede."

Jeg sukkede, og fordi jeg ikke så nogen udvej, åbnede jeg døren og råbte.

"Alex, min mor siger, at du skal komme herind. Din familie er her allerede."

Han kiggede undrende på mig, men gik der efter hurtigt ind i vores hus.

Vi satte os ned ved spisebordet, og jeg kunne allerede forestille mig, hvordan min mor ville reagere, når jeg fortalte, at vi ikke var sammen, men det var ikke nær så slemt, som Alex' reaktion ville være, når han hørte, at jeg havde sagt, at vi var kærester.

"Nå, Alex," smilede hans mor. "Hvorfor har du ikke sagt noget? Vi måtte høre det fra Zoes forældre."

"Høre hvad?" Alex så oprigtigt forvirret ud, og jeg havde faktisk lidt ondt af ham.

"At I var kærester og skulle på date."

"Hvad snakker du om, mor? Zoe og jeg dater ikke, og vi er i hvert fald ikke kærester!"

Eva kiggede skiftevis forvirret på Alex og mig.

"Zoe, jeg glæder mig til din forklaring," sagde min mor med et løftet øjenbryn, og Alex nikkede.

"Det gør jeg også."

<><><><><><>

Efter jeg havde forklaret det hele, havde vi spist videre i stilhed. Akavet stilhed. Altså, Alex var selvfølgelig brudt ud i latter, og han var kommet med kommentarer som "Så er du måske alligevel lidt lun på mig, Zoe?" og "Zoe og mig på en date? Ikke for at være ond, men nej tak," men derefter var der stille, og så snart, den sidste krumme var spist, gik familien Johnson endelig.

"Zoe," lød det fra min far, i det døren smækkede.

Jeg vendte mig om og modtog nogle meget vrede blikke fra mine forældre.

"Jaaaer?" prøvede jeg med et skævt smil.

"Er du klar over, hvor pinligt det var?" udbrød min mor. "Jeg havde været ovre hos dem for at fortælle det, og så sad vi der og hyggede lidt, imens vi glædede os over det, indtil jeg skulle hjem og lave mad, og så... da du sagde det, var det skidehamrende pinligt!"

Jeg rykkede lidt nervøst på mig og rettede blikket mod gulvet.

"Tja... jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige sandheden, efter du havde tilbudt at betale..." Det sidste mumlede jeg meget lavt, men jeg tror desværre, at mor hørte det, for hun sagde, "Efter jeg havde tilbudt at betale?!"

Jeg smilede akavet og trak på skuldrene. "Øhm, ja."

"Så du ville have mig til at betale?"

"Måske." Jeg kløede mig i nakken, mens mit blik flakkede fra gulvet til mor og derefter til loftet.

"Du skulle bare have sagt det, skat. Jeg kunne altså godt have betalt, selvom det ikke var en date," sagde hun og gav mig et kram.

"Og det kunne jeg også godt have gjort," tilføjede far og deltog i krammet.

"Gruppekram," hvinede Jason, som den tøs han jo var inderst inde, og hoppede med.

~
Halløjsa

Så endte det godt, men det var lidt akavet for Zoe. Jeg håber, I nød at læse dette kapitel på over 1000 ord. Kommenter og stem meget gerne, så er I skønnere, end I er i forvejen <3

Nu da jeg skrev 'skam' kom jeg til at tænke på noget:
Sæson 4 af SKAM kommer MEGET SNART! Omg, min indre fangirl flipper, men come on, jeg kan ikke være den eneste, der er mega excited over det, vel?
Hvilken sæson var jeres yndlings? Indtil videre har sæson 2 været min absolutte yndlings, men jeg har høje forventninger til 4'eren, fordi det lyder mega fedt, at Sana får titlen som hovedrolle.

Det var nok SKAM-snak for dette kapitel, men bare rolig; jeg kommer til at skrive mange forfatterbeskeder om SKAM inden for den nærmeste fremtid. Hæhæhæ

Vi ses
Helene <3