12 - Omrykning

3.7K 90 12
                                    

Da jeg kom hjem samme aften, gik jeg op på mit værelse, efter jeg havde hilst på mine forældre.

Alex og jeg var blevet færdige med vores fremlæggelse på fire timer, men indenfor de fire timer havde vi også spist aftensmad og sunget MGP-sange, så jeg ville nu cutte det ned til 3 timer.

Da jeg kom op på mit værelse, fik jeg en underlig trang til at rydde op og rykke rundt, så jeg dannede mig et hurtigt overblik over rummet, før jeg begyndte at forestille mig, hvilke andre måder tingene kunne stå på.

Jeg fik hurtigt en plan, og få sekunder senere var jeg igang med at rykke mit skrivebord.

<><><><><><>

"Zoe." Min mor stak sit hoved ind på mit værelse. "Jeg ville bare lige se, hvad du laver."

"Jeg rykker rundt på mit værelse," smilede jeg og slap forpustet taget i min seng.

"Fint, men husk nu at komme ordentlig tid i seng, ikke? Klokken er halv ni."

Jeg nikkede.

"Godnat, så," smilede hun og gav mig et kram, inden hun gik ud igen og efterlod døren åben.

"Er du født i et s-tog?"

Trods min flabede kommentar, gik jeg hen og lukkede døren selv.

<><><><><><>

Jeg var endelig færdig, da jeg hørte en banken på vinduet, og det overraskede mig ikke, da jeg så Alex hænge halvt ud af sit eget vindue.

"Hvad nu?" spurgte jeg træt, da jeg havde åbnet vinduet.

"Er du træt?"

Det lød egentlig ikke som et spørgsmål, mere som en konstatering, men jeg nikkede alligevel, som svar.

"Du har rykket rundt," kommenterede han, og jeg mumlede: "No shit Sherlock."

"Hey hey, rolig. Det er blevet fint," forsvarede han.

Jeg nikkede som tak, da jeg ikke orkede andet, og begyndte derefter at lukke mit vindue ligeså stille.

"Vil du ikke snakke med mig?"

"Det er noget af det sidste jeg vil," svarede jeg.

Han tog en hånd til brystet og svarede sarkastisk: "Av."

"Jeg er træt, og jeg vil sove, så hvis du lige ville være sød og lade mig lukke vinduet, ville jeg sætte pris på det."

"Jeg er altid sød," svarede han.

"Det er der så forskellige meninger om. Men igen; jeg er træt, og jeg vil sove, så hvis du lige ville være sød og lade mig lukke vinduet, ville jeg sætte pris på det."

"Er lille Zoe træt?" spurgte han med et flabet smil, men jeg orkede ikke svare ham igen, så jeg sendte bare et dræberblik og kæmpede imod min næsten uendelige trang til at slå ham.

"Klokken er også halv tolv, så det giver god mening," tilføjede han.

Da han nævnte det med, at klokken var halv tolv vågnede jeg straks op fra min næstensovende tilstand og mumlede et godnat, før jeg et par sekunder efter havde lukket vinduet og lå i min seng.

Jeg kunne vist godt glemme min mors planer om at komme ordentlig tid i seng, og jeg kunne vist også godt indse, at dagen i morgen ville blive noget af en kamp, og at jeg ville ligne en zombie på grund af min manglende søvn.

~
Hey!!

Jeg undskylder for det lidt kedelige og korte kapitel, men tja... jeg håber, I overlever ;)

Advarsel - fakta om mit liv:
Vi har a-uge (emne-uge) i skolen, og vi laver teater og danser lanciers. Jeg er ret så dårlig til det :( På fredag skal vi løbe noget Rynkeby-løb i en time, og da jeg er i (ikke så) god løbeform, bliver det en lille smule hårdt :')

Hvad skal I i ferien? - skriv det i en kommentar :)

Vi ses!
Helene <3

Alex fucking JohnsonWhere stories live. Discover now