Alex fucking Johnson

32 - Planer

Alex' P.O.V.

Jeg havde mistænkt mig selv for at have følelser for Zoe i noget tid, selvom jeg havde benægtet det, hver gang nogen havde kommenteret det.

Jeg ved ikke om det var sandt, at jeg havde fået følelser for hende, men jeg havde taget mig selv i at rykke tættere på hende til frokost og at smile, de få gange jeg havde taget mig selv i at smugkigge over på hende.

Noget var anderledes - det indrømmede jeg gerne - vi hadede ikke hinanden ligeså enormt meget som før i tiden. Eller jeg ved jo ikke, om hun hadede mig, men jeg hadede hende mindre.

Meget mindre.

Jeg havde også taget mig selv i at sidde og nærstudere hende flere gange, men hvad kan jeg sige? Den måde, hun klædte sig på, var ret fascinerende. Og hendes dejlige grin fik mig altid til at smile.

Men jeg var Alex Johnson, og jeg blev ikke forelsket. Bum basta.

-

"Bro?"

Jeg vågnede op fra mit dagdrømmeri og kiggede til siden, hvor Luke sad.

"Ja, undskyld, hvad?"

"Du gjorde det igen. Hvad tænkte du på?"

Jeg kunne mærke, at mine mundvige trak sig lidt op, da jeg tænkte over, hvad jeg havde tænkt på.

"Zoe igen?" grinede han. "Dude, du er jo helt skudt i hende."

"Helt ærligt? Zoe?!" udbrød jeg og slog ham på armen. "Og nej. Jeg er ikke skudt i nogen som helst. Specielt ikke hende."

"Come on, mand. Indrøm det nu."

Jeg rystede stædigt på hovedet.

"Hvornår var du sidst i kanen?" spurgte han.

"Øh, det var da..." jeg tænkte som en gal. "... i sommers."

Der formede sig et hvad-sagde-jeg-smil på hans læber.

"Hvad sagde jeg? Du er helt skudt i hende."

"Luke, stop nu. Jeg er ikke forelsket i hende," sagde jeg. "Der er bare ikke specielt mange piger, jeg ikke har udforsket."

"Sophia er jo altid en mulighed," sagde Luke.

Jeg vrængede ansigt. "Sophia? Ej, bro, hun er så... røvirriterende."

Der var lidt tid, hvor stilheden fyldte det tomme klasselokale, vi sad i.

"Men bro?" spurgte Luke. "Er du seriøst forelsket i Zoe?"

"Jeg ved det ikke," svarede jeg ærligt. "Altså jeg tænker tit på hende og sådan, men jeg har jo aldrig været forelsket, så jeg ved det sgu ikke, dude."

"Du ved jo, at jeg godt kan lide Ella, ikke?"

Jeg nikkede.

"Jeg ved, at jeg lide hende, fordi jeg mærker sådan nogle sommerfugle... årh, mand, det her er besværligt at tale om uden at lyde som en lille tøsepige."

"Ej come on. Tal nu."

"Okay. Jeg mærker sådan nogle sommerfugle i maven hver gang, jeg ser hende, og så har jeg også bare lyst til at være sammen med hende hele tiden, og jeg længes efter at mærke hendes hud mod -..."

"Så kom vi lidt for langt ind på detaljerne," sagde jeg og afbrød ham.

"Yeah, sorry mand. Altså jeg... det er svært at forklare. Jeg kan bare på en eller anden måde mærke, at jeg er forelsket i hende," fortalte han med et alvorligt ansigtsudtryk og et ligeså alvorligt tonefald. "Og ud fra hvad jeg kan se, så er du mindst lige så skudt i Zoe, som jeg er i Ella."

Jeg nikkede langsomt. "Det er jeg nok."

"Men du må nok hellere gøre noget snart, hvis du gerne vil af med din forelskelse og beholde dit player-ry."

Jeg vendte mig mod ham.

"Hvad har du i tankerne?"

---------

Da Luke havde fortalt mig, hvad jeg kunne gøre for at slippe af med min forelskelse, skippede vi sidste lektion og tog hjem til ham.

xxxxxxxxxxx
Yes yes guys. Jeg ved, hvad I tænker: Så kom der endelig et kapitel fra Alex' synsvinkel. Jeg håber, I kunne lide det, og hvis I vil have flere fra hans synsvinkel, så skriv det i en kommentar! (der kommer lige meget hvad mindst et mere)

Nå vi ses, fantalastiske venner!
Helene <3