My Best Twin

56 | Lufthavnen

Karlas P.O.V.

Clara og jeg står i luftehavnen. Det er søndag morgen og Ethan og Grayson kommer snart hjem med et fly fra Amsterdam. Jeg glæder mig helt vildt til at se dem. Det er så langtid siden.

Jeg kigger på klokken for 100'ne gang, de burde været landet for en halv time siden. Eller det har de, men de skal jo også lige finde deres kufferter.

Jeg står lidt og tripper, og venter bare på at de går ud til den offentlige del, den hvor Clara og jeg står i lige nu.
-"Hvornår kommer de?" Mumler jeg for et eller andet gang
-"Jeg ved det ikke. Jeg ved det lige så lidt som du gør" siger Clara irriteret. Hvilket jeg endelig godt forstår. Jeg er nok lidt irriterende lige nu.

De første begynder at gå ud af døren til det offentlige sted, og nogle løber over til dem og krammer dem, så burde de snart komme! Vi står lidt endnu og venter imens der kommer flere og flere, en af dem har en Amsterdam trøje på, så vi er sikre på at det er flyet fra Amsterdam folk kommer fra.

Jeg kigger på min mobil, for at tjekke klokken, og idet jeg tænder den råber Clara op
-"KARLA DE ER HER NU" jeg lægger hurtigt min mobil ned i min lomme, imens jeg kigger op, og der ser jeg dem. Jeg for øjenkontakt med Grayson som den første og løber så over mod dem
-"Hej Gray" siger jeg til ham da han er den der er tættest på. Imens jeg prøver at kramme ham, men stadig være i løb, hen mod Ethan. Det gik ikke så godt, jeg var ved at snuble men genoprettede balancen og løb videre mod Ethan.

Jeg tager mine arme rundt om hans hals, og mine ben rundt om hans talje. Han krammer også mig og lægger sin hage på mit hoved. Han drejer et par gange rundt, hvorefter han står stille og jeg stiller mig. Vi krammer stadig og hans hage ligger stadig på mit hoved, jeg høre Grayson grine lidt, måske over mit akavet Hej til ham, eller måske over at vi er så glade for at se hinanden efter et par uger, hvor vi har skrevet, ringet og facetimet en masse.

-"Jeg har savner dig" mumler jeg ind i Ethan's bryst
-"Jeg har også savnet dig" svare han og kysser mig på hovedet
-"Jeg var helt i tvivl om at i var i live. Hvorfor har i slet ikke skrevet eller holdt kontakt til hverken Karla eller jeg?" Spørger Clara ironisk
-"Jeg forstod heller ikke hvorfor i ikke svarede på Ethan's beskeder?" Spiller Grayson med. Jeg vender øjne, men da jeg stadig krammer Ethan kan man ikke se det. Derimod begynder Ethan at grine højt. Så små rystelser går igennem min krop.
-"Ej men seriøst Ethan. Hun har ikke laver andet end at skrive med dig, når i begge bare havde lidt tid. Også kunne man slet ikke komme i kontakt med hende. Niall Horan kom på besøg i går, og hun var bare sådan når hyggeligt at se dig. Bye også var hun nede i telefonen igen" siger Clara og griner lidt. Jeg rødmer og presser Ethan's krop tættere på mig for at skjule det.
Ethan begynder at grine endnu mere og trækker sig derimod fra mig. Og da han er langt stærkere end mig lykkes det for ham. Så kigger han ned på mig, mens jeg laver stirre konkurrence med gulvet, for at beskytte min rødmen.

Han løfter blidt mit hoved med sin tommel, og til sidste opgiver jeg at stritte imod, og kigger op på ham. Han kigger blidt ned på mig, med de smukke brune øjne han har. Han kigger direkte ind i min sjæl. Og jeg kigger igen. Min rødmen er ved at foretage sig, men jeg glemmer istedet alt omkring mig. Så da Grayson siger
-"Kommer i turtelduer?" Rødmer jeg endnu mere. Hvilket for Ethan til at grine blidt. Og kærtegne min kind, inden han tager min hånd og begynder at gå mod Grayson og Clara ud af lufthavnen.

--

Mandag skoledag er færdig. Og jeg står sammen med Francesca, Vivi og Clara og venter på Vivis far skal hente os. Vi skal gøre os klar sammen, også skal vi blive hentet af vores promdate. Hvilket vil sige at jeg skal hentes af Ethan. Vi har aftalt et tema vi begge skal have på. Jeg glæder mig så meget til i aften. Jeg håber at alt bliver perfekt, men jeg ved dog godt at jeg ikke lever i en High School film, hvilket gør mig lidt nervøs. Hvad hvis festen slår fejl? Men det håber jeg ikke, jeg håber at den bliver god. Alt er pyntet og alle er klar til at feste.

Endelig køre Vivis bil langt om længe ind på parkeringspladsen. Jeg smiler og sætter mig ind på bagsædet sammen med Vivi og Clara. Francesca sætter sig foran.

-"Hvad skal i endeligt være?" Spørger jeg Francesca og Vivi efter et stykke tids stilhed, bare den der behagelige man kan have med de tætteste mennesker i sit liv
-"Dødens prinsesser" siger Vivi fornemt og fniser så.
-"Skal i begge være det?" Spørger Clara
-"Jep. Og Grayson og Mike er gået med på det" siger Francesca og hviner lidt. Hvilket virkelig ikke sker tit, det er kun når hun virkelig er oppe at køre
-"Mike?" Spørger jeg
-"Ja. Min date. Jeg gad ikke nogen på skolen, de fleste drenge er vildt umodne. Så jeg spurgte Mike. Jeg arbejder med ham" svare hun
-"Så han er model?" Spørger jeg
-"Jep" svare Francesca idet bilen stopper og vi alle stiger ud og går mod Vivis families bygning
-"Er han lækker?" Spørger Clara
-"Om han er" svare Vivi for Francesca
-"Når hvad skal i så være?" Spørge Francesca og skifter emnet væk fra hendes lækre date
-"En ond engel. Sammen med Chris" svare Clara og man kan tydeligt høre glæden i hendes stemme
-"Bare et lig, or something" svare jeg ligegyldigt
-"Du har tænkt meget over det" siger Vivi ironisk
-"Halloween tema er mærkeligt. Men anyway jeg skal bare have blod ned fra mine øjne og mund. Gider ikke at gøre det store ud af en udklædning" siger jeg og trækker på skuldrene
-"Har du så gjort meget ud af resten af tøjet. Som ikke høre under udklædning delen?" Spørger Francesca
-"Ihvertfald mere end udklædning delen" siger jeg og griner lidt over vores valg af sætninger
-"Hvilen farve kjole?" Spørger Vivi
-"Hvid. Bare hvid" svare jeg enkelt og smiler over tanken af min kjole
-"Hvordan hvid?" Spørger Francesca
-"Uden stropper, helt stram ned til taljen hvor den går ud i et skørt til cirka lidt over knæet" siger jeg og smiler endnu mere
-"Det der lød alt for beskedent" siger Clara "den er meget smukkere end det der!"
-"Du skal ikke sige noget. Din kjole er himmelsk bøgstaveligttalt. Nu når du er en engel" det sidste siger jeg lavere og lavere, som man gør når man afsløre en joke ingen andre forstår. Eller finder ud af den ikke var sjov
-"HaHa" siger Vivi ironisk
-"Jeg ved den ikke var sjov" siger jeg og vi begynder alle at grine.

Jeg vil ikke lyve, der er nok kun 3-5 kapitlet tilbage, cirka!

--HoranGirl--