3 | Mobberne

3.1K 89 35
                                    


-rettet 15/2-2018-

Karlas P.O.V.

Det 31 er d. maj., så der er kun 17 dage tilbage til vi rejser, ja jeg tæller ned til vi skal flytte, jeg orker simpelthen ikke Danmark og menneskerne i Danmark mere.
Clara har ikke lavet andet end at være sammen med sine venner, siden hun fandt ud af at vi skal flytter (okay, det gjorde hun heller ikke før), og jeg forstår hende også godt, jeg mener hvis jeg havde venner, skulle jeg også bruge hvert et sekund sammen med dem, men det har jeg simpelt ikke. Far er taget tilbage til LA, han kommer ikke hjem igen, han vil gøre huset klar til at vi skal flytter der hen.
Jeg er lige så stille begyndt at pakke mine ting ned, jeg har pakket mine plakater (som mest består af One Direction) og mine billeder ned, mit værelse ser helt tomt ud uden.

Da det er tirsdag trækker jeg mig ned af trappen, jeg sad måske og læste til halv 2 i nat, men hallo min bog er god. Okay!

I frokostpause skal jeg på toilettet, men da dem i gården er pisse ulækre går jeg ned til dem ved idrætslokalet, der kan man i det mindste trække vejret.

Efter at jeg går ud af toilettet, tager jeg et par skridt, og bliver så banket op ad muren, det er lang tid siden at jeg er blevet på det sidst, og jeg håbede på at det ville være over.

Da jeg kigger op på gerningsmanden er det Marcus fra fodboldholdet, der holder mig presset op af mure, damn os, han er nok den stærkeste fra fodboldholdet så jeg har INGEN mulighed for at komme fri, ihvertfald ikke med styrke...

"Hva' så nørd?" håner han mig.

"Lad mig være" siger jeg med roligere stemme end jeg havde regner med.

"Hvorfor sku jeg?" Siger han og ligger hovedet på skrå, som en lille forvirret hund.

"Fordi..... Fordi at det er m-mobning" siger jeg med en meget lille stemme, min selvtillid forlod lige så hurtigt som dug fra solen.

"Undskyld jeg hørte ikke hvad du sagde" siger han med et ulækkert smil om munden, og presser mig hårdere mod væggen.

"Lad hende nu tale m8" siger Jonathan, og dukker op bag Marcus "Det ligner jo lidt at hun er ved at tisse i bukserne!" Fortsætter han, og de griner. Jeg kigger bare ned i jorden.

"Hun er faktisk pænere en man lige tænker" siger Marcus og løfter mit hoved op, så jeg kigger på am.

"Sjovt nok" mumler jeg "min enægget tvillingesøster er den populæreste pige på skolen, og hende syndes i jo er pæn!" vrisser jeg af ham.

"Og hun kan også være flabet.." "..hun vil være god i sengen" fortsætter Marcus, Jonathans sætning.

-"Hallo, jeg står lige her" siger jeg og prøver at sparke Marcus over skinnebenet, men jeg rammer ikke, han læner sig mod mig, og kigger skræmmende på mig, og det virker godt på mig, tilsidst lægger han sine læber på mine, af refleks bider jeg ham i underlæben, FØJ!

"AV, FOR SATAN" råber han og skubber mig hård op af muren "hvad skulle det til for?!" forsætte han i et mere roligt tonefald og giver mig så en lussing. 

"AAAV" råber jeg, holy water det gjorde ondt! De står bare og griner af ham. Jeg tisser jo snart i bukserne, jeg røster over det hele, men alligevel er jeg så dum at mumle.

"Idioter" og de hørte det desværre, så Jonathan slår mig ved øjet, dejligt nu skal jeg gå rundt med blåt øje i langtid, måske har jeg det stadig når vi skal til USA, det håber jeg ikke, så tror folk bare at jeg er en slagsbror eller søster, er det vel mere.

My Best TwinUnde poveștirile trăiesc. Descoperă acum