My Best Twin

36 | Theo's Historie

^^Theo^^

Karlas P.O.V.

-"I 9, som så var det sidste år hjemme i Danmark, blev jeg bedere, Karla og jeg fik snakkede og vi blev bedere venner. Også endte hun med at tilgive mig. Så ja, det er vel det" sukker hun.

Efter at Clara er stoppet med at snakke, sidde vi bare i helt stilhed. Både Clara og jeg græder, og jeg har ikke turde at se på de andre, bange for hvordan de vil modtage det. Den rå sandhed. Selvfølgelig uden alle detaljerne, men sådan som den var, groft optegnet.
Jeg sidder stadig og knuder Clara's hånd. Den er helt svedig, men jeg tror også at min er svedig, så vores hænder er vel svedige sammen. Men ikke nok med at jeg er svedig, så ryster jeg også, hvilket bare for mig til at knuge Clara's hånd hårdere, så man ikke kan se det. Problemet er bare at man kan se det på min anden hånd. Selvom at den ligger på mit lår, for at formindske rystelserne. Men den historie Clara lige har fortalt, er forfærdelig. Selvfølgelig har jeg tilgivet Clara. Men det betyder ikke at den periode ikke var den værste i mit liv.
Efter at vi har siddet lidt, rejser en sig fra Vivis seng. Hvilket for mit blik over mod de andre for første gang siden Clara begyndte at fortælle.
Det var Vivi som rejste sig, og hun går hen mod os. Hun sætter sig på hug foran os, og begynder at kramme os, hvilket gør sådan at jeg for et lille smil på læben. Hun er ihvertfald okay med historien. Ihvertfald okay nok til at kunne se at det er fortid.
Jake rejser sig også, og begynder at kramme os, Theo rejser sig, og Francesca tilsidst. De joiner allesammen krammet, og jeg begynder at smile endnu mere. De her mennesker er bare dejlige. Og nu har jeg sagt min dybeste hemmelighed til dem, så nu bliver vores bånd vel bare stærkere og stærkere? Det håber jeg ihvertfald.

Vi sætter os alle i en kreds igen, Theo, Vivi og Jake sidder i Vivis seng seng, Fran i en kontorstol og både Clara og jeg i en sækkebude hver.
Jeg er ved at dø af nysgerrighed over hvad det var både Jake, Vivi og Fran ved om Theo som han ville fortælle os. Men jeg er bange for at ødelægge stemningen. For de gange hvor at man har kunne mørke at Theo har en fortid vi ikke kender til, har stemningen ændret sig kolossalt, og det er jeg bange for at vil ske igen. De andre sidder også og kigger ned i gulvet, bange for at trykke stemningen igen. Men efter omkring 5 minutter rømmer Theo sig.
-"Nu er det vel min tur" siger han lavt, vi andre små nikker. Jake, Fran og Vivi er nok bange for hvad der nu vil ske, de kender jo den historie Theo vil fortælle nu, sådan virker det ihvertfald. Og Clara og jeg bange efter de andre reaktion. "Okay" sukker han "jeg flytte her til fra New York for halvanden år siden - fordi at...
Jeg er ikke enebarn" prøver han at starte igen "eller, det var jeg ihvertfald ikke. Jeg ved ikke hvad man kan kalde det jeg er - fordi, i ved - jeg har en tvillingesøster. Eller... Vi flytte her til efter at min tvillingesøster havde været væk, forsvundet, død - vi ved det ikke. Jeg ved bare at efter efterforskningen havde været igang i et år, flyttede vi. Hverken mine forældre eller jeg kunne klare at bo der hvor min søster forsvandt. Eller døde. Vi ved ikke om hun er død, eller om hun stadig lever - men uanset hvad, er der gået 2,5 år. Så jeg har ikke et håb om at se hende igen." Han stopper sin klodsede fortælling, og det ligner ikke at han her mere at sige, og der bliver helt stille i det lille rum. Jeg slipper luften ud af min mund. Jeg har åbenbart holdt været under hele historien.
Jeg er i chok. Jeg troede at min fortid var forfærdelig, og den var jo heller ikke god. Men det her - det er mere end forfærdeligt! Det er... Der er ikke ord for det. Han har mistet sin tvillingesøster. Og han ved ikke hvad der er sket med hende, hun kunne være død, et voldtægt offer eller andre ting i den dur. Men hvis han nu fik af hvide at hun var død, kunne det være smerten kom med samme styrke på ny. Men selvom det er to et halvt år siden, må han stadig bekymre sig. Han må have det forfærdeligt, og lige præcist derfor ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. De fleste vil nok sige 'det er jeg ked af' 'det vidste jeg ikke' eller 'ej, det må du undskylde, det vidste jeg ikke' også måske behandle ham anderledes. Men jeg har læst nok bøger til at vide at man ikke skal gøre det! Så jeg rejser mig bare, som den første, og går over og krammer ham. Han krammer igen. Ord kan ikke beskrive hvad jeg vil sige til ham lige nu. Så jeg vælger bare at holde kæft. Jeg kan mærke nogen arme uden om mine, så jeg kan regne ud at de andre også er på vej her over nu. Jeg smiler, selvfølgelig ikke på grund af den historie Theo har fortalt, men fordi at vi er så stærke. Selvom vi næsten lige har mødt hinanden.
-"You gotta help me, I'm losing my mind
Keep getting the feeling you wanna leave this all behind" starter jeg med at synge One Direction's sang history, stadig imens vi krammer. Fordi at det her moment minder mig om den. Clara fanger den hurtigt og synger med
-"Thought we were going strong
I thought we were holding on
Aren't we?

No, they don't teach you this in school
Now my heart's breaking and I don't know what to do" Vivi begynder at synge med. Jeg regner ikke med at de andre kan sangen, kun måske noget af omkvædet
"Thought we were going strong
Thought we were holding on
Aren't we?" Vi krammer stadig
"You and me got a whole lot of history"
-"Ohoh" synger Fran og Theo
-"We could be the greatest team that the world has ever seen" nu begynder Theo, Jake og Fran at synge med
-"You and me got a whole lot of history. Ohoh
So don't let it go, we can make some more, we can live forever" vi begynder alle at grine.
-"I burde synge den og lægge den på youtube" siger Jake. Clara nikke ivrigt da vi trækker os fra krammet. Jeg tøver lidt
-"Jeg ved ikke rigtig.."
-"Hvad kan gå galt? Hele verden elsker jer" siger Fran efter at jeg har tænkt lidt, nikker jeg tøvende. Og alle de andre jubler.
-"Fran du finder tøj i mit klædeskab. Og jeg finder makeup" skynder Vivi sig ivrigt at sige.
-"Vent en halv. Hvis vi skal gøre det, skal det være hjemme hos Clara og jeg. Vi har instrumenterne" siger jeg og Clara og Theo stemmer sig enige.
-"Okay" sukker Vivi

Jeg vil ikke sige undskyld for at jeg ikke har opdateret i hvad? 5 dage? Fordi så ville jeg sige undskyld for at havet fået mange lektier for og have de bedste venner! Men istedet vil jeg sige "her for i kapitel 36".

Også syndes jeg lige vi skal tage et moment for at det er Niall Horan's fødselsdag idag. Tillykke med de 23 Nialler! 🇩🇰

--HoranGirl--