37 | 11 Etage

1.7K 52 11
                                    


Karlas P.O.V.

Jeg sætter mig ned ved det bord de andre sidder ved, Jake, Theo og Fran sidder og snakker om den næste footballkamp som er på fredag, hvor Jake skal spille. Og Vivi og Clara sidder og snakker om et eller andet fangirl-hejs. Det er onsdag, og jeg har lige haft fysik. En af mine letteste fag, dog har jeg det alene. Men jeg sidder med en som hedder Eva, også lidt nørdet som mig, men mega sød.
-"Hva' så?" Spørger jeg når jeg sætter mig ned
-"Ik så meget" svare Jake
-"Hvad skal i efter skole?" Spørger jeg, Clara og Vivi har nu vendt sig om mod vores samtale, og lytter med.
-"Jeg skal begynde at skate igen" smiler Theo
-"Så du begynder på det?" Spørger Fran
-"Skate?" Spørger Clara undrende, ligesom jeg er
-"Ja jeg skater, eller det gjorde jeg inden jeg flyttede fra New York" siger han. Man skulle tror at stemningen var trykket efter vores samtale igår, men tværtimod føler jeg at jeg kan fortælle dem alt nu.
Det er lidt underligt, Theo kan både sidde og tegne i flere timer, og han er god til det, også skater han også.
-"Du må lære mig det en dag" smiler Clara, hun har altid ønsket at lære at skate. Hvilket for Jake til at flække af grin "hvad?" spørger Clara fornærmet
-"Jeg kun-kunne bare ikke forestille mig dig ska-skate" griner Jake
-"Hvorfor ik?" Spørger hun halvt surt
-"Du har ikke helt stilen til det" siger Theo og tager Jakes parti
-"Hvad er så stilen?" Spørger hun
-"Ligesom dem der" siger Jake og peger over på et bord hvor der både sidder piger og drenge som har fedtet hår og slidt tøj. Jeg tror ikke at det er fordi at de ikke har penge at de ser sådan ud, eller nogen har måske ikke, men jeg tror mere at det er fordi at de synes at stilen er fed.
-"Men den stil har Theo jo heller ikke" siger Vivi og tager Clara's parti
-"Men stilen er mere ligeglad agtig, hvilket Theo godt kunne finde på at gå i, men ikke Clara" siger Jake
-"Det der gav ingen meningen!" Siger Fran og tager også Clara's parti
-"Jo det gjorde. Han mener at Theo for eksempel ville være ligeglad med at knække en negl, men det vil Clara ikke" siger jeg og tager Jakes parti
-"Det tror jeg bare er en pige ting" siger Vivi
-"Det er jo det der er pointen. Skater pigerne er ligeglade med det, selvom de er piger. Det er stilen, hvilket på en måde er ret fedt" siger jeg. Clara siger noget i stilen af 'mphf' hvilket for os alle til at grine.
-"Skal i så noget efter skole?" Spørger Theo da vi er færdige med at grine
-"Jeg skal snakke med Frederik" siger Clara
-"Men var det ikke imorgen du havde tiden til?" Spørger Jake
-"Jo, men der skal jeg lave lektier med Karla" svare hun
-"Stakkels dig" siger Vivi og vi andre stemmer os enige.

--Clara's pov--

Jeg for en sms og tjekker den med det samme

Kommer d ikke snart?

Lyder den fra Frederik, jeg sukker og svare

Lad dog lige bilen parkere

Jeg har slet ikke behov for den samtale der ligger mig i vendte, men jeg ved at jeg skal igennem det. Og sukker og stiger ud af uberen. Jeg går over mod hotellet, med langsomme og tunge skridt. Hotellet er ikke mega stort og dyrt. Da Frederiks forældre ikke er mega rige, de har penge, men det kan ikke måle dig med min familie som et eksempel. Jeg sukker endnu engang inden jeg går ind af svingdørene til hotellet. Og over til hende som sidder bag 'disken'
-"Hvad kan jeg hjælpe med" smiler hun falsk
-"Jeg skal besøge nogen i værelse 206. Hvordan kommer jeg der op?" Spørger jeg. Og ja, her er ekstremt mange værelser. Men vi er også i LA. Hvor alt er stort
-"Du tager elevatoren op til etage 11, også går du til højre, og værelset vil være på din højre hånd" siger hun, jeg nikker og går ind i elevatoren. Elevatoren begynder at gå op, og noget roligt elevator musik starter, men det gør mig bare mere stresset, så kan jeg jo ikke tænke i fred. Jeg tager hurtigt en hånd igennem håret. Og bagefter tager jeg den ned i baglommen på Karlas bukser. Ja, jeg lånte hendes. Jeg havde ikke selv lige noget. Min hånd mærker et lille stykke papir, som jeg tager op af lommen. Jeg folder det ud, og det står nogen tal på, et telefon nummer, helt sikkert fra USA. Men da bukserne har været i vaskemaskine, kan man ikke lige så tydelig se hvad der står. Men jeg ville kunne halv-læse halv-gætte mig til nummeret. Jeg foldet papiret sammen igen og lægger det ned i baglommen, imens jeg lover mig at jeg vil spørger Karla hvem det har givet hende det, og går ud af elevatoren.
Jeg går til højre som jeg fik besked på, imens jeg kigger på dør numrene til højre side. 202, 204, også 206.
Jeg banker på, og næsten ingen tid efter åbner Emil døren
-"Hej" smiler han og trækker mig ind i er kram, hvilket er ret akavet, siden at vi overhovedet ikke har snakket siden at jeg flyttede. Selvfølgelig var han en af mine bedste venner i Danmark, men jeg har ændret mig. Han er ikke en del af mit nye liv. Men jeg krammer alligevel igen og siger smilende 'hey'
-"Jeg var lige på vej ud at gå en tur" smiler han og går rundt om mig, så han står tættest på døren "så vi ses snart" forsætter han og går ud. Jeg står bare tilbage. Og kigger på den nu lukkede dør. Velvidende med hvem jeg ser hvis jeg vender mig om.
-"Hej Clara" siger en dyb, rolig og sexet stemme bag mig. En stemme jeg kender for godt, men vil glemme. En stemme som er fortid. Jeg vender mig langsomt om, og ser at han står lidt under en meter væk.
-"Hej" svare jeg roligt. Jeg er nød til at gøre det her professionelt. Hverken være sur eller glad. Selvom jeg er sur.
-"Længe siden" siger han og går lidt tættere på mig
-"På en måde" svare jeg, vi så jo hinanden for et par dage siden.
-"Jeg har virkeligt savnet dig" siger han og køre en lås hængende tot af mit hår, om bag mit øre. Jeg står bare helt stiv.
-"Så er det ikke gengivende følelser. Jeg er kommet videre" svare jeg lidt mere hårdt. Hans ansigt er helt følelseløst så jeg kan ikke læse det. Han går lidt tættere på mig, men jeg bliver bare stående, bange for at hvis jeg går tilbage, vil han kunne fange mig op af vægen.
-"Hør her" siger Frederik dæmpet "jeg er virkelig ked af at jeg såret dine følelser" han ser oprigtig ud, men det kan ikke passe
-"Hvorfor gjorder du det så. Og enda flere gange" siger jeg og kan mærke tårerne presse på. Men jeg prøver at blinke dem væk.
-"Fordi at jeg er en idiot" svare han blidt, og tørre en tårer, som alligevel har fundet sig vej, væk fra min kind. Jeg kigger ned i jorden, da jeg kan mærke mine kinder blive røde.
-"Hør her, jeg er virkelig ked af det" siger han blidt efter at der har været stilhed i lidt tid. Jeg ryster voldsomt på hovedet
-"Du er ked af det" jeg kan mærke at tårerne presse mere og mere på "du sårede mig. Du kyssede med min bedste veninde. Du har været mig utro og til flere gange. Du pissede på vores forhold. Imens at jeg var ærlig og fortalte dig alt" jeg græder meget nu. Vender mig om og skal lige til at åbne døren og tage hjem. Men han tager fat i mit håndled og vender mig om, og trækker mig ind til ham, så der kun er få centimeter fra vores brystkasser. Jeg kigger op på ham.
-"Jeg troede at alle vidste at vores forhold var falskt" griner han tørt
-"Vi ved begge at det var falsk at jeg sagde at det var falsk" hvæser jeg "du blev jo ved med at sige at jeg løg"
-"Men hvorfor vil dig og Karla så ikke sige det til mig hjemme i Danmark?" Spørger han stadig hånligt. Men holder mig i et greb så jeg ikke kan gå væk fra ham.
-"For det først har vi vores grunde. Og for det andet er Danmark ikke hjem for mig længere" siger jeg irriteret.
-"Det burde det være" siger han sexet jeg ryster på hovedet
-"Jeg har næsten kun dårlige minder fra Danmark" vi har begge dæmpet os
-"Men vi havde en god tid sammen" næsten hvisker han
-"Synes du at det endte godt?" Spørger jeg
-"Godt er måske ikke det rigtige ord. Men vi kunne gøre sådan at det ender godt" siger han og læner sit hoved tættere på mit. Jeg trækker ikke vejret, står bare helt stille. Men et par sekunder før vores læber mødes, kommer jeg tanke om at jeg har ændret mig, og det skal helst forblive sådan. Så jeg drejer hovedet i sidste sekund.
-"Jeg må tage hjem nu" skynder jeg mig at sige. Og inden han når at reagere, er jeg ude af hans greb og ude af døren.

Over 6k læsere?
I er for syge!! Der er så mange jeg ville takke herind. Men jeg ville 100% glemme nogle, så det dropper jeg!!
Men jeg kan lige sige tak til Mathilde1703 som kommer til at oversætte den her bog til svensk. Det er utroligt!!
Tak for at følge med❤️

--HoranGirl--

My Best TwinWhere stories live. Discover now