My Best Twin

5 | Festen part 2

-rettet 15/2-2018-

Claras P.O.V.

Hvor fanden er Frederik, jeg har næsten gennemsøgt hele huset. Argh! Mumler jeg frustreret.

"Hva så?" Siger en stemme bag mig.

"Ik' så meget" siger jeg og vender mig om, og ser en glad Emil "altså ud over at din fest er pisse god!" forsætter jeg.

"Taktak! Hvad laver du endelig?" spørger han mig.

"Leder efter Frederik, har du set ham?" spørger jeg ham.

"Ovenpå, men du..." "tak!" Siger jeg og afbryder ham, hvorefter jeg vender mig om, han tager fat i min arm og jeg vender mig om igen "du skal ikke gå der op!" siger han lidt panisk til mig.

"Hvorfor ik?" spørger jeg og kigger undrende op ham.

"Jo... Altså... Øøøhhhm, han er på toilettet, han kommer ned lige om lidt!" siger han efter lidt mumlen.

-"Okay... Men jeg skal sige noget vigtigt til ham, så jeg går bare der op nu..?!" Siger jeg og vender mig om.

-"Vent lidt, Clara....Clara" jeg går bare videre, faktisk skal jeg ikke sige noget til ham, men det her er vores sidste fest sammen i langtid, måske altid, og den vil jeg gerne tilbringe med ham.

Han er ikke på toilette, mærkeligt, men det virkede også lidt som om Emil fandt på det... Faktisk er Emils toilet det første sted Frederik og jeg havde sex, vi var ikke officielt kærester på det tidspunkt. Meget har ændret sig siden den gang, for næsten et år siden.

Jeg kigger ind på Emils værelse og er ved at gå i chok, Frederik står med bar mave og presser Line op ad vægge, han har hans hånd under hendes kjole, på hendes røv, og hun har g-streng på.

Hun leger med Frederiks hår, nej, min Frederiks hår, tænker jeg og vreden presses op i mig.

Det er så tydeligt at det er forspil, nej vent, har de tænkt sig at have sex?!

-"JEG STOLEDE PÅ DIG?!" Skriger jeg ind i rummet, jeg når lige at se Frederiks forvirrede ansigt, inden at jeg smækker døren i og løber ned, der er nogle det skal lave drukspil, men jeg tager bare deres shorts, eller nogle af dem, ca 7-8 stykker, folk brokker sig, men jeg ignorere dem, og så tager jeg en vodkaflaske og løber ud af døren, tager mine stiletter i hånden og løber, jeg løber bare, skal bare væk! 

Hvordan kunne de finde på det, jeg mener Frederik er min kæreste, vi har snart været kærester i et år, jeg stolede virkeligt på ham, og Line, det er helt sikkert Line det har fået ham til det, jeg skulle havde lyttet til Karla, hun havde ret, Line vil kun være venner med mig, for at få min popularitet, men det er forsendt nu, jeg begik den fejl at stole på hende, det her er åbenbart min straf.

Jeg sætter mig ned på kantstenen, kan næsten ikke få luft fordi jeg græder så meget, forbandede liv, tænker jeg og tørre arrigt nogle af tårerne væk fra mig ansigt, jeg når lige at registrere, at jeg har drukket halvdel af vodkaflasken, inden alt bliver sort.

-

Hvor er jeg henne? 

Hvad er der sket? 

Er jeg død? 

Er jeg alene? 

Hvad er klokken? 

Jeg er sulten! 

Kan døde være sultne? 

Nej, så jeg er altså ik' død... Men hvad er der så sket, og hvor er jeg henne.

Jeg åbner mit ene øje, og skynder mig at lukke det da der er pisse lyst, jeg tager mit hovedet under dynen og åbner mine øjne der, her dufter af Kaja, vent, er jeg hjemme hos Kaja? 

Jeg prøver at sætte mig op, men i det øjeblik overvælder tømmermanden mig, årh, hvad skete der igår?!

Jeg snakkede med Emil, også gik jeg op, og... nej, shit, Line og Frederik kyssede?! 

Hader mit liv!! Hvordan kunne de? 

Jeg kigger ud af dynen, jep, jeg er hos Kaja, men hvordan er jeg kommet herhen?

Arg hader Frederik, hvordan kunne han, jeg stolede på ham, og så kyssede han med den luder til Line, Line er en idiot! Men jeg stolede også på hende, hvorfor skal alle give sig ud for at være andre? Mine tanker er begyndt at overkomme mig, og jeg ligger mærke til at jeg er begyndt at stortude.

"Hallo, Clara, søde, er du okay?! Okay, nej, selvfølgelig er du ikke okay, Frederik og Line er nogle svin!" Siger Kaja, men jeg begynder bare at græde endnu mere.

"E-e-er det det lørdag?" Spørger jeg som det første.

"Ja, det er lørdag..?" siger hun lidt spørgende.

"Hvor-hv-hvordan kom je-jeg herhen?" spørger jeg grådigt, og hun sætter sig på sengen.

"Alles opmærksomhed var på drukspillet, så da du tog de shorts du gjorde, imens du græd som du gjorder og bagefter styrtede ud, vidste jeg at der var noget galt, så mig, sofie, Johannes og nogle andre gik ud for at finde dig, også.."

"Vent, hvem er Johannes?" spørger jeg undrende.

"Nå nej, ham noget du ikke at møde. Det er ham Sofie vil snakke med, de flirtede lidt, og kyssede vist også et par gange. Nå men ihvertfald prøvede vi at finde dig, og så dig ligge på vejen med en halv drukket vodkaflaske" siger hun og stryger hendes hånd over mit hoved.

"Årh, jeg ved ik' hvad jeg skal gøre, jeg stod og stortude foran alle dem fra skolen, som har en form for god rank! Nu tror alle bare at jeg er en stivpisser! Og Line bliver den nye populære, især når jeg går ud, og hun bliver 100 gange være end da jeg var slemmest..." siger jeg og begynder at grøde igen, hvorfor har jeg været så dum.

"Vi finder ud af noget! Line må ikke blive den nye skoledronning" siger Kaja og kigger ned på mig, med et grin i hendes øjne.

"Skoledronning?" Spørger jeg, mener hun at jeg er det?

"Ja, det som du er nu!" svare hun lettere stolt.

"Jeg er sku da ikke skolensdronning?" Siger jeg forvirret, hun griner bare "hvad?" spørger jeg så.

"Selvfølgelig er du det!" siger hun så.

"Mener du det seriøst? Altså jeg ved at jeg er populær, men... skolens dronning, det kan du jo lige så godt være?" Siger jeg og ved ikke om jeg skal blive fornærmet, er det godt at være skolens dronning? Jeg er stoppet med at græde, for nu!

Efter at vi har siddet og snakkede lidt siger Kaja, meget blidt og stille.

-"Jeg ved godt at du er mega sur på Frederik, og det fortjener han også. Og ikke for at tage hans parti og støtte ham, for han er en stor idiot som fortjener alverdens bank, og en god opdragelse, men han gik virkelig i chok, altså jeg mener... Han fortrød, og jeg ved det lyder mærkeligt, altså jeg mener Frederik Lynstrup fortryder ik', men tro mig, det gjorde han igår, og jeg ved og synes at du har alverdens ret til at være sur, rigtig sur på ham, men jeg syndes i burde snakke, enden du flytter!" Jeg begynder stille at græde igen, men jeg ved at hun har ret, tro mig, jeg tilgiver ham ik', det kan han godt glemme, men vi er nød til at snakke, så vi kan komme viderer.

Hey, det her er mit 5 kapitel og jeg håber i nød det!
Selvom der næsten er ingen som læser med, er jeg glad for er par stykker!❤️😘

-OlgaViol