What Makes You Beautiful /Harry Styles

Be nice

Tak for over 4k reads! Det er jo for sindsygt, hvor hurtigt det går! <3<3<3

Jeg vågner ved lyden af mit vækkeur. Hvorfor har jeg ikke slået det fra? Jeg skal da ikke noget i dag? Eller skal jeg? Nu er jeg forvirret!

Jeg slukker for vækkeuret og vender mig om. Jeg ser Harry. Jeg sætter med op med et sæt. Nu kan jeg huske, hvorfor jeg satte det til at ringe. Vi skal hjem til min far i dag! 

Jeg kigger over på Harry. Han sover så sødt. Tænk han ikke vågnede af vækkeuret, jeg synes da det ringer meget højt. Jeg kan ikke nænne at vække ham nu, så jeg står stille op og finder noget tøj. Jeg ender med at vælge en hvid top og nogle shiny sorte halvstramme bukser. Jeg går ud på badeværelset, og gør det man nu skal gøre. Jeg tager mit tøj på og går ud til Harry igen. Han sover stadig. Jeg går stille hen til ham og forsøger at vække ham.

"Harry?" Jeg aer ham blidt på kinden. "Du skal op nu," siger jeg og kysser ham på panden. Han giver en eller anden lyd fra sig, og vender sig om på den anden side. Jeg griner lidt af ham. "Harry?" Siger jeg igen og rusker blidt i ham. "Det er nu du skal op," siger jeg og kysser ham på kinden. 

"Nej, gå! Jeg gider ikke op," mumler han med hans sexede morgenstemme.

"Jo Harry, vi skal hjem til min far i dag. Du vidste godt, at vi skulle tidligere op, fordi vi skal kører derhen!"

"Hvorfor kunne vi ikke bare tage et fly?"

"Det ville tage længere tid. Og nu er jeg heller ikke lige så rig som dig, vel?" Fniser jeg. "Op med dig! Vi kører om en halv time," tilføjer jeg. Han stønner ned i sin hovedepude, men sætter sig op derefter. 

Jeg går ud i køkkenet og tager noget havregryn. Det skal jo gå lidt hurtigt. Harry gik direkte ud på badeværelset. Han kommer ud igen efter 15 minutter med tøj på og det hele. Han tager også lidt morgenmad. Jeg rydder op efter os og finder min jakke.

"Er du klar tl at gå?" Spørger jeg.

"Ja, kommer nu!" Siger han. Han tager sin jakke og sko på. Han når lige at give mig et hurtigt kys, inden jeg låser døren, og vi går hånd i hånd ned af trappen.

Vi kører i min bil. Harry starter med at køre. Vi skal nok køre i cirka en halvandentime, da vi skal helt til Birmingham, hvor min far bor i et lille rækkehus alene. 

Da jeg var lille boede vi faktisk kun lidt udenfor London, men da min mor døde flyttede vi til Birmingham. Jeg kunne faktisk ikke lide Birmingham, så det var også en af grundende til at jeg flyttede til London som 18-årig, selvfølgelig og så for at studere.

"Jeg er nervøs! Hvorfor er jeg nervøs Rose?" Harry lyder skræmt. Jeg lægger min hånd på hans lår.

"Det skal nok gå skat, okay? Du behøver ikke være nervøs," beroligere jeg ham. Han kigger skræmt på mig. 

"Jeg er for nervøs. Du må nødt til at køre resten af vejen. Jeg kan ikke koncentrere mig," jeg griner lidt af ham, da han siger det. Han kører ind til siden og går ud af bilen. Vi skifter side, og sætter mig ind bag rattet. 

"Harry?" Han kigger på mig. "Slap af det skal nok gå. Du har cirka en time til at blive dig selv igen." Jeg kører ud på vejen igen. 

"Hvad nu hvis han ikke kan lide mig?"

"Så lærer han det med tiden! Men jeg er sikker på han nok skal kunne lide dig," jeg prøver at berolige Harry, men han er helt ude af den. 

"Prøv at se mine hænder," siger han og rækker dem frem i luften. De ryster helt vildt. "Kan du SE hvor nervøs jeg er?" Siger han og ligger tryk på 'se'.