What Makes You Beautiful /Harry Styles

I need you

- Harrys synsvinkel

Rose.

Den eneste i mine tanker.

Jeg savner hende så forfærdeligt meget, at jeg slet ikke kan beskrive det. Der er gået to uger siden, jeg slog op med hende. Jeg er begyndt at få tanker om jeg måske tog det forkerte valg. Jeg skulle have lyttet mere på hende. Vi skulle have snakket sammen.

Jeg elsker hende bare så højt.

Men det er jo egentligt også mig, som skal tage skridtet og ringe til hende. Men jeg tør ikke. Tanken har strejfet mig engang før, men så kom jeg til at tænke på, at hun sikkert er kommet videre. Hun har sikkert været sammen med millioner af fyre, siden jeg skred.

Men jeg elsker hende så højt.

"Harry? Er du klar?" Niall afbryder mine tanker. Vi skal til at optræde. Vi er et sted i USA, jeg ved faktisk ikke hvor, for jeg kan slet ikke holde styr på det mere. Mine tanker er hos en helt anden.

Rose.

"Jah, jeg kommer nu!" Siger jeg og rejser mig op. Niall klapper mig blidt på skulderen. Her i den seneste tid har drengene været en stor støtte for mig. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde dem, som jeg kunne læne mig op ad.

Vi står nu omme bag scenen, lige inden vi skal på. Jeg kan høre en masse piger skrige. Ikke noget nyt, men jeg kommer til at tænke på Rose.

Før hun mødte mig, kunne hun aldrig inde på at tage frivilligt til en One Direction koncert. Jeg skylder virkelig Sarah meget for at have tvunget Rose med til vores koncert i London. Jeg må gøre noget for hende en dag.

Altså Sarah, fordi hun tog Rose med og ikke en anden person.

Det er måske lidt underligt, at jeg skylder Sarah noget, når Rose og jeg ikke er sammen længere. Men Rose har lært mig så meget. Om mig selv og om kærlighed. Virkelig. Og nu ved man jo ikke, om det kunne blive Rose og jeg igen.

På det punkt er jeg splittet. På den ene side vil jeg virkelig gøre alt for at få Rose igen. Men på den anden side vil jeg så langt væk fra Rose så muligt.

Hun sårede virkelig mine følelser. Også blev jeg også virkelig sur over, hun ikke havde sagt det noget før. Vi havde været sammen i et par dage, og hun havde ikke sagt det. Hvis hun nu havde sagt det om fredagen, så kunne det være, vi stadig havde været sammen, for så ville jeg have haft mulighed for at komme mig over det chok, hun gav mig lige, inden jeg skulle afsted igen.

Men det kan jeg jo sagtens sige. Man kan altid sige: 'Hvis nu jeg bare lige', 'Hvad nu hvis jeg' eller 'Hvis hun nu havde sagt'.

"Harry for helvede! Du skal på nu!" Råber en af vagterne.

Jeg vågner op fra min trance og får kastet en mikrofon i mine hænder. Jeg kigger op og ser, at de andre drenge allerede er gået på scenen. Jeg skynder mig at løbe ud til dem.

"There you are, Harry!" Siger Louis i mikrofonen.

"Yeah, sorry guys!" Siger jeg og smiler. De griner bare af mig.

*

Koncerten er slut nu. Jeg havde faktisk en god koncert, selvom jeg kom lidt for sent der ud. Vi sidder nu i bussen og snakker om koncerten, som vi plejer at gøre.

"Harry, hvad skete der lige for, at du ikke kom med ud på scenen, da vi gik på?" Spørger Liam.

"Ja, det var jo ligesom til The BRIT Awards 2014," griner Niall og Louis griner med. Jeg kan nu heller ikke lade vær med at smile lidt over det.