We fell asleep on the couch

4.2K 88 15
                                    



Vi spiser vores mad færdig. Harry betaler efter en lille diskussion. Vi går ud ad restauranten. Harry har sin arm om min skulder. Vi bliver mødt af et par blitzende lys, men ikke noget vildt. De har faktisk ikke været så meget efter os i dag. Lovely.

Vi bevæger os mod parken, som heller ikke ligger så langt væk fra restauranten. 

Vi kommer over i parken. Vi går rundt hånd i hånd. Vi går rundt på alle de små stier, store stier, på græsset over alt. Hånd i hånd. Min lille hånd i Harrys store hånd. Vi når hen til bænken. Den bænk, som peger ud mod søen. 

"Kan du huske sidste gang Vi sad på denne bænk?" Spørger Harry og lægger sin arm om min skulder.

"Ja?" Mumler jeg og putter mig godt ind til ham.

"Der var vi bare to unge mennesker udviden om hvad der skulle ske i fremtiden," siger han og kysser mig i håret. "Altså lige udover mig. Jeg vidste fra starten, at jeg på en eller anden skulle have fat i dig," tilføjer han. 

Hvis jeg kender Harry godt, så sidder han og smiler lige nu. Jeg kigger op på ham, han smiler.

"Ville du virkelig have fat I mig fra starten?" Spørger jeg og sætter mig op, så jeg kan kigge i hans grønne øjne.

"Ja, du kender jo godt udtrykket 'Kærlighed ved første blik', det snakkede vi om da du var hjemme hos mig," smiler han. 

"Ja, men der snakkede vi om mange store ting. Hvordan skulle jeg kunne regne ud, at du var forelsket i mig?" Udbryder jeg og slår ham blidt på brystkassen. Ja, det er rigtig vi snakkede om mange store ting om vores fremtid og drømme.

"Det skulle du regne heller ikke regne ud. Du skulle bare vide det var en mulighed."

"Det er det vel altid på en eller anden måde," mumler jeg og kigger I Harrys øjne. Jeg har altid kunne set hvad folk har følt eller hvad de måske skulle til at sige noget, men Harrys øjne de er så dybe og mystiske, at man ikke ved hvad han vil sige eller føle. Jeg elsker dem. 

"I don't think you can define love, men det vi har er specielt. Jeg har aldrig følt noget større end det vi har sammen. Jeg tror aldrig jeg har tænkt så meget på en person før. Jeg tror aldrig at jeg har været så 'crazy in love' før."

Jeg læner mig tættere på Harry. Da vores læber er kun et par få millimeter fra hinanden smelter hans vores læber sammen i et kys. Det her kys er nok det bedste vi noglesinde har lavet, og tro mig vi har kysset mange gange. Jeg trækker mig fra kysset, og kysser ham på kinden. Han kysser mig ned langs halsen. 

"Kom!" Siger han og tager min hånd.

"Hvad?"

"Vi tager hjem til mig nu!" Udbryder han og trækker mig ud ad parken og hen til bilen. Harry kører hjem. 

"Så er vi her!" Udbryder Harry. Han jogger om på min side af bilen og åbner døren for mig.

"Harry det behøver du ikke gøre hvergang! Jeg har selv arme," siger jeg og rækker mine arme frem for at vise ham det. Men han ignorere mig tydeligvis. 

Han lægger sin hånd på min ryg. Vi går op til døren og Harry låser op. Vi går begge direkte ind til sofaen. Det er som om den bare tiltrækker os begge to. Vi lægger os ned i den lige ved siden af hinanden. Jeg putter mig godt ind til Harry. Han ligger sine muskuløse arme om mig og trækker mig helt ind til mig. 

Vi ligger nu helt op ad hinanden og ser en film som - jeg tror - ingen af os følger med i. Jeg kan mærke mine øjne blive tungere og tungere. Jeg kæmper en evig kamp om at holde dem åbne, men det skal vise sig, at jeg ikke kan vinde alle kampe. Mine øjne vinder og falder i. 

=/=/=/=

Jeg vågner stille op. Jeg kæmper igen mod mine øjne, denne gang bare for at åbne dem. Hvorfor mobber mine øjne mig?

Denne gang vinder jeg kampen, og mine øjne åbner. Jeg kigger rundt og ser, at jeg ligger i Harrys stue på sofaen. Harrys arme ligger rundt om mig. Jeg kigger på ham. Han sover sødt. Jeg aer ham blidt over kinden, da hans mundvige peger opad.

"Godmorgen babe," smiler han. Han har stadig lukket øjne.

"Hvordan kan du vide det er mig? Hvad nu hvis jeg var en tyv eller massemorder?"

"Ville en tyv eller masse morder ae mig over kinden?" Han åbner øjnene. 

"Okay du har måske ret," fniser jeg.

Vi står op og går ud og tager noget morgenmad. Jeg vil snart sige det til Harry. Det kan snart ikke trækkes ud længere.

"Harry?"

"Ja?" Han kigger afventende op på mig.

"Ikke noget," jeg ryster med hovedet og kigger ned på mine hænder.

"Jo, hvad? Sig det nu? Du kan sige alt til mig," siger han og går hen og tager fat om mine hofter.

"Ikke noget. Vil bare savne dig," siger jeg og kigger op på ham.

"Jeg vil også savne dig honey," siger han og kysser mig.

"I don't think so," siger jeg og kigger ned på mine fødder.

"Hvad mener du?" Spørger han undrende. Han ligger sin hånd under min hage, så jeg kigger op på ham.

"Vil du virkelig gerne vide det? Glem det jeg skal jo fortælle det!"

"Så sig det dog!"

Jeg slipper mig fri hans greb om mig, og går lidt væk fra ham. Han kigger underligt på mig, som om han ikke forstår noget - men det gør han jo egentlig heller ikke. 

'Okay, Rose. Sig det nu, nu har du chancen.'

Årh, han bliver så sur på mig.

'Det vidste du jo godt Rose! Sig det nu!'

Hader I ikke også at diskutere med stemmerne i jeres hoveder?

'Du ved godt at vi kan høre dig.'

Hold nu kæft! Jeg siger det nu!

'Det var godt min pige!'

"Jo Harry det er fordi.." Jeg tager en dyb indånding. Harry kigger afventende på mig. "Jeg har på en måde haft en affære!"

******

Er jeg ond, fordi jeg stopper den her?

Sorry, men synes lige det ville gøre det hele mere spændende...

Der kommer mere i morgen, så don't you worry!

XoXo...


What Makes You Beautiful /Harry StylesWhere stories live. Discover now