The love game | ✓

kapitel 33 - rygter & jalousi

"Touchy emne, jeg er med. Hvad laver jeg her? Nu du spørger, så er jeg her, fordi min lærer blev sur, da jeg ikke kunne holde kæft i timen. Men til mit forsvar gav hun nogle helt forkerte informationer om middelalderen, som jeg simpelthen ikke kunne klare at høre på, så jeg rettede hende, og det var hun ikke så glad for," han tripper med foden. Jeg ser på skateboardet, som han har ved sin fod. Jeg gav det til ham den anden dag, fordi jeg kom i tanke om, at jeg havde det under min seng fra den fase, hvor jeg hadede mine forældre, hver fase, og skatede fordi de ikke kunne lide det. Jeg bruger det ikke mere, har ikke gjort det i flere år, og jeg vidste, at han ville elske det. "Og så skatede jeg ud fra klasselokalet, og det kunne hun slet ikke lide."

"Du er vel nok badass," mumler jeg.

"Lad ikke dit dårlige humør gå ud over mig."

"Undskyld," jeg presser tænderne sammen, "jeg er her ikke, fordi det er fortjent, okay? Og jeg er pisse træt af mænd, som tror, at det er okay at snakke ned til kvinder, bare fordi der var en gang, hvor de ikke havde noget at skulle have sagt. Jeg kan sgu gøre, hvad fanden jeg vil. Hvis jeg vil kaste papir efter Conelly, som i øvrigt også er en nedværdigende bælort, så har jeg fandme lov til det. Han startede. Og jeg er så sur, fordi verden stinker, og mænd stinker, og--"

"Violet," jeg ser op og får øjenkontakt med inspektøren, "sikke en dejlig samtale vi skal have os. Kom herind." Jeg rejser mig vredt op og efterlader en grinende Jamie, for at gå ind på inspektørens kontor.

"Jeg troede ikke, at du ville blive sendt på kontoret," siger Sawyer bag mig. Jeg fortsætter med at gå fra ham. "Hvordan skulle jeg vide, at Mr. Fitzpatrick ikke var feminist?" Kalder han efter mig. Jeg rækker fuck med begge fingre. "Come on, Lilla. Vi kører sammen. Vil du gå hele vejen hjem? Du har højhælede på."

"Jeg vil hellere have tusinde vabler på mine fødder, end jeg vil sidde i en bil med dit grimme fjæs," svarer jeg surt.

"Det er ikke min skyld--"

"Stop med at snakke," jeg vender mig om og ser frustreret på ham. "Du irriterer mig, hver gang du bevæger tungen."

"Men jeg kan bevæge den såååå godt," piber han.

"Det kan hende førsteårseleven nok bekræfte dig i," jeg retter ryggen og tager en dyb indånding. "Må jeg gå nu?"

"Mener du det?" Han lægger hovedet på skrå, og jeg hader, hvor nuttet det ser ud, når hans hår falder lidt til siden.

"Nej, alt jeg siger i vrede er i virkeligheden fyldt med humor og glæde," jeg giver ham et sidste blik, før jeg vender mig om.

"Du er så jaloux, at alle på parkeringspladsen kan mærke jorden ryste i vrede," fnyser han. Jeg vender mig hurtigt om og går hen imod ham, indtil vi nærmest står helt op af hinanden.

"Jeg er ikke jaloux," jeg peger anklagende i hans ansigt. "Jeg er frustreret, fordi... Fordi..." Snak snak snak. Han smiler så bredt, at jeg kan se hans hvide tænder nærmest skinne i sollyset. Er der intet galt med den her fyr? Kunne han ikke i det mindste have en skæv tand? "Fordi du er dum og irriterende og virkelig virkelig dum og irriterende," jeg lyder så dum. Han griner af mig. Det har han ikke ret til.

"Fordi du har tabt," han slikker kort sine læber og smiler med smilehuller.

"Nej jeg har ej."

"Jooooo."

"Du tabte for lang tid siden," anklager jeg. Han griner og slår en hånd mod brystet.

"Mig? Tabe i noget? Det må være en joke," han klapper mig på hovedet, og jeg slår hårdt ud efter hans hånd.

"Vi aftalte for præcis fire dage siden, at du havde følelser--"

"Du aftalte, jeg flygtede og skreg om din mor og sex i samme sætning," han ser mig alt for intenst ind i øjnene.

"Du er så frustrerede."

"Og seksuelt forvirrende, jeg ved det," smiler han. "Indrøm nu bare..."

"Hvad? At jeg er jaloux? Kun hvis du indrømmer, at du var jaloux, da du så mig med Jonah."

"Jeg gør ikke i jalousi. Jeg får kun andre til at blive jaloux."

"Så har ingen af os vel været jaloux," jeg krydser mine arme hen over mit bryst.

"Nej, det har vi vel ikke," hans smilehuller er så dybe, at jeg har lyst til at stikke fingrene ind i dem. Vent hvad? Omg jeg er blevet sidssyg. Det her er min dødsdag.

"Jeg har haft en lortedag. Der er blevet skrevet hjem til mine forældre, og de kommer til at være fuldstændig ligeglade, og jeg kommer til at sidde på min seng og føle, at hele verden hader mig igen." Jeg slår en hånd for munden og ser på Sawyer med store øjne. Hans øjenbryn bliver trukket sammen, og han ser ikke underholdt ud længere.

"Hele verden hader dig ikke." Han lægger en hånd på min skulder. "Har du prøvet at snakke med dem om--"

"De lytter ikke og samtalen er ovre," jeg vender om for at gå, men han løber hen foran mig.

"Rygterne gik alt for hurtigt. Jeg var på vej hen for at snakke med dig og fortælle at--"

"Det er fint, Conelly," jeg smiler falsk, "vi er ikke sammen, og du kan have sex med alle de små piger, som du vil," jeg går, og han sukker bag mig.

"Hun var ikke lille," siger han opgivende. Jeg ryster på hovedet og begynder min gåtur hjem. Lort. Alt er lort.

Såeh siden sidst er der sket en del. Som fx. at hele mit gym blev smidt hjem i går, fordi 3 personer havde fået corona. Så nu skal jeg have virtuelundervisning i en uge. Fuck mit liv ærligt.

Spørgsmål: mening om rygterne der går om saw?

Udgivet: 22/08-2020