The love game | ✓

kapitel 9 - slemme stoffer & dårlige knæ

Da klokken ringer, flyver jeg op fra min stol og har meget travlt med at komme væk. Talia og Nate kommer hjem i den her weekend. Det er fredag, og jeg savner at have flere end en ven. Sawyer tæller ikke som en ven. Han er en klam orm. Jeg flyver lige forbi Sawyer, som griner af min ivrighed. Jeg skal finde Theo, fordi han skal køre med mig hjem, og jeg skal videre. Theo har en dårlig dag, hvilket jeg fandt ud af i morges, da jeg hentede ham, og han ignorerede mig hele vejen til skole. I frokostpausen så jeg ham ryge, hvem ved hvad, henne ved fodboldbanen. Jeg sagde intet til ham, og det har jeg heller ikke tænkt mig, men jeg sladrer til Talia og Nate, og så må de holde styr på ham, fordi jeg har weekeeeeeeend.

"Hvorfor har du så travlt?" Jeg ser over min skulder og opdager, at der går en Sawyer lige bag mig. Ad.

"Jeg kan høre dine lus og bakterier finde deres svær frem, før de hopper hen på mig. Hold afstand, tak," jeg vifter ham væk, og hans smil fortæller mig, at min afvisning ikke virker en skid. Hvordan kan det være, at han altid finder alting morsomt og aldrig bliver fornærmet eller begynder at græde, når jeg fyrer mine mega gode diss af?

"Jeg har faktisk noget vigtigt at snakke om," siger han. Jeg drejer rundt om hjørnet og ser Theo, som står lænet op af skabene. "Om lige præcis den fyr, som du er på vej hen imod." Det får mig til at standse. Sawyer går ind i mig, og jeg mister balancen, men han griber fat om min arm og holder mig oppe. Jeg siger ikke tak, og jeg skubber ham hurtigt væk, men jeg vender mig alligevel imod ham og ser ham i øjnene. "Jeg tror endelig, at jeg har lært, hvordan man får din opmærksomhed. Okay, så hvad jeg ville snakke om var, at vi virkelig havde en succes i går, og jeg elsker bare de lyde, som du laver, når jeg--"

"Sawyer!" Udbryder jeg og slår til hans bryst. Han lægger hovedet på skrå og smiler sit åndssvage skæve smil. "Kan du lukke nogle vigtige ting ud, eller har du bare tænkt dig at snakke om den sex, som du aldrig kommer til at opleve igen?" Spørger jeg ham og skæver hen imod Theo, som også ser herhen. Men han ser ikke på mig. Han ser på Sawyer, og han ser ikke glad ud.

"Fint fint," sukker Conelly og løfter sine arme overgivende op i luften. "Han tog stoffer i går. På klubben," Sawyer ser rundt omkring og gør sin stemme lavere. "Slemme stoffer."

"Det er ikke ligefrem fordi, at nogle stoffer er gode," mumler jeg og ser hen på Theo. Han måde vide, hvad det er, som jeg får at vide lige nu, fordi han sender Sawyer de sygeste dræberblikke. "Slemme stoffer? Hvem siger 'slemme stoffer'? Som om du har tænkt dig at smide dem i fængsel eller--"

"Han har brug for seriøs hjælp," afbryder Sawyer.

"Snak med Caleb, siden i åbenbart har gang i en eller anden romantisk bromance," jeg klapper ham på kinden og vender om for at gå hen til Theo. Denne gang følger han ikke efter mig. Da jeg kommer hen til Theo, åbner han munden, men jeg ryster på hovedet og tysser på ham. "Jeg vil ikke høre det."

"Men--"

"Jeg vil ikke høre det," gentager jeg.

"Violet..."

"Lærte du intet af militærskolen?" Spørger jeg ham mellem sammenbidte tænder. Jeg går hen mod udgangen af skolen, og Theo følger efter mig med et hængende hoved og tunge skridt. "Jeg vil faktisk ikke høre svaret. Jeg vil ikke høre dig sige noget som helst. Ingen dårlige undskyldninger og 'min far døde for kort tid siden, så det er okay', fordi det er ikke okay." Jeg går udenfor og tramper imod min bil.

"Hvad så med: jeg er en smule afhængig og kan bare ikke lade vær?" Spørger han og indhenter mig. Jeg sender ham et dræberblik over min skulder.

"Sagde jeg ikke, at du ikke skulle snakke?" Jeg sætter mig ind i min bil og tænder den, imens han sætter sig. Og så kører jeg vredt. Hele vejen hjem til Adams huset i stilhed, fordi Theo følger min ordrer og holder kæft. Da vi parkerer foran huset, smækker jeg bildøren hårdt i og går op imod huset uden Theo. Han slæber sig selv med, og jeg overvejer at stjæle en af naboens havenisser og tyre den efter Theo, men det er der ikke tid til. Jeg går ind i huset uden at banke på, ignorerer Harley og stormer ind i stuen, hvor Talia og Nate sidder. De ser begge to på mig med rolige ansigter, fordi de efterhånden er vant til min stormen. "I er her, så han er jeres ansvar nu," fortæller jeg dem. De rynker begge to på næsen. "Jeg gider ikke mere."