kapitel 30 - seriøse ting & manglende respekt

1.3K 68 91
                                    

"Hvad gør man, hvis ens værge, som har været gift med ens nu afdøde far, finder kærlighed igen?" Spørger Theo. Han tog med mig hjem efter skole og slog sig ned på min seng. Jeg har lige været i bad og står med kun et håndklæde om mig. Og så bliver jeg angrebet med sådan et spørgsmål, når jeg kommer ud.

"Har Grace mødt en ny?" Spørger jeg overrasket. Theo ryster på hovedet. Han trækker min dyne helt op til hagen og sukker dybt. "Og siden hvornår kalder du hende 'værge'?" Jeg griner og går hen til mit skab for at finde en hoodie og nogle natshorts.

"Det var et hypotetisk spørgsmål med hypotetiske ord."

"Jeg tror ikke, at det er en ting."

"Det er det," svarer han seriøst. "Hun har ikke mødt nogen. Hun arbejder hele tiden og bager mange kager. Hvem gider sådan en type?"

"Mange mænd elsker når deres kærester bager kager til dem," informerer jeg ham. Theo laver en grimasse og ryster på hovedet.

"Det ville være så underligt, hvis hun tog en mand ind i huset."

"Selv hvis han spiste hendes kager?" Spørger jeg drillende. Jeg smider håndklædet og tager undertøj på.

"Det ville være den eneste positive ting. Der er for mange kager til, at jeg kan spise dem alene. Men forestil dig at en tilfældig mand pludselig sidder på min fars plads ved bordet. Eller i sofaen. Slår vores græs."

"Jeg tror ikke, at det er noget du skal frygte. Grace er næppe ovre Martin så hurtigt," jeg sender ham et smil og tager mit tøj på, før jeg hopper ned i sengen ved siden af ham. "Hvorfor tænker du på det her?" Han tager en pude og lægger den hen over sit fjæs.

"Fordi hun skal ud med nogle veninder i aften, og jeg ved ikke, hvad det indebærer." Aw. Han kan være så nuttet nogle gange.

"Det indebærer nok nogle drinks, mange fnis og endnu flere tårer over, at hun skal have med dig at gøre," jeg tager puden og slår ham i ansigtet med den. Han smiler og tager den tilbage for at lægge den på sin mave. "Hvordan går det med dig og Veronica?"

"Meget sex."

"Følelser?"

"Ingen," han slår mig med puden denne gang.

"Jeg forstår jer ikke," sukker jeg, "I opfører jer som kærester, I er konstant sammen og ser ikke andre, men du siger altid, at I ikke er officielle og ikke har følelser for hinanden."

"Hvem siger, at vi ikke ser andre?" Han rejser sig op og tager en bh fra mit gulv, som han kaster efter mig.

"Gør I?" Jeg sætter mig ret op og ser spændt på ham.

"Hvorfor koncentrerer du dig ikke om dit eget kærlighedsliv i stedet?" Griner han.

"Hvilket kærlighedsliv?" Han løfter et øjenbryn af mig. Så folder han hænderne som holder han om en baseballbat og holder dem ud fra hans underliv.

"Sawyer Conelly," han svinger, og jeg rækker fuck. "Oh my god, han er bare så hot og måden han bruger den ishockeystav? Vejrtrækningsproblemer, 1 2 3, 1 2 3, han er en Gud!" Hviner han med en lys stemme og hyperventilation.

"Ha, hvor er du sjov," jeg rejser mig også op. "Der er ikke følelser mellem mig og Sawyer."

"Og der er ikke følelser mellem mig og Veronica."

"Men hey jeg har hørt at din mor har mødt en mand, som hun virkeliiiig har følelser for. En stor kageelsker og—

"Ha, jeg forstår ikke, at du er single med den humor, Violet," han skubber til mit hoved, og jeg griner bredt og tager fat om hans håndled. Vi ser på hinanden med brede smil, før jeg giver slip og hopper hen på min seng igen. "Kan jeg sige en seriøs ting?" Spørger han og sætter sig på mit skrivebord. Jeg løfter et øjenbryn.

The love game | ✓Where stories live. Discover now