kapitel 4 - bollehår & legen

1.7K 70 94
                                    

Da jeg vågner, er det ved siden af Sawyer Conelly. Han ligger på maven med den ene kind mod puden. Jeg ligger i kun mit undertøj, meget tæt på ham. Det første jeg gør, er ikke at panikke. Nope. Jeg ruller væk fra ham og rejser mig op. Okay, du var fuld, og du var dum. Det kommer ikke til at ske nogensinde igen. Aldrig. Fordi fra nu af kommer du ikke til at være fuld i nærheden af Sawyer. Det værste er, at jeg kan huske det hele, fordi måske var jeg ikke så fuld igen. Idiot. jeg tog til den fest velvidende, at det kunne ske. Velvidende, at det var fucking Sawyer Conelly, som inviterede mig, og at jeg har været interesseret i ham længe. Ikke på en romantisk måde, fordi sådan noget gør jeg ikke i men på en måde, hvor jeg fandt ham attraktiv, og jeg vidste, at han gengældte det. Jeg så alle hans blikke, når han troede, at jeg kiggede den anden vej. Jeg ved, at han har set på mig mindst lige så længe, som jeg har set på ham, men vi gør begge to kun i one-night stands. Ham mere end mig. Han smider piger væk og lader dem kæmpe om ham, og det magter jeg ikke. Jeg er så dum. Du magtede ikke hans pigedrama? Velkommen lige midt ind i det hele. Jeg rejser mig op med lysten til at slå mig selv i hovedet med en stegepande. Så tager jeg mit tøj på fra i går. Jeg nægter at være den der slags pige, som tager drengens store t-shirt på. Kun piger som tror, at det bliver til noget i fremtiden, gør sådan noget. Jeg er ikke desperat efter hans kærlighed. Den kan han give til alle de piger, som han kommer til at sove med i den nærmeste fritid, som ikke er mig, fordi fuck ham. Fuck mig selv. Jeg må være hjernedød. Jeg kan ikke engang huske, hvor jeg er. Hvis fest er det? Jeg forlader rummet og går nedenunder. Her er forfærdeligt meget rod, og jeg ville have ondt af personerne, som skal gøre det rent, hvis jeg ikke var ligeglad. Nogle folk sover inde i stuen, men jeg går forbi dem alle og ud i køkkenet, fordi at overnatte med fyre til random fester har lært mig, at man tit finder personer i køkkenet. Og jeg har ret, fordi da jeg kommer ud i køkkenet, står Jordan Walsted der i basketshorts, ingen trøje og overfor en fyr, som han diskuterer med. Jeg sætter mig på en af barstolene og hviler mit hoved i mine hænder, imens jeg ser på scenen.

"Du skrev til mig," hvæser fyren med det sorte hår, som ikke er Jordan. "Jeg gider ikke være dit ligegyldige bootycall, som du bare udnytter nogle gange om ugen."

"Du kunne være blevet væk," svarer Jordan og åbner køleskabet.

"Det lød vigtigt."

"Sex med mig er vigtigt," Jordan trækker på skuldrene og tager en mælkekarton ud. Jeg har på fornemmelsen, at det her er Jordans hus.

"Alting handler om dig--"

"Marc," Jordan klikker med tungen og bakker spinkle og vrede Marc imod køleskabet. "Vi aftalte at skrive til hinanden, når vi manglede en i sengen, hm? Jeg manglede en i går, jeg skrev til dig, og du tog helt frivilligt herover."

"Du glemte at nævne, at hele skolen ville være her," snerrer Marc fyren. "Hvis folk finder ud af det..." Han tager en dyb indånding. "Folk kan ikke finde ud af, at jeg har haft sex med Jordan Walsted."

"Det er lidt sent at fortryde, synes du ikke?" Griner Jordan.

"Jeg er ikke ude på nogen måde overhovedet. Det er kun dig og min bedste ven, Tao, som ved det," forklarer Marc nervøst.

"Marcy," tisker Jordan, "du panikker for meget. Og er Tao ikke ham, som du knalder, når du ikke gider køre hen til mig og--"

"Tao er min bedste ven," afbryder Marc vredt Jordan. "Og han er ikke en eller anden random fuckbuddy, som jeg bruger, når jeg vil. Jeg har hverken haft sex med ham eller gjort noget andet."

"Men du vil gerne," Jordan vender om og ser mig direkte i øjnene. I starten ser han overrasket ud, men så smiler han bare underholdt.

"Vi kan ikke mødes mere, Jordan," mumler Marc og vender sig også om. Han stirrer på mig med kæmpe store øjne. "Fuck." Jeg trækker på skuldrene og tager et æble fra frugtskålen.

The love game | ✓Where stories live. Discover now