The love game | ✓

kapitel 12 - meninger & bekendte ansigter

Tak til xsagittariussx for billedet!

"Hej," Sawyer kommer gående imod med mig med spredte arme, som om han forventer, at jeg vil kramme hans bakteriefyldte drengekrop.

"Ad," svarer jeg og åbner mit skab, så jeg kan lægge mine matematikbøger derind. "Og jeg kan ikke snakke. Hvis du vil snakke med mig, skal du spole tiden tilbage til før matematik i dag, fordi jeg gik desværre bort, og det som snakker lige nu, er det sidste af min sjæl, som er her, fordi traumer holder den fanget til stedet." Sawyer læner sin skulder op ad skabet ved siden af mit og ser på mig med sine dumme smilehuller.

"Vi skal øve dans i dag," siger han.

"En sjæl kan ikke danse."

"Ellers kommer du til at se rigtig dum ud, når vi skal danse foran en masseeeee mennesker," han vrikker med øjenbrynene og tager sin baseballcap af. Han kører en hånd igennem sit lysebrune hår, og så tager han den på igen. Omg, hans hår ser så unormalt blødt ud.

"Jeg tror faktisk, at jeg er nået til den konklusion, at jeg hellere vil ligne en forvirret struds, som skal til at banke hovedet ned i jorden, end at øve med dig," jeg smækker mit skab i og skal til at skride, men jeg bliver fanget imod skabene, da han stiller sig foran mig med hænderne på skabet. En på hver side af mit hoved. Jeg ser ind i hans lysebrune øjne og løfter et øjenbryn.

"Hos dig efter skole?" Han slikker langsomt sin underlæbe, og jeg følger bevægelsen meget nøje med øjnene. Sawyer smiler bredt. "Godt at lave en aftale med dig, Lilla."

"Huh?" Jeg ryger direkte tilbage til virkeligheden. Åh. Fuck ham. "Stadig nej, Conelly." Jeg klapper ham på kinden.

"Du er ikke professionel. Vi skal øve mere, hvis det hele skal hænge sammen."

"Og du er måske professionel?" Spørger jeg ham fnysende.

"Nah, men jeg er bedre end dig," han lægger hovedet lidt på skrå. "Er du stadig sur, fordi jeg kaldte dig en kæmpe bitch?"

"Pssh, det er glemt for længst," fnyser jeg og ser ned af gangen. Theo er på vej herhen, og han kan ikke rigtig gå lige. Fuck mit liv. "Jeg kan bare ikke lide dig, Sawyer. Du elsker drama, har sikkert gang i treogtyve piger, imens du går i seng med mig, og jeg stoler ikke på, hvor ren du er dernede," jeg skubber til hans bryst, og han træder væk uden at sige noget. "Theo," sukker jeg, da min bedste ven kommer hen til mig. Han smiler bredt, men jeg ryster på hovedet ad ham. Han lader mig tage fat om hans overarme, så jeg kan sørge for, at han står uden at lande med hovedet i jorden og dø eller noget.

"Du er en meget dømmende person," siger Sawyer og læner sig op ad skabene, imens jeg prøver at få øjenkontakt med Theo, hvilket ikke går så godt.

"Jeg har ikke tid til at høre på dig lige nu, Conelly. Jeg har større problemer end dit sårede ego," fortæller jeg ham.

"Du ved godt, at strip ikke er sex, ikke?" Spørger han lavt.

"Kan du også høre en eller anden dør knirke, Theo?" Spørger jeg og åbner mit skab, så jeg kan få mine bilnøgler, som jeg har i min lille taske derinde.

"Jeg har ikke nogen kønssygdomme."

"Og jeg har et godt forhold med min mor. Det er dejligt, hvordan man kan lades som om i visse situationer for at trøste sig selv," siger jeg og lægger mine hænder på Theos kinder. Sawyer stiller sig ved siden af mig.

"Har du brug for hjælp?"

"Hellere bliver skudt ud i rummet og flyve rundt, indtil jeg får en meteor i hovedet."