The love game | ✓

kapitel 33 - rygter & jalousi

Alle hvisker på skolen. Jeg aner ikke, hvad fanden de hvisker om. Jeg sender Theo et forvirret blik. De ser ikke på os, så det er hverken ham eller mig de hvisker om, men alle snakker om, hvad end det er.

"Theo," hviner jeg lavt, "jeg vil vide, hvad der sker."

"Det er bare high school sladder," mumler han, "det er lige meget."

"Men jeg vil vide det," jeg hiver i hans ærme.

"Du kommer ikke til at snakke om andet, indtil du finder ud af det, vel?" Sukker han.

"Nope," jeg smiler et bredt tandpastasmil til ham. Han mumler nogle grimme ord af mig og går hen til en hviskende gruppe. Han behøver bare at smile, og så står de og snakker med ham. Han er så cute, at han kan få alle til alt, og det er så frustrerende. Der går et minut, og så står han ved min side igen.

"Du gider nok ikke vide det," han tager fat i min hånd og drejer til højre, så han kan stoppe et sted, hvor der ikke er så mange elever.

"Nu endnu mere, jo!"

"Jeg advarer dig..."

"Sig det nu bare," jeg ser utålmodigt på ham. Han bider ned i sin underlæbe og ser på noget bag mig, før han ser mig i øjnene.

"Rygtet siger, at Conelly havde sex med en førsteårs i går. Han tog hendes uskyldighed, pigernes ord ikke mine, eh hun blødte og de brugte ikke kondom. Jeg tror, at folk tilføjer flere ting hver gang," han tipper frem og tilbage på sine fødder. Jeg stirrer på ham med store øjne. "Det er bare rygter--" Men han når ikke at sige mere, fordi jeg skal dræbe Sawyer Conelly. Ja, vi er ikke sammen, men... Urgh! Jeg vender om for at jage Conelly ned, men han står få meter væk. Han står med sine hænder i sine bukselommer og et smilende blik. Jeg knytter mine hænder. Var det sådan her han havde det, da han så Jonah og jeg sammen for fire dage siden? Fordi jeg føler, at jeg kan slå så hårdt til alle skabene, at de forsvinder ind i væggen. Jeg har lyst til at sparke hvert hviskende menneske.

"Violet..." Jeg sluger alt vreden og går forbi ham. "Mener du det?" Udbryder han irriteret. "Mener hun det?" Tror jeg han spørger Theo om.

"Bland mig udenom," fnyser Theo.

"Violet," Sawyer følger efter mig, men jeg sætter farten op. Du laver en scene, Violet. Slap af. Sawyer nyder sikkert det her så meget. Mere opmærksomhed til ham. Jeg skriger om lidt. "Kan vi snakke om det eller--"

"Der er intet at snakke om," og det er der ikke, fordi han må gerne. Vi er ikke sammen. Overhovedet. Jeg var sammen med Jonah den anden dag. Eller ikke sammen sammen, men det var planen. Men hvis han måtte blive sur den anden dag, så må jeg også blive sur over det her. Ingen ved det med Jonah og jeg. Hele skolen ved det med Sawyer og hende pigen. Han har aldrig sagt, at han ville stoppe med at se andre, og måske var det noget, som jeg automatisk forventede, men jeg troede, at jeg havde vundet. At han kunne lide mig. Det her er præcist grunden til, at jeg fucking undgår alt, der har med følelser at gøre. Jeg ser Jordan og Reece stå sammen og snakke. De ser på mig, som om de bare ved alt i verden. Jeg stopper op og ser på dem med smalle øjne. "Hvorfor ser I sådan på mig?" Spørger jeg irriteret. De skal til at svare, da Sawyer stopper ved siden af mig.

"Det er ry--"

"Din mund lugter af irriterethed, når du åbner den," afbryder jeg. Jeg ser på Jordan og Reece igen. "Har I ikke en puck eller en football at sparke til?"

"Man sparker ikke til en puck," smiler Jordan underholdt.

"Nej, men ved du hvad jeg nemt kan sparke til?" Jeg skæver mod hans pik, og han holder straks kæft. "Og dig kan jeg stadig ikke lide," jeg peger på Reece, som himler med øjnene.